Annonce
Odense

Fra slimet gople til sprød snack: Spis en vandmandschips og hjælp verdenshavene

Mie Thorborg Pedersen beskæftiger sig med gastrofysik, altså kombinationen af gastronomi og fysik. Det er vandmandschips indtil videre et produkt af. Pressefoto: SDU
Vandmænd kan udgøre en sprød chips og kan måske endda opsamle mikroplast i verdenshavene. Den blævrede gople har mere potentiale, end man umiddelbart skulle tro, og det har SDU-forsker Mie Thorborg Pedersen modtaget et rejsestipendium til at undersøge yderligere.
Annonce

Mie Thorborg Pedersen har viet sin forskning til den slimede gople, der gyngende bevæger sig rundt i havet, og som du sikkert mest lægger mærke til, når du skal ud at bade – vandmanden.

Hun har fået både papir- og pengebeviser på, at hun er en af Danmarks mest talentfulde ph.d.-studerende. Den SDU-studerende har nemlig modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk rejsestipendium på 200.000 kroner. Hun forsker i gastrofysik, altså kombinationen af fysik og gastronomi.

Og hvad er det så med de vandmænd? Jo, de kan både udgøre en sprød chips og kan måske også opsamle mikroplast i verdenshavene.

Vandmanden

Vandmanden er en gople, der – deraf navnet – består af 95 procent vand.

De ringe, man kan se på goplens ryg, er kønsorganer. Hvis de er hvide, er det er han, og hvis de er rødlige, er det en hun.

Vandmanden kan blive op til 40 centimeter i diameter og lever over det meste af verden og er også særdeles udbredt i Danmark.

Vandmanden er med sine 600 millioner år på bagen et af de ældste dyr på jorden.

Selvom det kun er brandmænd, du skal svømme udenom for ikke at brænde dig, har almindelige vandmænd også giftige nældeceller. Men giften er så svag, og vores hud så tyk, at man sjældent mærker det.

Annonce

En havsnack

Det er meget muligt, at du tænker på friturestegte kartoffelskiver, når snakken falder på chips. Men med Mie Thorborgs forskning er det ikke helt usandsynligt, at vi alle sammen inden for en overskuelig fremtid kan mæske os i vandmandschips.

I Asien er det en tusind år gammel tradition at spise vandmænd, men det har aldrig rigtig vundet indpas i den vestlige kultur.

Mie Thorborg Pedersen blev i starten af sin ph.d. i fysik, som hun er et år inde i, nysgerrig på, om man mon kunne udvikle et helt nyt spiseligt produkt af vandmanden. Hun er faldet for udviklingen af chips, der måske falder mere i vesterlændinges smag.

Der er ganske langt fra den blævrede vandmand, man møder i vandkanten på stranden, til de chips, Mie Thorborg Pedersen udvikler. Hun har dog fundet opskriften. Og den gyldne ingrediens er alkohol.

Når man lægger en vandmand i 96 procents alkohol, skifter den fra sit blævrede materiale til at blive helt hård. Når man efterfølgende lader den tørre, fordamper alkoholen og vandmanden bliver til et sprødt materiale, der altså kan kaldes en chips.

Hvis vandmænd bliver en attraktiv spise, kommer det især fiskerne til gode. Antallet af vandmænd i verdenshavene er nemlig stigende. Hvorfor diskuteres blandt forskere, men klart ligger det, at det er til gene for fiskerne, der oplever at få nettene fyldt med gopler i stedet for fisk.

- Fiskere er trætte af kun at få vandmænd i deres net, fordi de ikke som sådan kan bruge dem til noget. Så det ville da være rigtig fint, hvis man kunne nå derhen, hvor vandmænd blev set som en mulighed i stedet for en ulempe, siger Mie Thorborg Pedersen.

Annonce

Go Jelly

Mie Thorborg Pedersens arbejde med at forstå vandmandens materiale, og hvordan det kan transformeres til forskellige madstrukturer, har hun taget med sig videre ind i et andet forskningsprojekt.

Nemlig hvordan vandmandens materiale, helt specifikt dens slim, kan bruges til at filtrere mikroplast. Det er en del et europæisk forskningsprojekt, der hedder Go Jelly

- Vandmanden danner en masse slim omkring sig, ligesom mennesker også har slim. Vores lunger har slim, vi producerer savl og snot. Og det gør kroppen for at danne en beskyttelsesbarriere for at undgå at få småpartikler ind i vores krop. Slimen opfanger simpelthen fremmedlegemer, vi ikke skal have ind, forklarer Mie Thorborg Pedersen.

Vandmanden gør det samme, og man ved allerede nu, at vandmanden kan indfange små guldpartikler, der er små nanopartikler, og nu er forskere altså ved at undersøge om det samme kan gøre sig gældende for mikroplast.

Stipendiet på de 200.000 kroner skal Mie Thorborg Pedersen bruge på at dygtiggøre sig ude i verden. Blandt andet regner hun med, at hun skal til både Frankfurt og Oxford.

Når vandmændene har været i alkohol, skal de tørre, hvorved alkoholen fordamper, og vandmanden bliver sprød. Pressefoto: SDU
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce