Annonce
Odense

Fra pension til direktørpost: Tidligere kontorchef skal lede Brandts

Kontorchef Ellen Drost gik på pension fra By- og Kulturforvaltningen i sommer - nu hentes hun ind til midlertidigt at tage sig af det ledelsesløse museum Brandts. Arkivfoto: Robert Wengler
I sommer gik 66-årige Ellen Drost på pension efter mere end 30 år som kommunal leder. Nu henter bestyrelsen bag Kunstmuseum Brandts hende ind som direktør, til de har fået ansat Mads Damsbos afløser.

Det bliver afdelingschef Ellen Drost med mere end 10 års erfaring fra By- og Kulturforvaltningen, der skal varetage ledelsen af Brandts, inden der findes en afløser for den tidligere direktør Mads Damsbo.

Og hun, der faktisk for seks år siden var med til at ansætte Damsbo, var ikke længe om at sige ja, da bestyrelsen henvendte sig til hende:

- Brandts er et sted, jeg holder af. Jeg tænker, at jeg er besiddelse af de ledelsesevner, der skal til for at sikre, at personalet er trygt, og at stedet bliver driftet ordentligt, ind til den ny direktør er ansat, hvilket jeg formoder vil ske inden for fire måneder, siger Ellen Drost.

Annonce

Savnede kulturen

66-årige Ellen Drost gik i sommer på pension efter en karriere på knap 30 år i ledende kommunale stillinger - heraf også som leder af kommunale institutioner. De seneste år har hun fungeret som afdelingschef for Byudvikling-afdelingen, men inden stod hun gennem knap 13 år i spidsen som kulturchef i By- og Kulturforvaltningen og dermed også for Brandts. Jobbet som kulturchef var alsidigt og med stor berøringsflade. En berøringsflade, som Ellen Drost ikke siden har lagt skjul på, at hun savnede.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg forestillede mig at have nogle erhvervsaktive år endnu, men jeg havde nok i højere grad forestillet mig, at det skulle være i bestyrelsesarbejde, siger Ellen Drost.

Hun er klar til at tage fat på ledelsesdelen fra 27. november og vil straks tage samtaler med samtlige medarbejdere for at danne sig et billede af arbejdspladsen. Den kunstfaglige del af jobbet overlader hun imidlertid til dem, der er uddannet kunsthistorikere, siger hun:

- Et sted som Brandts er udstillinger planlagt årevis ud i fremtiden, så dem kommer jeg ikke til at ændre på, højst at være med til at sikre, siger hun.

God personaleleder

I løbet af sin karriere har Ellen Drost vist sig i stand til at jonglere med faglige netværk i Danmark, Sverige og Norge, ligesom hun har fra 2011 og frem til 2016 har været medlem af bestyrelsen for Børne- og Kulturchefforeningen i Danmark.

Hun er kendt for sin evne til hurtigt at opbygge en organisation og levere resultater, at være en god personaleleder med et glimrende blik for bruge sine medarbejderes kompetencer bedst muligt. I en pressemeddelelse forklarer bestyrelsesformand for Brandts, Bolette Christensen, valget af Ellen Drost med ordene: - Ellen Drost var med til at forestå fusionen af Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum. Hun kender derfor huset og har stærk indsigt i kulturområdet. Vi er derfor glade for, at Ellen Drost vil være ankermand på Kunstmuseum Brandts i denne mellemliggende periode, indtil bestyrelsen ansætter en ny direktør.

Ifølge bestyrelsesformanden, regner bestyrelsen med, at der går op mod seks måneder, før den har fundet en egnet kandidat.

- Vi leder efter en, der er klar til at slå sig ned på Fyn en del af ugen, men det udelukker ikke, at det kan blive en fra udlandet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce