x
Annonce
Odense

Fra onsdag: Sporskifte til ny etape af letbanen ensretter trafikken

Letbanebyggeriet skal tage hensyn til, at det måske besluttes at udbygge banen med en etape to, og det komplicerer sporarbejdet enkelte steder på den foreløbig cirka 14,5 kilometer lange rute. Arkivfoto: Kim Rune.
Tre måneders sporarbejde i krydset Vesterbro/Vestre Stationsvej begynder onsdag.

Vesterbro: Endnu er anden etape af Odense Letbane ikke besluttet, men under bygningen af første etape er det nødvendigt at tage hensyn til, at letbanen måske skal udvides på et senere tidspunkt, og det komplicerer arbejdet i nogle af de kryds, hvor skinnerne skal lægges.

Det gælder eksempelvis i krydset Vesterbro/Vestre Stationsvej, hvor sporarbejdet begynder onsdag 25. marts. Her er der brug for ekstra plads til arbejdet, fordi der skal etableres et sporskifte til en eventuel udvidelse af letbanen.

Arbejdet medfører ensretning af trafikken mellem Vestre Stationsvej og Store Glasvej. Ensretningen gælder for bilister, som fra onsdag kun kan køre i østlig retning mod centrum. Bilister, som skal i modsat retning, må køre via Store Glasvej og Vestre Stationsvej.

Cyklister og fodgængere kan, ligesom beboere på den ensrettede strækning, fortsat passere krydset ved Vesterbro/Vestre Stationsvej.

Sporarbejdet foregår i to etaper for at give trafikken bedst mulighed for at passere krydset, og når anden etape begynder i slutningen af maj, vil arbejdet foregå i den nordlige del af krydset og op ad Vestre Stationsvej.

Ifølge Odense Letbane forventes arbejdet i krydset at være færdigt i begyndelsen af juli. Tidsplanen for letbanen viser, at alt arbejde på den 14,5 kilometer lange strækning, som påvirker den øvrige trafik, er færdigt til august. Derefter vil letbanearbejdet foregå inden for sporområdet.

Letbanen åbner for passagerer i efteråret 2021.

Fra onsdag er der omkørsel for bilister i vestlig retning ved krydset Vesterbro/Vestre Stationsvej, hvor letbanens spor, inklusive et sporskifte til en eventuel udvidelse af letbanen, skal anlægges. Kort: Odense Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce