Annonce
Kerteminde

Fra Nordsjælland til fynsk landsby: Den statslige arbejdsplads flyttede ud - Susanne og Michael flyttede med

Susanne Hjuler og Michael Otto havde besluttet sig for at sælge huset i Espergærde for at få mindre have. De endte i Revninge med en have, der var tre gange så stor, fordi der i haven ligger et hus, der var helt perfekt for dem. Foto: Helle Nordström
For nogle statsansatte blev udflytning af arbejdspladser et mareridt. Susanne Hjuler og hendes kæreste valgte at se det som nye muligheder, da hendes arbejdsplads blev flyttet til Fyn. Og de var ikke i tvivl om, at de ville til Kerteminde-området.

Revninge: - Vi vidste alle sammen, at det kunne blive os næste gang. Udflytningen af statslige arbejdspladser var i fuld gang. Men jeg tror, at vi bare skød det fra os. Så selvom vi havde haft muligheden hængende over hovedet i lang tid, så var det alligevel et chok, da vi fik meddelelsen.

Susanne Hjuler - og alle hendes kolleger - fik i januar 2018 besked om, at om et år, så er din statslige arbejdsplads ikke længere i hovedstadsområdet men på Fyn.

- Jeg var til kongres i Jylland, da vi fik beskeden, så jeg ringede straks til min kæreste Michael hjemme i Espergærde og fortalte, at nu var det ikke bare en trussel længere, nu var det sket, fortæller hun.

Da hun om aftnen sad alene på et jysk hotelværelse og igen ringede hjem til Michael var han allerede i gang med at kigge husannoncer på Fyn, mindes hun grinende. Da havde hun endnu ikke kunnet samle sig nok til at overveje, om hun ville flytte med eller ej.

- Det var så sært, for jeg var helt rundt på gulvet, og han var allerede på vej.

Annonce
Vi var i forvejen i opbrud, så det passede meget godt ind i vores liv.

Susanne Hjuler, tvunget udflytter fra Espergærde

Kajakklubben trak

Kæresten Michael Otto, han var på vej til Kerteminde.

- Vi kendte jo risikoen, så vi havde allerede talt om, at Jylland ville vi ikke, men blev det Fyn, så var det en mulighed. Det var ikke længere, end at det kunne fungere i forhold til venner og familie, fortæller han.

- Og jeg havde allerede været i Kerteminde et par gange på besøg i kajakklubben, og jeg var noget imponeret over deres fine forhold.

Parret valgte at se udflytningen som en mulighed for at prøve noget nyt.

- Ingen af os har før boet på landet, men med Kerteminde 10 minutter væk og Odense i cykelafstand var vi klar til livet på landet i Revninge - ikke mindst da vi her havde fundet vores drømmehus, er de enige om.

- Vores børn er alle fire (to hver) så store, at de er flyttet hjemmefra, og jeg er så heldig, at jeg nemt kan passe mit arbejde herfra, fortæller Michael Otto, der er elingeniør.

- Jeg er ansat hos Cowi i Lyngby, men jeg har fået en ordning, så jeg kun skal være der en dag om ugen.

Mini-Helsingør

For Susanne Hjuler og Michael Otto kom udflytningen på det helt rigtige tidspunkt (når det nu skulle være).

- Vi var i forvejen i opbrud, så det passede meget godt ind i vores liv. Vi var fire år i forvejen flyttet sammen i Michaels hus i Espergærde, men vi ønskede at flytte til Helsingør, og vi ønskede at komme af med den store have, fortæller Susanne Hjuler.

Og så bryder de begge sammen af grin. For selvom Kerteminde nu er blevet deres mini-Helsingør, så er de endt i Revninge med en have, der er tre gange større end den i Espergærde.

De kiggede på huse i Rynkeby og de kiggede rundt om på Hindsholm, men det var i Revninge det helt rigtige hus lå. Der er gæsteværelser til, når venner og familie fra Nordsjælland kommer på besøg, og der er et stort værksted med plads til kajakkerne - så tog de den store have med.

- Sjovt nok, så er begge mine sønner nu også endt i Odense, eller det vil sige, den ene skal lige have sin soldatertid overstået, inden han flytter hertil, fortæller Michael Otto.

Susanne Hjulers to sønner er fortsat forankret i det nordsjællandske, og lige det med venner og familie er det eneste minus ved at være flyttet til Revninge hun kan få øje på.

- Det der med at besøge vennerne, det er nu ikke mere noget man bare lige gør. Det skal planlægges og aftales på forhånd. Så det bliver sjældnere, vi ser hinanden. Til gengæld er det så mere intenst, når det sker, for så er det jo over et par dage. Og vi har da også allerede fået nye venner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Annonce