Annonce
Assens

Fra nedlagt gård til succesfuld børnehave: Børnene har brug for et aktivt udeliv

Den friske luft skaber smil på læben hos børnene på Overmarksgården. Foto: Rasmus Vestergaard
Naturen spiller en stor rolle på Overmarksgården. Det gjorde den også for 25 år siden, da det hele startede i tre kalvebåse på en nedlagt gård. Her er alle dedikeret til den friske luft i al slags vejr, så børnene får et sundt forhold til det at være ude.

Tommerup: Grise, får, høns, kaniner og en kat. Der er masser af dyr på Overmarksgården i Tommerup. Dyr, som børnehave- og vuggestuebørn er med til at passe. Det er nemlig en stor del af dagligdagen på Overmarksgården, hvor naturen og et aktivt udeliv er i højsædet.

Både børn og pædagoger får jord under neglene, når de boltrer sig på Overmarksgårdens 1000 kvadratmeter. Og det store udeområde bliver brugt hele dagen, hver dag.

- Det er vigtigt, at børnene får lagt nogle gode vaner, og at de kommer ud i alt slags vejr. De skal lære at begå sig udenfor, og at det for eksempel ikke er farligt at tage en tur i skoven. Samtidig er der plads til store armbevægelser i det fri. De har mere plads til at bruge deres krop, og det giver dem også mental sundhed, siger Lisbeth Wehner Rasmussen, der er konstitueret områdeleder og daglig leder af Overmarksgården.

Børnene får kendskab til dyrene og til naturen, når børnehaven i løbet af året har fokus på alt fra høst til bål til "det spirer og gror".

- Tanken fra jord til bord fylder også meget her. Børnene lærer, at der er nyttedyr og kæledyr. De ved godt, hvor grisene ender, og at de bliver til flæskesteg til jul, siger Lisbeth Wehner Rasmussen.

Annonce
Udover de fritgående høns er der kaniner, grise, får og en kat i gårdbørnehaven. Foto: Rasmus Vestergaard

Familieånden

Det hele begyndte i starten af 1990'erne. Politikerne i den daværende Tommerup Kommune ville have en gårdbørnehave. Det samme ville forælder Karen Tarp og pædagog Hanne Enegaard. De endte med at blive børnehavens første bestyrelsesformand og første leder.

- Det var i høj grad dyrene og familieånden, der skulle være kendetegnet for gårdens liv dengang. Det at skabe tryghed og omsorg. At gøre noget sammen som for eksempel madlavning. Det at være i kontakt med naturen er en vigtig værdi, og det mener jeg stadig i dag, siger Karen Tarp, der var bestyrelsesformand fra 1994 til 1997.

- Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg tænker tilbage på den tid. Og på at de træer, vi plantede, nu er en skov. Jeg fornemmer stadig de gamle værdier, når jeg besøger børnehaven i dag, siger Karen Tarp.

Børnehaven åbnede 1. august 1994. Dengang var der plads til omkring 30 børn og fem voksne på den nedlagte gård. Siden er børnehaven vokset, og i dag er der plads til ca. 125 børn i børnehaven og yderligere 30 i vuggestuen. Sidstnævnte blev etableret i efteråret 2014. Samtidig er antallet af ansatte steget til over 20.

Leg og lær

Gårdbørnehaven er lidt speciel på den måde, at den ikke har en decideret legeplads. Hele børnehavens areal fungerer som legeplads.

- Børnene skal se mulighederne i naturen. De skal se, at man godt kan lege i naturen. Derudover er det jo rigtig god motorisk træning for dem at løbe rundt på bakkerne på vores udeområde, fortæller Lisbeth Wehner Rasmussen.

Børnehaven har også gjort det nemt for børnene at hjælpe til. Når dyrene skal fodres, er der tydelige billeder af grise og får på de respektive spande med foder.

- Alting er i børnehøjde, så de nemt kan hjælpe til, siger hun.

- Det er lidt det samme i garderoben. Her bruger vi også billeder, så børnene kan se, hvilket tøj de skal have på i bestemt slags vejr. Det styrker deres selvstændighed, hvis de klarer det selv, også selvom nogle bruger meget længere tid på det end andre, tilføjer hun.

Generelt har børnehaven meget fokus på, at børnene lærer gennem proces. I en af de gamle gårdlænger er der indrettet et grupperum, hvor børnene kan save og banke. Det er et sted, hvor børnene får lov til at eksperimentere.

- Her arbejder vi meget procesorienteret. Det behøver ikke at blive til noget. Det vigtigste er, at børnene ser, at det kan være sjovt at arbejde med forskellige værktøjer, fortæller Lisbeth Wehner Rasmussen.

Ifølge Lisbeth Wehner Rasmussen er noget af det bedste ved børnehaven at se børnenes udvikling - fra vuggestuen til de erobrer verden og får tro på sig selv.

Det er på med gummistøvler og regntøj, hvis vejret driller. Foto: Rasmus Vestergaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

- Vi ved godt, det er ulovligt: Derfor parkerer varebilerne midt på fortovet

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce