Annonce
Indland

Fra kokopper til hpv-vaccine: Vaccinens historie startede med en landmand, der tog en chance

Ifølge WHO har mæslingevacciner siden 2000 reddet sammenlagt 20,4 millioner menneskeliv.Arkivfoto: FRED TANNEAU/Scanpix 2015)

Det hele startede med en landmand, der tog en chance. Siden er vacciner blevet en af lægevidenskabens største bedrifter. Menneskeheden har udryddet kopper og er godt på vej til at udrydde sygdomme som polio og mæslinger.

1. Landmand brugte kvægsygdom til at vaccinere kone og børn

Vacciner er en af lægevidenskabens største bedrifter, fordi deres indtog har betydet, at vi i dag lever i fred for mange alvorlige sygdomme. Men for at forstå, hvordan det hele startede skal vi tilbage til 1774. På det tidspunkt rasede en koppeepidemi i Sydengland, som kostede mange børn livet.

Landmanden Benjamin Jesty havde lagt mærke til, at malkepiger, som havde været smittet med kokopper, ikke blev ramt af menneskekopper eller kun blev ramt i mindre alvorlig grad. Derfor tog han sin kone og to børn hen til en gård, hvor køerne havde kokopper. Han ridsede et sår på armen af sine familiemedlemmer, dyppede nålen i en væskende kop fra et af køernes yver og overførte materien til sine børns og sin hustrus sår. Behandlingen er den første kendte vaccination.

Alligevel var det den engelske læge Edvard Jenner, der fik æren for at have udviklet vaccinen. Han lavede systematiske eksperimenter med kokoppematerie fra 1796, lavede kontrolforsøg og skrev sine resultater ned på skrift, så metoden kunne tages i brug af andre.

Metoden er årsagen til, at den type forebyggelse af sygdomme endte med at blive kaldt vaccination. Ordet vaccination stammer nemlig fra det latinske ord vacca, som betyder ko.

Annonce

2. Danmarks konge gjorde vaccination obligatorisk

Jenners nye vaccinationsteknik tiltrak sig også opmærksomhed i Danmark. I 1801 lykkedes det professor Frederik Chr. Winsløw at vaccinere børn ved hjælp af indtørret kokoppematerie, han fik fra Edvard Jenner.

Den vellykkede vaccination indledte den danske vaccinationspraksis. Allerede i 1810 var København helt fri for kopper, og halvdelen af alle nyfødte var vaccineret. Frederik VI besluttede i 1810, at man skulle kunne fremvise en vaccinationsattest ved skolestart og vielse i Danmark. Dermed blev vaccination i praksis obligatorisk.

Annonce

3. En fransk kemiker fik et gennembrud

I 1870'erne eksperimenterede den franske kemiker Louis Pasteur med en vaccine mod miltbrand. Ved at dyrke sygdommens bakterier ved 42-43 grader i nogle uger fremstillede Pasteur en svækket bakteriekultur. Han indsprøjtede bakterierne i dyr, og istedet for sygdom fremkaldte de svækkede bakterier en modstandsdygtighed over for sygdommen.

Pasteurs opdagelse var et gennembrud for vaccinationsforskningen, fordi den beviste, at immunitet over for en sygdom er relateret til mikroorganismer.

Annonce

4. Danmark var med til at lave verdens første vaccine mod polio

I 1900-tallet blev immunsystemets funktion og opbygning kendt, og forskere lavede en lang række vacciner mod livsfarlige sygdomme.

Statens Serum Institut blev oprettet i 1902 og var i 1955 med til at lave verdens første vaccine mod polio, som dengang var en alvorlig børnesygdom i Danmark.

Instituttet har leveret vacciner til det danske børnevaccinationsprogram siden 1951.

Annonce

5. Vaccinens succes mod kopper, polio og mæslinger

I dag vaccineres danske børn og unge mod en række potentielt dødelige og epidemiske sygdomme. Nyeste udvikling i vaccinationsprogrammet i Danmark er vaccinen mod livmoderhalskræft, som siden 2012 er blevet tilbudt 12-14-årige piger.

Men vaccinationshistoriens største succes er stadig vaccinationen mod kopper. I 1980 kunne WHO erklære sygdommen for udryddet. Den næste sygdom, man er ved at udrydde med vaccinationsprogrammer, er polio. Ifølge FN's børneagentur, Unicef, er antallet af polio-tilfælde i verden faldet med 99 procent siden 1988. Dengang fandtes polio i 125 lande, mens det i dag kun findes i en håndfuld lande som Pakistan, Afghanistan og Nigeria.

I Afghanistan og Pakistan er vaccinationsprogrammer og kampagner blevet undergravet af modstand fra Taliban og andre militante islamister. De mener, at indsatsen mod polio i virkeligheden er et komplot, der går ud på at sterilisere muslimske børn eller dække over vestlige spioner.

En anden sygdom menneskeheden er kommet langt i bekæmpelsen af er mæslinger. I 2016 døde 90.000 mennesker af mæslinger på verdensplan, de fleste af dem børn under 5 år. Til sammenligning døde over 500.000 mennesker af mæslinger i 2000.

Faldet fra 2000 til 2016 er på 84 procent. Ifølge WHO har mæslingevacciner siden 2000 reddet sammenlagt 20,4 millioner menneskeliv.

Annonce
Fyn For abonnenter

Fynbus giver kontrollører bodycam: 'Fede luder - dine børn dør' - trusler er blevet en del af arbejdsdagen for Christina, der bare skal tjekke en busbillet

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Giftige svampe kostede Tikko livet: Nu melder dyrehospital om flere døde hundehvalpe

Erhverv For abonnenter

Fynbus-direktør: - Derfor sætter vi kamera på kontrollørerne

Faaborg-Midtfyn

Mangler 200 cykler: Nu må succesfuld cykelhandler skuffe sine kunder gang på gang

Nordfyn For abonnenter

Nordfyn blandt de værst ramte kommuner: Men få enkle ting kan eliminere risikoen for at blive smittet med legionella-bakterier

Erhverv

Claudia fik en god idé, mens hun ammede sin søn: Har fordoblet salget i år og drømmer om sin egen hudplejeserie

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Navne

Begravelser og bisættelser tirsdag den 21. og onsdag den 22. september

Fyn

Udbredelse af farlig bakterie kortlagt på kommuneniveau: Fyn er hårdt ramt

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Fyn

Kendt Odense-advokat død efter kort tids sygdom

Erhverv For abonnenter

Finn og Peer startede for sig selv, da arbejdspladsen flyttede: Nu har de 26 ansatte

Assens

Byrådskandidat om budgetaftale: Anstændig hjemmepleje kan skabes for 200 kroner om året pr. borger

Annonce