Annonce
Middelfart

Fra kiosk til bazar: Forretning på hjørnet af Brovejen og Hessgade kikker mod Asien

Fatemeh Rabazi, der åbnede sin kiosk på Brovejen i maj sidste år, vil nu satse mere på madvarer fra Asien. Foto: Søren Gottwald
Der er madvarer fra endnu flere lande i butikken, når Fatemeh Rabazi 1. februar ændrer facadeskiltet fra "Kom Tit Kiosk" til "Asia Bazar - Frugt og grønt".

Middelfart: Færre tobaksvarer, færre forskellige øl og mindre slik og chips - til gengæld mange flere madvarer fra Asien og mere frugt og grønt. Det er det syn, kunderne vil opleve i butikken på hjørnet af Brovejen og Hessgade, når teksten på facadeskiltet 1. februar skifter fra "Kom Tit Kiosk" til "Asia Bazar - Frugt og grønt".

Ændringerne er et resultat af de erfaringer, Fatemeh Rabazi har gjort sig, siden hun i marts sidste år åbnede sin forretning.

- Det kræver et langt tilløb at starte sådan en kiosk, og det er ikke til på forhånd at vide, hvad der sælger bedst. Jeg prøvede på et tidspunkt at tage enkelte asiatiske varer ind, og dem har kunderne taget godt imod, fortæller Fatemeh Rabazi, der er født og opvokset i Iran men i dag bor i Kolding.

Hun havde efter Den Gamle Lillebæltsbros genåbning i efteråret forventet et større salg af kioskvarer, men i stedet er salget af de asiatiske varer vokset markant. Derfor har hun nu valgt at satse på dem og ændre butikkens navn.

På hylderne og i fryserne vil der derfor fremover være mad og krydderier fra blandt andet Bosnien, Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien, Kina, Vietnam, Indien, Nepal og Sri Lanka.

- Jeg har for eksempel fået frosne Cevapcici-kebab-pølser hjem og durum fra Tyrkiet og masser af forskellig kaffe og the og nødder, fortæller Fatemeh Rabazi.

Annonce
Ris, nødder og pasta er nogle af de nye produkter på hylderne. Foto: Søren Gottwald

Åbningstider ændres

Omfanget af friskt frugt og grønt justeres i det omfang, kunderne tager imod det.

- Det skal altid være friskt, så vi tager kun så meget hjem, at vi når at få det solgt, mens det er friskt, forklarer Fatemeh Rabazi.

Butikkens hidtil meget omfattende åbningstider indskrænkes i forbindelse med kursskiftet. Fremover åbnes klokken 9.30 og lukkes klokken 19 mandag til lørdag, søndag er der lukket.

- Men det er også vigtigt at fortælle, at vi beholder tips og lotto fra Danske Spil, spillehal samt Pordnord og DAO 365-pakkeservice, fortæller Fatemeh Rabazi.

Navneskiftet markeres med 20 procents rabat på alle asiatiske varer den 1. og 2. februar.

Fatemeh Rabazi understreger, at der fortsat vil være et sortiment af de mest almindelige kioskvarer. Foto: Søren Gottwald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce