x
Annonce
Odense

Fra industrihavn til ny bydel: Omdannelsen af Odense Havn er fortsat til debat

Siden 2006 er tusindvis af boliger skudt op på Odense Havn. Blandt andet her i Promenadebyen. Foto: Michael Bager
Omdannelsen af Odense Havn fra industrihavn til blandet boligområde har været genstand for mange diskussioner og modsatrettede interesser, siden udviklingen begyndte for 16 år siden. Blandt andet har der været en ophedet debat om nedrivning eller bevarelse af de gamle bygninger på Siloøen.

Omdannelsen af Odense indre havn fra industrihavn til helt en ny bydel med boliger, kontorer og muligheder for kultur- og fritidsaktiviteter har stået på siden 2003, hvor den første lokalplan med mulighed for at bygge boliger blev vedtaget i Odense Byråd.

Siden er byggerierne skudt op på store dele af havnen og i dag, 16 år efter første lokalplan blev vedtaget, er der bygget i alt 1350 boliger på havnen. Hertil kommer blandt andet Havneparken, Nordatlantisk Hus og Havnebadet.

Byomdannelsesplanen vedtaget i 2016 åbner mulighed for, at der bygges yderligere godt tusind boliger på den indre del af havnen, der afgrænses af Gammelsø ved Åløkke Skoven i vest, Tolderlundsvej i øst og et stykke op ad Norgekaj til Møllekajen og Gøteborggade i nord, så udviklingen af havnen er langt fra slut.

Fra begyndelsen har boligbyggeriet på havnen været omstridt. I 2000 afviste politikerne i byrådet blankt, at der skulle bygges boliger på havnen, men i takt med at lovgivningen blev lempet modnedes tanken, og ideerne har siden været mange. Blandt andet ideen om et stort vandkulturhus på havnen tegnet af den senere så berømte arkitekt Bjarke Ingels. Det projekt strandede på, at økonomien løb løbsk og blev endeligt sendt i graven i 2009.

Mange frygtede i sin tid, at bydelen ville blive en rigmandsghetto, men side om side med boligblokke af ejerlejligheder er nu bygget både almene lejeboliger og studieboliger.

Annonce

Nyt og gammelt

Der er fortsat mange meninger om omdannelsen af Odense Havn. Senest blev nogle af dem luftet, da By- og Kulturudvalget diskuterede principperne i en ny arkitekturstrategi. Blandt andre mangeårige byplanlægger Esben Fog stod frem og kritiserede udviklingen på Odense Havn.

I sin kritik nævnte han, hvordan modsatrettede interesser kan være et benspænd for den bedste byplanlægning af kvarteret. Investorerne, der opkøber grundene for at udvikle boligprojekter af Odense Havn har økonomiske interesser på spil, mens det er politikerne og kommunens byplanlæggere, der skal sørge for, at der skabes en bydel til glæde for hele byen og alle dens borgere foruden havnens nye beboere.

Diskussionerne står ofte imellem hvor tæt der skal bygges, og hvor meget af det gamle, der skal bevares.

Særligt omkring Siloøen, der er en af de mest attraktive grunde i hele indre havn, har der været debat om nedrivningen af de gamle bygninger, som politikerne i By- og Kulturrudvalget for nylig har besluttet at lave en nedrivningslokalplan for. Nu er det det op til en kommende investor at beslutte, hvilke bygninger, der kan bevares og hvilke der ikke skal - med undtagelse af Muus' Pakhus, som skal bevares.

Nyt på vej

Næste område, der skal udvikles er Tysklandskajen, der ligger tæt op ad Åløkke Skoven. Også her har diskussionerne bølget allerede. I en indledende nabohøring var der kritik af blandt andet byggehøjden og -tætheden. Lokalplanen for det område - også kaldet Bryggen - er endnu ikke vedtaget.

Foruden byggeriet på Bryggen er der et kommende stort byggeri på hjørnet af Toldboldsgade og Tolderlundsvej på vej. Det drejer sig om et højhus, der skal bygges af Raitan Ejendomsudvikling. Projektet er lidt forsinket på grund af undersøgelser af bundforholdene, men grunden er ryddet og byggeriet vil snart gå i gang. Huset bliver i op til ti etager med lejligheder og butikker i stueplan. Blandt andet kommer der er Rema 1000.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce