Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fra dyrepasser til forfatter: Elena fra Nr. Lyndelse udgiver sin første bog

48-årige Elena Gilberg fra Nr. Lyndelse udgiver sin første bog "Jagten på Hjertemuslingen" 8. juli. Bogen har hun skrevet hjemme hos sig, omgivet af et hav af planter. Foto: Nanna Lørup Buch
8. juli udkom 48-årige Elena Gilbergs debutbog: "Jagten på hjertemuslingen". En fantasy, der hverken er voldelig eller bestialsk, lover forfatteren.

Nr. Lyndelse: - Det bliver stort at stå med den i hånden, siger Elena Gilberg om sin helt egen bog "Jagten på Hjertemuslingen", der blev udgivet 8. juli.

Hun er født og opvokset i Odense, men har boet i Nr. Lyndelse de sidste 12 år.

Hun er uddannet dyrepasser, og har arbejdet i Odense Zoo i 12 år, men arbejder nu i robotbranchen i Odense, hvor hun er montør hos Universal Robots.

- At arbejde med robotter er ikke så kreativt. Montagearbejdet er meget robot-agtigt. Heldigvis roterer vi, så vi ikke laver det samme hele dagen, men jeg får ikke afløb for min kreative side - men jeg får brugt min kreativitet, når jeg skriver. Jeg går meget, så kører min hjerne nogle mærkelige veje - det er der, når jeg er ude at gå, at idéerne opstår, siger hun.

Elena Gilberg har altid været meget kreativ - hun laver meget håndarbejde med både broderier og strikning. Hun holder meget af dyr, planter og natur - og så læser hun mange bøger. Hun har også selv altid været glad for at skrive.

- Jeg var forholdsvis god til at skrive stil i skolen - i hvert fald, når man selv måtte bestemme, hvad man ville skrive om. Det er sjovt at opfinde en karakter, og så sætte den i en situation og se, hvordan den løser det, siger hun.

Annonce

Jeg var forholdsvis god til at skrive stil i skolen - i hvert fald, når man selv måtte bestemme, hvad man ville skrive om. Det er sjovt at opfinde en karakter, og så sætte den i en situation og se, hvordan den løser det.

Elena Gilberg, forfatter

Lang tid undervejs

Elena Gilbergs nye bog har været undervejs i flere år.

- Den er skrevet i weekenderne over flere år, og så har den ligget færdig på min computer i mange år - måske fem år, siger hun.

Elena Gilberg så et opslag på Facebook, hvor Forlaget Mellemgaard opfordrede folk til at sende deres manuskripter ind.

- Så gjorde jeg det, og så gik der to dage, og så skrev de tilbage, at de gerne ville udgive den, siger hun og tilføjer:

- Det er et medudgiverforlag, så jeg har selv betalt 15.000 kroner for at få den udgivet. Første oplag er på 500 eksemplarer.

"Jagten på Hjertemuslingen" er Elena Gilbergs første bog, og ingen andre end Forlaget Mellemgaard, har læst bogen, før den udkommer - ikke engang venner eller familie.

- De spørger til bogen jævnligt - der er mange, der allerede har bestilt et eksemplar, siger hun.

Hverken ond eller barsk

Elena Gilbergs debutbog er i genren fantasy - eller "lys" fantasy for at være helt præcis - Elena Gilberg er nemlig ikke så meget til ondskab og uhygge.

- Der er ingen onde dronninger, onde drager og så videre. Den er heller ikke barsk eller voldelig på nogen måde. Den handler om venskaber, og om at finde sit mod, og er en god historie til dem, der ikke er så meget til det voldelige og barske, siger hun og tilføjer:

- Jeg har ikke brug for al det ondskab. Jeg vil hellere have en god historie og mange gode karakterer end al det vold og bestialske mord. Jeg håber, folk vil synes, min bog er gennemtænkt og har et godt plot.

Bogen handler om Thomas, smedens søn, der får vendt sit liv helt på hovedet, da komtessen på slottet bliver tvunget til at gifte sig - Thomas er nemlig hendes halvbror, og det får konsekvenser, viser det sig.

- Jeg har udviklet forskellige karakterer og karaktertræk drysset med lidt humor - der er blandt andet nogle af de overnaturlige karakterer, der ikke enes så godt - de skændes, siger forfatteren.

Elena Gilberg er allerede i gang med at skrive efterfølgeren.

- Det har forlaget bedt mig om, da fantasy-læserne er de trofaste læsere, siger de. Den næste bog er jeg 200 sider inde i nu, siger hun.

Efterfølgeren til den nye bog har i øjeblikket arbejdstitlen: Valnødder og de gyldne æbler.

Elena Gilberg er uddannet dyrepasser, og har arbejdet i Odense Zoo i 12 år, men arbejder nu i robotbranchen i Odense, hvor hun er montør hos Universal Robots. Foto: Nanna Lørup Buch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce