Annonce
Assens

Fra barn til voksen: Assens Kommune vil gøre overgang mere smidig

Der er stor forskel på, hvordan det er at være borger i børne- og voksenhandicap, oplever Mette og Michael Jørgensen, forældre til 19-årige Rasmus Jørgensen, som har en medfødt hjerneskade og deraf er udviklingshæmmet. Foto: Lærke Bjørn Bang
Både handicappede borgere og deres pårørende skal forberedes bedre på, at lovgivningen er mindre fleksibel på voksen- end på børneområdet, mener Bente Stokholm, som er leder af Myndighed Social i Assens Kommune.

Tommerup: Da Rasmus Jørgensen fyldte 18 år, overgik han fra Assens Kommunes afdeling for børnehandicap til voksenhandicap, og det har ikke været en udpræget fornøjelse, oplever hans forældre, Michael og Mette Jørgensen.

Ud over afslaget på ansøgningen om det dagtilbud, familien har ønsket til Rasmus, som er udviklingshæmmet, har de oplevet skiftende sagsbehandlere og lang ventetid på sagsbehandling. De har også haft en følelse af ikke at blive hørt i forbindelse med den voksenudredning, der automatisk finder sted efter det fyldte 18 år.

Fyens Stiftstidende har været i dialog med andre forældre til handicappede i Assens Kommune, som har samme oplevelse som Mette og Michael Jørgensen vedrørende overgangen fra børne- til voksenhandicap.

Bente Stokholm, som er leder af Myndighed Social i Assens Kommune, fortæller, at lovgivningen på voksenhandicapområdet er mindre fleksibel, og at man arbejder på at smidiggøre overgangen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at mange synes, det kan være et kulturchok, og i Assens Kommune arbejder vi også på at få en forbedret overgang fra barn til voksen, som jeg har nogle forventninger til kan smidiggøre nogle ting. Men det ændrer jo ikke lovgivningen, som spænder ben for mange. Det er bristede forventninger, det handler om, og som vi skal arbejde med, ikke mindst hos pårørende, siger hun.

- Vi vil gerne koble os på møder med de unge, inden de fylder 18 år, så vi kan fortælle, hvad der sker, når man overgår til voksen, uddyber Bente Stokholm.

Annonce

Uheldigt og tilfældigt

Bente Stokholm erkender, at der i voksenhandicap har været borgere, som har haft flere skift i sagsbehandlere, end det var meningen.

- Det har været en afdeling med skift på nogle områder, især på det område, som har med overgangen fra børn til voksen at gøre, så det er uheldigt og tilfældigt, at det lige præcis er der. Men det skulle gerne blive bedre nu, siger hun.

Nå en borger fylder 18 år, sættes der automatisk en voksenudredning i gang, også selvom borgeren har været i Assens Kommunes system i årevis, måske endda hele sit liv.

- Der er noget, der hedder GDPR, som betyder, at vi ikke umiddelbart må udveksle oplysninger. Så vi kan godt risikere, at vi skal starte på bar bund med at indhente oplysninger, eksempelvis lægeudtalelser.

I den forbindelse er det Assens Kommunes praksis, at man kun hører borgeren og de pårørende, hvis der kommer oplysninger frem, for eksempel i en lægeerklæring, som kan skade borgerens sag, oplyser Bente Stokholm.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce