Annonce
Kerteminde

Fra analfabet til akademiker: Shagofta Sayed er den første kvinde i sin slægt, der har fået en universitetsuddannelse

Shagofta Sayedhar brugt utallige timer ved det lille skrivebord i stuen, medens hun læste biokemi på Syddansk Universitet. Nu er specialet afleveret. Foto: Helle Nordström
Da afghanske Shagofta Sayed som 13-årig kom til Danmark, kom hun fra en verden, hvor piger ikke måtte gå i skole, og piger og kvinder skulle opholde sig bag hjemmets mure - altid. Men hun har taget sit nye lands kultur til sig og har netop fuldendt sin universitetsuddannelse.

Langeskov: - Da jeg som 13-årig kom til Danmark, vidste jeg ikke, hvad skole var. I den afghanske landsby, hvor jeg var opvokset, måtte piger ikke gå i skole - vi skulle blive derhjemme.

Havde det ikke været for krigen i Afghanistan og en far, der flygtede og fik sin familie hentet til Danmark, så havde 30-årige Shagofta Sayed aldrig lært at læse og regne.

Men hun greb chancen i Danmark og har nu afleveret sit speciale i biomedicin på Syddansk Universitet.

Udviklingen fra at kunne ingenting til at afslutte en universitets-uddannelse har været hård, og mange forhindringer skulle overvindes undervejs, fortæller hun i lejligheden i Langeskov, hvor hun bor sammen med sin mand og sin fireårige søn.

Shagofta Sayed er kulturelt lige dele dansk og afghansk - smukt afspejlet i eftermiddagens traktement: en aromatisk afghansk te og pæredanske småkager.

Annonce

Et liv inden for murene

I landsbyen i Afghanistan, hvor Sagofta Sayed kommer fra, foregik hele livet inden for hjemmest vægge - for hele grunden med have var omkranset af en stor mur, og så byggede man rum op langs med væggene. Der var ingen elektricitet, og intet rindende vand - men der var en brønd inde på grunden, beskriver Sagofta Sayed.

- Og hvad der skete uden for murene, må du ikke spørge mig om, for det ved jeg ikke. Jeg var aldrig uden for murene, griner hun.

Kvinderne skulle nemlig blive i hjemmet. Ikke engang indkøbene måtte de foretage - det klarede brødrene.

- Men vi kunne godt nogle gange snakke med en nabo hen over muren.

Inspireret af professor

Da hun sammen med sin mor og fem søskende blev familiesammenført, landede familien i en to-værelses lejlighed i Grøntoften - som den eneste udenlandske familie i Langeskov på det tidspunkt.

- Så sagde de til mig, at jeg skulle gå i skole, men det ville jeg ikke, mindes hun. I skole skulle hun dog, og det blev i en modtageklasse på Langeskov Skole.

- Så tænkte jeg, at jeg bare ville lære lidt dansk og i øvrigt leve mit liv, ligesom min mor og mine bedstemødre har gjort: Gå derhjemme.

Men en dag kom hendes brors sprogskolelærer og hendes mand på besøg hos dem. De gav inspiration til noget helt andet.

- Sprogskolelærens mand var professor på universitetet. Min far blev inspireret, og så sagde han, at jeg også skulle vælge universitetet, som jeg på daværende tidspunkt aldrig havde hørt om før.

Da Shagofta Sayed sagde det til sin studievejleder på Langeskov skole, rystede han på hovedet og sagde: - Ved du hvad. Universitet er noget af det sværeste. Det er kun de dygtigste danskere, der kommer der. Du skal tænke mere realistisk, husker hun.

Nåede 10. klasse på fem år

Shagofta Sayed satte sig for at bevise, at studievejlederen tog fejl. Hun satte sig som mål at blive den første kvinde i sin slægt, der har taget en uddannelse på universitet.

Det blev en hård tur. Ud over den lektiehjælp, hun kunne få på skolen, var der ingen hjælp at hente. Hendes forældre kunne ikke hjælpe hende med lektier - men de kunne til gengæld give moralsk opbakning og støtte hende i valget.

I 2006 - fem år efter, at hun før første gang satte sig på skolebænken - havde hun ikke blot lært dansk, men også bestået 10. klasse på VUC. Hun startede på HF på VUC, men hun kunne hurtigt mærke, at det slet ikke passede til hendes ambitionsniveau. Så efter et år fik hun udtalelser fra alle sine lærere, og med dem i hånden gik hun ind til rektor på Odense Katedralskole. Og efter sommerferien startede hun på gymnasiet.

Pilotens ambitiøse børn

På grund af borgerkrigen, der hærgede i Afghanistan, hvor hendes far, der var afghanske pilot, i 2001 flygtede og fik sin familie til Danmark, var det ikke blot pigerne, der ikke gik i skole. Der var heller ikke meget skole at byde drengene.

Men alle seks børn greb med begejstring muligheden for at dygtiggøre sig i deres nye land. En bror læste ledelse, inden han uddannede sig som mekaniker, og har nu sit eget værksted. En bror er ingeniør, en bror har læst økonomi, den ene søster vil være jordemoder og den anden læser farmaci.

Næste drøm: Et hus i Langeskov

Da gymnasiet var bestået, var der ingen tvivl: Hun skulle på universitet.

- Jeg startede med en bachelor i biomedicin og valgte efterfølgende at læse videre på en kandidat i biomedicin. Jeg har nu afleveret mit speciale, som har været baseret på hjernekræft, fortæller hun.

- Det er en ret fantastisk oplevelse: For 19 år siden kunne jeg ikke lægge to og to sammen. Nu kan jeg sidde og formidle viden på videnskabelig vis, siger hun stolt.

Shagofta Sayeds barndomsdrøm er dermed gået i opfyldelse. Den næste drøm, der skal opfyldes, er lidt mere jordnær: Et job og et hus - for den lejlighed, hun og familien bor i nu, er lige lille nok.

- Jeg er klar til at tage et job på universitetet, på et sygehus eller i medicinalindustrien - et hvilket som helst job. For man skal yde, og ikke bare sidde og vente på drømmejobbet - det gider jeg ikke.

Og huset, det skal ligge i Langeskov.

- Min mor og far bor i Langeskov, og jeg har ikke spor lyst til at forlade byen - den er blevet min barndomsegn, siger hun.

- Og jeg vil i hvert fald slet ikke forlade Danmark, for det er det land, der har givet mig et liv og en fremtid. Og i Danmark har jeg har fået bekræftet, hvad jeg læste et sted engang: If you can dream it, you can do it.

- Der har været alt for lidt tid til Samim, medens jeg læste. Jeg glæder mig til, at jeg nu kan bruge mere tid sammen med ham, siger Shagofta Sayed, der her kæmper med at få trøjen af den lille krudtugle, der var i konstant bevægelse. Foto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce