Annonce
Erhverv

Fra 22 til 107 ansatte på fem år: Direktørduo køber investorer ud

Henrik Anker ,t.v., adm. direktør i robot- og automationsvirksomheden Gibotech har netop overtaget hele virksomheden sammen med salgsdirektør Mikkel Bjerregaard. Foto: Daniel Bank.
De har været med til at sikre positionen i dag, men nu er det på tide at stå på egne ben, siger adm. direktør Henrik Anker, der sammen med salgsdirektør Mikkel Bjerregaard har købt Ringe-investorer ud af Gitobech.

Odense: Da de kom ind, var stifter Poul Fuglsang netop trådt tilbage efter 30 år, der var 22 ansatte i virksomheden og robotvirksomheden kunne puste ud efter den økonomiske krise.

Virksomheden Gibotech havde brug for økonomiske muskler, da Ringe-investorerne Kurt Poulsen og Jacob Sørensen fra firmaet Stål og Plast i efteråret 2013 trådte til med netop det og overtog halvdelen af automationsvirksomheden.

I dag er virksomheden flyttet til større lokaler og er vokset markant, så man i dag har projektopgaver med at bygge store automations- og robotanlæg globalt. Gibotech har rundet 107 ansatte i det nye store domicil på Datavej i det sydlige Odense og har netop modtaget Gazelleprisen 2019. Firmaet er indstillet til EY's entrepreneur of The Year igen for fjerde gang i træk, og fik sidste år et overskud på 15 millioner kroner før skat.

- Det går utrolig godt i virksomheden. Vi er på en vækstrejse, som har gjort, at vi i dag er en af Danmarks største automationsvirksomheder, siger adm. direktør i Gibotech, Henrik Anker.

Annonce

- Vi er utrolig glade for, at de har været med på rejsen indtil nu, og jeg tror på, at vi også i fremtiden kommer til at samarbejde med dem, men lige nu føles det rigtigt, at vi selv fører virksomheden videre sammen.

Henrik Anker, adm. direktør og hovedaktionær i Gibotech A/S.

To-cifret millionbeløb

Derfor har tidspunktet også været det helt rigtige for at købe den hidtidige investor ud, fortæller han. Og det er netop, hvad Henrik Anker og salgsdirektør Mikkel Bjerregaard har gjort, så ejerne af Stål og Plast A/S i Ringe nu er ude af Gitotech.

- Vi er utrolig glade for, at de har været med på rejsen indtil nu, og jeg tror på, at vi også i fremtiden kommer til at samarbejde med dem, men lige nu føles det rigtigt, at vi selv fører virksomheden videre sammen, siger han.

Henrik Anker har nu 60 procent af virksomheden, mens Bjerregaard har resten.

- Vi kender hinanden rigtig godt gennem mange år, så det var vi ikke i tvivl om ville fungere, siger Henrik Anker.

Han vil ikke sætte et præcist tal på købsprisen, men løfter lidt af sløret alligevel.

- Der er tale om et tocifret millionbeløb, siger han.

Nye rammer og større ambitioner

Gibotech flyttede for et par år siden til nye lokaler, da man sagde farvel til kontor og produktion i Højby, hvor det omkringliggende villakvarter igennem årene var rykket tættere og tættere på. Det gjorde det umuligt at udvide, så i stedet valgte virksomheden at overtage det tidligere Stof2000-domicil på Datavej i det sydlige Odense.

Det gav markant flere kvadratmeter, som i dag er fyldt med de mange projekter, der udgør hovedforretningen i det koncept, som Gibotech har udviklet på igennem de sidste fem år. Alt bliver udviklet og produceret inhouse (i huset, red.). I øjeblikket er virksomhedens ansatte i gang med at udvikle og bygge automatiserede sterilcentraler til to tyske sygehuse. Netop sterilcentralerne kan blive et nyt globalt eksport-eventyr for Gibotech.

I forbindelse med at Stål og Plast har forladt ejerkredsen i Gibotech, sker der også ændringer i bestyrelsen, hvor Kurt Poulsen har sagt farvel, mens Jacob Sørensen er med i en overgangsfase.

- Vi leder efter et medlem mere til bestyrelsen, som kan være med til at udvikle os fremad, siger Henrik Anker, der selv kom med i virksomheden i 2000.

- Vi vokser meget, vi har lige sagt goddag til fem nye ansatte, og vi driver derudover en fælles robotvirksomhed sammen med Sanovo Technology Group (som bor på nabogrunden på Datavej, red.), så vi har masser at se til. Nu handler det om eksport og om at få organisationen på plads, så det er også vigtigt, at vi får et bestyrelsesmedlem ind, som har kendskab til det, forklarer Henrik Anker.

Henrik Anker ejer nu lidt over halvdelen af Gibotech, hvor han også er adm. direktør. Foto: Michael Bager

Begejstrede ansatte

Han er glad for beslutningen og ser frem til at køre virksomheden videre sammen med Mikkel Bjerregaard, men han er mest lettet og glad over den modtagelse, som det nye ejer-par fik, da de fortalte de ansatte nyheden.

- Det var jeg noget spændt på, for det er selvfølgelig dem, der er vigtigst i alt det her, fortæller han.

Der var dog ingen grund til bekymring, for de mange ansatte var glade for nyheden.

- Det var dejligt at opleve, at de tydeligvis er glade for, at det er mig og Mikkel, der skal tegne virksomheden udadtil i fremtiden, siger Henrik Anker.

- Vi viser jo med vores investering, at vi tror på virksomheden, og at vi tror på dem som ansatte. De ansatte har stor betydning for virksomheden, uden dem er vi jo ingenting, fortsætter han.

Han vil som adm. direktør i såvel Gibotech som i Sanovo Technology Robotics, som Gibotech har stiftet sammen med Stadil-virksomheden på nabogrunden, stå med det overordnede ansvar for begge virksomheder. Medejer og salgsdirektør Mikkel Bjerregaard har ansvaret for den daglige produktion i Gibotech, marketing og salgsarbejdet med de mange kunder lokalt og globalt.

Henrik Anker har været i Gibotech i snart 20 år. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce