Annonce
Livsstil

Frøformering: Naturen som læremester

De tørrede frø af valsk bønne opbevares i en papirspose. Frøene er så store, at der kan være væde tilbage i frøet som skal kunne fordampe. Foto: Helle Troelsen

Vinteren er på sit højeste, og det er højsæson for haveejere, der er storforbrugere af frø, og som sparer mange penge ved at lave planter af egne frø eller nyindkøbte frø

Det er højsæson for frøfirmaerne og for os haveejere, der er storforbrugere af frø. Det er svært ikke at lade sig friste af alle de nye spændende frø af smukke sommerblomster til skærehaven, spiselige urter og delikate grøntsager. Jeg bliver hvert år fristet til at købe nyt, vel vidende at jeg allerede har masser af frø på lager, som jeg selv har høstet i haven. Men nye frø giver mulighed for at udvide sortimentet og starte en cyklus op i frøformering af helt nye sorter.

Der er mange penge at spare ved selv at lave planter af egne frø, som høstes i haven. Og så er der bedre råd til at købe en masse nye sorter, man kan formere videre på. Desuden vil man kunne høste så mange frø, at hvis det skulle gå helt galt, så er der rigeligt at tage af. Hvis du ikke allerede har prøvet det, kan jeg kun anbefale at gå i gang. Det giver blod på tanden og næring til haveglæden.

Hvad kan egentlig gå galt, når der skal vælges frø til frøformering? Man kan falde for plantesorter, der aldrig vil kunne trives i ens egen have. Den erfaring har jeg gjort mig adskillige gange til stor frustration. En plante, jeg engang forelskede mig i, kræver en jord, der er mager og sandet, og en beliggenhed i et åbent og solfyldt hedelandskab. For at planten kan formere sig, behøver den et helt særligt insekt til at sikre bestøvningen, og dette insekt lever kun i hedelandskaber. Det var på forhånd dømt til at mislykkes.

I min have er jorden fed og leret. Der er læ, for haven er omgivet af store træer og hække. Her stortrives planter, som stiller krav til netop disse vækstbetingelser. De fleste populære frøplanter på markedet passer ind i langt de fleste haver i Danmark, så der er ingen grund til at miste modet. Et godt råd er dog, at du sætter dig ind i, om denne skønne plante stiller helt særlige krav til voksested, inden du lader dig friste.

Du vil med tiden opleve, at der er sorter, som har det særlig, godt i din have, og at dine hjemmehøstede frø spirer bedre. Det er, fordi planterne har indstillet sig på netop din haves lokalitet og jord.

Annonce

Hvornår det kan betale sig med frøformering


  • Når man fristes af nye sorter, der ikke er i haven i forvejen. Så kan man grundlægge en ny familie, der - hvis den trives - vil tilpasse sig livet i haven for kommende generationer af planter.
  • Når man vil have mange planter af en slags, for eksempel sommerblomster til buketter.
  • Etårige grøntsager og urter, der enten sås på friland, eller forspires indenfor i potter i vindueskarmen.
  • Når man er faldet pladask for en bestemt sort, der kun lever i to år, for eksempel fingerbøl og kvan, der blomstrer hvert andet år, og man vil sikre sig blomstring hvert år.
  • Når planten har pælerod, og derfor er svær at flytte, hvis den frøsår sig i haven. Det er for eksempel valmuer. De kan sås i særlige beholdere, der kan beskytte rødderne og plantes ud, når de er store nok. Eller de kan sås i køkkenhaven. på rad og række, så man ved, hvor de er. Man kan også bredså dem i blomsterbedene og lad dem skyde op af sig selv som smukt ukrudt.
Potter med frø, der skal kuldekimes for at spire, stilles i bedrollers med låg på som placeres udenfor under halvtag i vinterperioden. Foto: Helle Troelsen

F1-hybrider

Noget, du også skal være opmærksom på, hvis du vil formere på de planter, du selv sår, er, om det er F1-sorter. Det står som regel på frøposen. F1-sorter kan du ikke bruge til at tage frø af, hvis du vil have den samme plante som moderplanten. De gode egen­­skaber hos F1-sorter får man ved at krydse to sorter, men disse egenskaber er sjældent til stede i næste generation, det vil sige i de frø, du høster. Du skal i stedet gå efter de frøægte sorter, for her vil den næste generation have de samme egenskaber som moderplanten.

Nogle frøægte sorter krydser sig alligevel på kryds og tværs med andre beslægtede arter. Har man set sig varm på en smuk, blå akeleje og frøformerer på den, så kan man ikke være sikker på, at den er nøjagtig lige sådan. Den kan få en anden farve, højde eller form. Også påskeklokker, lupiner og purpurkongelys er slemme til at krydse sig.

Planter, der sår sig selv flittigt


  • Valmue
  • Morgenfrue
  • Hjulkrone
  • Cosmos
  • Rucola
  • Tomater
  • Stjerneskærm
  • Sporebaldrian
  • Forglemmigej
  • Matrem
  • Engstorkenæb
  • Kæmpejernurt
  • Tobaksplante
Sporebaldrian og stjerneskærm er flittige selvsåere. De kan hurtigt indtage al ledig plads i bedene, hvis man ikke er over dem og får luget. Foto: Helle Troelsen

De nemme og de svære

Nogle frø er lettere at have med at gøre end andre. Lige som os mennesker, så stiller de forskellige krav for at kunne spire, gro og udvikle sig. Og det er med at skabe de bedste betingelser fra start af. Nogle planter er på forhånd skabt robuste og hårdføre. De er ikke til at slippe af med, når først man har dem i haven. De spreder sig og overlever selv de strengeste vintre.

Det vil være spild at tage frø af disse planter for at så og senere prikle ud i haven. De kommer helt af sig selv og kan flyttes, hvis man ønsker, at de skal vokse et andet sted.

Mange gange er tilfældigheder smukkest, som da en tobaksplante (Nicotiana Sylvestris) og kæmpe jernurt (Verbena Bonariensis) havde selvsået sig i georginebedet. Georginer, der står plantet sammen i grupper, kan godt virke tunge og vulgære, men her blev de ved en tilfældighed tilført lethed, og her må de gerne sprede sig år efter år.

Frøstande af skabiose lige før de er klar til høst. De skal være mørke og tørre og kunne slippe let, før de er modne til høst. Foto: Helle Troelsen

Forskel på frø

Nogle frø kræver kulde for at spire, de kaldes for kuldekimere. Det er især stauder, der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde og derefter varme for at kunne spire. I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden ophæves kun, når frøene udsættes for kulde i løbet af vinteren. Det er en slags beskyttelse, der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø, når frosten sætter ind. Når det bliver lunt om foråret, spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig.

Andre frø kræver varme for at spire. Det er især etårige sommerblomster, urter og grøntsager. Flere af dem skal forspires indenfor eller i en varm drivbænk for at nå at udvikle blomster eller frugter, imens andre, f.eks. radiser, salat og dild, er så hurtige, at de kan sås direkte i jorden udenfor. De kan endda nå at vokse sig store og blive spist, og der kan sås i flere omgange i løbet af sæsonen.

Frøene stiller også forskellige krav til, hvor dybt de skal sås. Nogle frø er lysspirende. Det betyder, at de ikke må dækkes til med jord, men blot trykkes så meget, at de får god kontakt med den fugtige jord. Det er typisk bittesmå frø fra for eksempel valmuer, primula, blomstertobak og basilikum. Det står altid på frøpakken, om frøene er lysspirende. Andre frø skal have jord over sig svarende ca. til frøets tykkelse.

Kurven fyldes med nyhøstede frø, der med det samme puttes i kaffefiltre, og derefter stilles indenfor, så de står lunt og tørt og tørrer. Foto: Helle Troelsen

Såning

Nu er det februar, og vinteren er på sit højeste. Det er derfor på høje tid at så kuldekimere, hvis man vil gøre naturen efter. Jeg sår i potter i så- og priklejord, der er en næringsfattig jord beregnet til at så i. Potterne stilles i bedrollers af plastic, hvor jeg har boret hul i bund og i låg, så der er dræn og gennemtræk. Det beskytter potterne mod for meget væde, der vil få frøene til at rådne. Man kan også placere potterne på en bakke og stille dem i en carport eller i et koldt skur. Husk at dække potterne med net, så mus eller fugle ikke kratter op i jorden og spreder frøene for alle vinde.

Potterne skal stå koldt i minimum et par måneder. Når foråret kommer, og det bliver lunt i vejret, spirer frøene. Man kan også fremskynde spiringen ved at tage potterne ind i varmen i huset. Når frøene spirer, skal de stilles lyst, dog ikke i et sydvendt vindue, hvor solen hurtigt vil tørre potten ud.

Man kan også vælge en helt kunstig proces og lægge kuldekimerfrøene i køleskabet i cirka fire uger, tage dem ud og så dem i potter. Hvis de ikke spirer ved stuetemperatur, så skal hele potten ind i køleskabet igen med en pose over, og tages ud efter et par uger. Så kan det være, at frøene vækkes af dvalen.

Når de små planter har fået to kimblade og et sæt blivende blade, skal de prikles ud i hver sin potte med næringsrig pottemuld. Her vokser de sig store, til de er klar til at blive plantet ud i haven.

Frø har forskellige størrelser, former og farver. Og frøkapslerne de sidder i er helt forskellige. Foto: Helle Troelsen

Høst

De fleste frø samles i løbet af sensommeren og efteråret, for her modnes frøene. Nogle af de forårsblomstrende stauder er klar noget før. Man kan se, at frøene er modne til høst, når de er tørre på planten og let falder af, når man nulrer dem mellem fingrene. De skal høstes på en tørvejrsdag og helst i solskin, for da er indholdet af vand i frøet mindst.

For at få glæde af frøene, er det vigtigt, at de behandles og opbevares rigtigt. Høstede frø skal eftertørre, inden de pakkes ned. Den bedste måde at gøre det på er at lægge dem på et stykke køkkenrulle eller i et kaffefilter i et lunt og godt ventileret rum, hvor der er en lav luftfugtighed, og ikke i direkte sol. Kældre eller fugtige udhuse kan ikke bruges, da vandprocenten i frøene så bliver for høj.

Nogle frø kan høstes når de er våde, når blot frugten er godt moden, da frøene ellers ikke er udviklet tilstrækkeligt. Det er for eksempel frø fra tomater, agurker, peberfrugter og squash. De skrabes ud af frugten, lægges til tørre, og pakkes først i beholdere, når de er knas tørre.

Frøstande klar til høst er smukke og dekorative i havens bede. Om vinteren flytter der insekter ind og bruger frøstanden som bolig og ly for vinteren. Foto: Helle Troelsen

Opbevaring

Frøene kan opbevares i små papirsposer, kaffefiltre eller kuverter, der herefter placeres i en lufttæt beholder, der beskytter frøene for udsving i luftfugtigheden. En høj luftfugtighed kan nemlig medføre svamp og råd i frøene.

Egne frø og indkøbte frø skal behandles på samme måde, når de opbevares til senere såning. Indkøbte frø ligger ofte i papirkuverter, og ofte er der indeni endnu en lille lukket, lufttæt papirkuvert. Hvis frøene skal sås allerede i år, eller inden for et år, kan de opbevares indenfor i et tørt rum ved almindelig stuetemperatur og stadig overleve med en god spireevne. Det er dog bedst i et køligt, tørt rum. Her kan køleskabet bruges.

Har du købt eller indsamlet et stort parti frø, der skal gemmes i mange år, så er den bedste opbevaring i fryseren. Men her skal du huske, at du ikke må åbne beholderen, før den er tøet helt op. For ellers vil der dannes kondensvand i beholderen, og frøene vil blive fugtige med risiko for svamp og råd.

I georginebedet har kæmpe jernurt (Verbena Bonariensis) og tobaksblomsten (Nicotiana Sylvestris) sået sig selv. De får lov til at vokse her, for de skaber så fin en lethed til bedet som modspil til de ?tunge? georginer. Foto: Helle Troelsen

Test de gamle frø

Hvis du er i tvivl, om dine frø er blevet for gamle, kan du lave en spiretest. Det er især vigtigt for frø, der spirer langsomt, og hvor man ikke kan nå at så om, hvis de ikke vil spire. Det er for eksempel persille, pastinak, gulerod og persillerod. Men også de frø, der har en lang udviklingstid for at sætte blomster og frugter. Det er typisk dem, man har til forspiring inde i vindueskarmen for senere at plante ud, såsom tomater, agurk og sommerblomster.

Du skal bruge et stykke fugtigt køkkenrulle, som du lægger på en tallerken. Drys lidt frø ud i små portioner, og husk at skrive med vandfast pen, hvilke frø det er. Put en plastikpose omkring og stil tallerkenen et lunt sted. I løbet af en lille uge burde frøene være spiret. Hvis det kun er under halvdelen af frøene, der spirer, er de for gamle og kan ikke betale sig at så.

Så er det bare med at kaste sig ud i det. Nyd hvert et frø, der spirer. Glæd andre med små hjemmedyrkede planter og del gerne ud af overproduktionen af frø fra haven.

Her er spirede frøplanter blevet priklet om i flamengokasser med næringsrig muld. Her står de i drivhuset og skal vokse sig store og klar til at blive plantet ud i havens bede, når vejret er stabilt og lunt i slutningen af maj. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce