Annonce
Danmark

Fotoserie: Kom med ned i Regan Vest - Danmarks sidste bastion fra den kolde krig

Regan Vest - kort for Regeringsanlæg Vestdanmark - ligger 60 meter under Rold Skov. Det er en atomsikret bunker, der skulle fungere som sidste bastion i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Ny bog giver et unikt indblik i Regeringsanlæg Vestdanmark. En underjordisk bunker, hvor regeringen skulle lave sit 'last stand' i tilfælde af tredje verdenskrig.

Kold krig: Det var Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

I Rold Skov - eller rettere sagt under Rold Skov - ligger Regan Vest. En 5500 kvadratmeter stor, atomsikret bunker med det ene formål at holde Danmark operationelt i tilfælde af, at Den Kolde Krig blev varm.

Bunkeren blev bygget i midten af 1960'erne, og ved udsigt til krig skulle 350 nøglepersoner kysse deres partnere og børn farvel og stige ned i bunkeren.

Den udvalgte flok talte regenten, ministre, embedsmænd samt udvalgte professioner som kokke, præster, læger og pressefolk.

Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Annonce
Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Fra artiklen

På vej til at åbne

Regan Vest kom aldrig i brug, og truslen om invasion fra Warszawapagten forduftede sammen med Berlinmurens fald.

Alligevel blev Regan Vest holdt operationel helt frem til 2012. Et signal om at verdensfred endnu er et luftigt begreb.

Samtidig blev anlægget aldrig moderniseret, så i dag fremstår det som et autentisk snapshot af 1960'erne og en verden, hvor den totale udslettelse aldrig var længere væk end et tryk på en knap.

I dag er bunkeren fredet. Der er ikke offentlig adgang, men Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at gøre det tilgængeligt for besøgende. Forventningen er, at de bombesikre døre åbnes i 2021.

I mellemtiden kan man tjekke den nye fotobog 'Regan Vest - Demokratiets sidste bastion' ud. Her kommer man med på en detaljeret rundvisning i den tophemmelige bunker.

Regan Vest - Demokratiets sidste bastion Udgivet 8. november på Gads Forlag

Indgangspartiet gør ikke meget væsen af sig, men det leder ind til et 5.500 m2 stort underjordisk anlæg. Foto: Lars Horn
Regeringens ministre ville have fået hver deres spartanske kontor i bunkeren, der består af store cirkelrunde gange i to plan. Foto: Lars Horn
Hvis Regan Vest har et hjerte, så er det her. Situationsrummet er det rum, hvor regeringen skulle samles og lede landet gennem krigen. Foto: Lars Horn
Anlægget var designet til at kunne modstå en atomsprængning. Cirka 30 meter inde knækker gangen til venstre, men fortsætter også ligeud, hvor den ender blindt. Blindtarmen er en såkaldt blasttunnel, der skulle absorbere den første trykbølge fra en bombesprængning. Foto: Lars Horn
Der var meget få nødudgange i Regan Vest. En af de allersidste muligheder for at få folk ud, hvis alt andet var spærret, var at spænde en person fast i denne såkaldte evakueringsraket af jern, som så kunne hejses op gennem en udluftningskanal til overfladen. Én person af gangen. Foto: Lars Horn
Nødudgangen. Foto: Lars Horn
I køkkenet skulle kokke fra søværnet sammen med frivillige "lotter" lave mad til de cirka 350 personer, der ville rykke ind i bunkeren i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Lige ved siden af situationsrummet ligger briefingrummet, hvor embedsmænd kunne følge ministrenes forhandlinger. Læg mærke til 7'er stolene - i en krigsstuation ville man have været omgivet af godt, dansk design. Foto: Lars Horn
Kontorerne var sparsomt indrettede, men indeholdt det mest nødvendige. Også et TV så man kunne følge med i verdenssituationen udenfor bunkeren. Foto: Lars Horn
Når der skulle fragtes mindre partier varer mm ind og ud af anlægget, brugte man en Long-John. Den havde den fordel, at den ikke osede inde i anlægget. Foto: Lars Horn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce