Annonce
Middelfart

Fotografer gik for tæt på: Kalv brækkede nakken i flugtforsøg

Den unge kalv, der var så uheldig at lade livet, forsøgte i frustration at forcere hegnet bag skovfoged Dan Sehested Jensen. Foto: Sofie Højlund Rasmussen

En lille hjortekalv måtte lade livet for få uger siden, fordi nogle gæster i Hindsgavl Dyrehave gik for tæt på den, så den i flugt løb ind i et hegn. Derfor opfordrer kommunen til, at parkens besøgende holder afstand til dyrene, så lignende uheld kan undgås.

Middelfart: En flok hjorte tog flugten, da gæster i Hindsgavl Dyrehave for få uger siden trodsede skiltningen, om at blive på stierne, og bevægede sig tæt på dyrene for at tage billeder.

I instinkternes magt løb de skræmte dyr ind i en af havens indre indhegninger.

Takket være et opkald fra en havens gæster, fik skovfoged Dan Sehested Jensen besked, og fem minutter efter var han ude ved indhegningen. Her fandt han dyrene, og forsøgte at genne dem ud gennem et åbent led, hvor en masse gæster holdt øje med episoden tæt på.

- Der var 12 hjorte i indhegningen og ni af dem gik ud gennem leddet, men de sidste tre turde ikke gå så tæt på menneskerne. I stedet hoppede de over hegnet, siger Dan Sehested Jensen.

De to hinder hoppede først over det to meter høje hegn, men da den sidste hjort, en kalv, forsøgte at forcere hegnet, gik det grueligt galt.

- Den brækkede nakken på stedet, fortæller Dan Sehested Jensen.

Han skyndte sig om på den anden side af hegnet, hvor kalven lå. Her valgte han at gøre en ende på dyrets lidelser.

Annonce

Hindsgavl Dyrehave

I 2010 blev der udsat 12 krondyr og 48 dådyr i Dyrehaven.

I dag er der en bestand på 350 dyr, hvoraf 120 bliver skudt hvert år, så der er plads til de nye, der kommer til.

Dyrehaven er 165 hektar, hvoraf de 80 er skov, resten er slette.

I september til november er kronhjortene i brunst. Her skal man bevæg sig varsomt omkring dem.

En kronhjort-han kaldes en hjort. En hun kaldes en hind.

Et han-dådyr kaldes en hjort, og en hun kaldes en då.

Hinderne får kalve i maj, og derfor var kalven, der blev aflivet i Hindsgavl Dyrehave forleden, cirka otte måneder gammel.

De nuværende skilte i Hindsgavl Dyrehave vil blive erstattet af skilte, der endnu tydeligere pointerer de tre regler dyrehaven har. Foto: Sofie Højlund Rasmussen

Større indsats nødvendig

I dyrehaven er der opsat skilte, der opfordrer besøgende til at holde afstand til dyrene for netop at undgå uheld, som det, der kostede kalven livet.

Men efter episoden i forrige uge er det nødvendigt med en større indsats for at holde gæsterne på stierne. Derfor vil projektleder i Hindsgavl Dyrehave, Merete Nørgaard, ændre på skiltene i haven, så det fremgår endnu tydeligere, at havens gæster skal respektere dyrene.

- Vi håber, at folk vil respektere skiltene og sprede budskabet. Vi har kun tre regler herude, så det burde være nemt at overholde, siger hun.

De tre regler er, at hunde skal holdes i snor, hjortene må ikke fodres og man skal opleve de vilde hjorte fra stierne. Den sidste regel er for hjortenes skyld. Hvis man kommer for tæt på, bliver dyrene stressede.

- Hjortene vil instinktivt bevæge sig væk fra mennesker, når de kommer inden for en afstand af 30 til 40 meter. Derfor har vi lavet en afstandsgrænse på 200 meter, siger Dan Sehested Jensen.

- Dyrene ved, hvor de er trygge, og flytter sig sjældent, hvis folk går på stierne, fordi der er den afstand, der er. Derfor er den vigtig at overholde, supplerer Merete Nørgaard.

Den ulyksaglige hjortekalv efterlod sin pels flere steder på det to meter høje hegn. Foto: Sofie Højlund Rasmussen

Slut med hjortekig

Folk, der ikke holder afstand til dyrene, risikerer at sætte en stopper for, at fremtidige gæster kan nyde synet af de majestætiske kronhjorte og elegante dådyr, dyrehaven huser.

- Hvis dyrene ikke kan få fred, vil de stoppe med at opholde sig på den åbne slette, og i stedet søge ind i skoven, hvor der er fred, siger Dan Sehested Jensen.

Og det er kun en positiv ting, mener Merete Nørgaard.

- Vi har jo ikke en dyrehave, som den i Aarhus, hvor kan fodre og kæle med dyrene. Vores dyr er ikke tamme. De skal forblive vilde og beholde deres naturlige instinkter, siger hun.

Derfor vil et dyr, der begynder at virke tamt og vil tættere på mennesker, blive aflivet. På den måde sikrer man, at det ikke påvirker flokken, og man sikrer, at dyrene forbliver vilde.

Hegnet, der plejer at stå snorlige er blevet bøjet flere steder. Foto: Sofie Højlund Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce