Annonce
Nyborg

Fotograf laver fotobog om fotograf

Fra Carlo Pedersens bog "Fotografen Viggo Rivad", hvor Rivad besøger vennen, forhenværende statsminister Anker Jørgensen.

Fotograf Carlo Pedersen, Aunslev, portrætterer sit store forbillede, Viggo Rivad, i ny bog

AUNSLEV: For Carlo Pedersen i Aunslev var der ingen tvivl, at Viggo Rivad, en af Danmaks toneangivende fotografer, burde portrætteres i en bog.

Og det skal naturligvis være en fotobog!

For Carlo Pedersen er selv fotograf.

- Jeg fik tanken, da jeg var så heldig at hilse på Victor Borge, da han i Odense få dage før sin død signerede den bog, Tine Harden lavede om ham, fortæller Carlo Pedersen.

- Tine Harden er også et af mine forbilleder, når det gælder fotografi.

Ingen overskygger i Carlo Pedersens optik dog Viggo Rivad, som efter Aunslev-fotografens mening har formået at holde sig til det oprindelige i fotografiet.

- Han har blandt andet altid kun arbejdet i sort-hvid. Derfor er min bog også blevet med sort-hvide billeder, siger Carlo Pedersen.

Viggo Rivad markerede sig fra 70'erne som en af dansk fotografis største. Han har været verden rundt på fotorejser, udgivet bøger og udstillet, og selv om han i dag ikke er så kendt af yngre generationer, er han stadig med i den fotografiske top i Danmark.

I dag er Viggo Rivad 86, men stadig aktiv fotograf.

Annonce
Fotograferne Carlo Pedersen (t.v.) og Viggo Rivad (t.h.) på Fotomuseet på Brandts i Odense for at finde materiale til bogen "Fotografen Viggo Rivad", der udkommer på lørdag.

Dage med Rivad

- For at lave bogen har jeg tilbragt 49 dage i selskab med Viggo Rivad over tre år, i Danmark, Tyskland, Sverige og så 14 dage på Cuba, fortæller Carlo Pedersen om arbejdet med bogen.

Cuba-turen har sin helt egen historie. Da PostDanmark udsendte en frimærkeserier med billeder af danske fotografer, skulle Rivad naturligvis med.

Han er optaget af trapper som motiv, og valget faldt på et foto, taget under et ophold på Cuba sidst i 90'erne. Det viser en trappe i et palæ i Havana. En nøgen kvindefigur står nedenfor trappen, mens en kvinde er på vej op. Opgaven til portrætbogen om Viggo Rivad var at finde tilbage til netop dén trappe.

- Det viste sig, at det er et hus, Cubas tidligere diktator Batista lod bygge til sin elskerinde. Vi fik lov til at lave fotoet, hvor Viggo Rivad er på vej op ad trappen. Heldigvis stod kvindefiguren stadig neden for trappen, siger Carlo Pedersen.

PostDanmark har sponseret 1200 frimærker med Rivad-motivet, så alle bøger har frimærket ved Carlo Pedersens billede af Viggo Rivad på trappen i Batistas elskerindes hus i Havana.

Ingen støtte

- Men det er så i øvrigt den eneste støtte, jeg har fået, siger Carlo Pedersen, som fik nej hele raden rundt, fra fotobranchen til de kulturstøttende fonde.

- "Hvad har du udgivet før? Hvem er du? Nå, du bor på Fyn..." Jamen, sådan har holdningen været, siger Carlo Pedersen. Han besidder en vis stædighed, så han har ofret 90.000 kroner af egen lomme på udgivelsen.

- Og jeg fik en fin aftale med forlaget, siger Carlo Pedersen.

Bogen udkommer lørdag den 4. oktober, hvor den bliver præsenteret ved Selskabet for Dansk Fotografis landsmøde, i Odense. Viggo Rivad er til stede. Det samme er tilfældet, når bogen er med på Bogforum 15. november i København. Bogen "Fotografen Vig- go Rivad" koster 248 kroner. Bogen udgives af Forlaget BIOS.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce