Annonce
Danmark

Forvrøvlet kritik: Selvfølgelig vil DF ikke "afvikle" naturen

Pia Adelsteen

Fredning: Som miljøordfører for Dansk Folkeparti har jeg fremsat et forslag, der vil gøre det lettere for andre grønne organisationer end Danmarks Naturfredningsforening (DN) at rejse fredningssager, og gøre hele fredningsprocessen mere demokratisk ved at sikre, at en fredningssag rejses i samarbejde med de folkevalgte politikere i enten kommunen eller Folketinget.

Det forslag forsøger DN at få til at fremstå som et "angreb på naturen". Og desværre er min socialdemokratiske ordførerkollega Christian Rabjerg Madsen (24/1) hoppet med på DN's fuldstændig misvisende kampagne mod DF's forslag. Det er en skam.

For selvfølgelig har jeg ikke noget ønske om at afvikle naturen eller afskaffe muligheden for at frede dyrebar natur. Jeg mener bare, at den måde reglerne fungerer på i dag ikke er optimal. Og når DN reagerer, som de gør, så handler det selvfølgelig om, at de frygter at blive mindre vigtige i fremtiden.

Men reglerne er altså ikke optimale i dag. Det er eksempelvis hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at en grundejer, som har passet så godt på sin natur, at f.eks. DN synes den skal fredes, først bliver oplyst om det, når fredningsforslaget offentliggøres. Grundejeren hænger jo på udgiften til advokat eller anden hjælp, hvis vedkommende er uenig i fredningsønsket.

På samme måde hænger kommunen på udgiften, hvis DN eksempelvis foreslår, at en fredning skal følges op med en offentlig sti eller vej i området.

Derfor synes vi i DF, at de folkevalgte politikere, som skal træffe beslutning om brug af skattekroner til f.eks. en sti, skal være med til at sige god for fredningsønsket. Det er mest demokratisk. Og hvis en kommune ikke vil medvirke til en fredning, så er der en mulighed for at gå til Folketinget. Og hvis der er et udbredt lokalt ønske om, at et stykke natur skal fredes, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det nok skal være muligt at råbe de lokale politikere op.

Det er altså ikke "et angreb på naturen". Det er en ommer, DN og Christian Rabjerg Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce