Annonce
112

Fortiden ligger lige under asfalten

Torvet i Nyborg med de gamle brosten, der nu igen er dukket frem. Den skrå vej hen over pladsen genetableres også i den udgave af turneringspladsen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv.
Alle troede, Torvets gamle brosten var forsvundet og spredt rundt i hele byen. Men mange af stenene ligger lige under asfalten, og de skal nu genbruges på kongens genskabte turneringsplads.

Nyborg: Mange gange må arkæologerne grave dybt for at finde fine spor fra fortiden. Sådan har det bestemt ikke været for Østfyns Museer, der jo er gået i gang med at undersøge Torvet, inden det lægges om og bliver en nyfortolkning af kong Christian III's turneringsplads. Det er et led i det gigantiske projekt med vitalisering af Nyborg Slot.

- Torvet blev jo lavet om til en parkeringsplads midt i 1960'erne, hvor det fik sin nuværende form. Vi har hørt alle steder i byen, at de gamle brosten blev pillet op og givet til forskellige borgere. Men mange af stenene er her altså endnu, siger Erland Porsmose, direktør for Østfyns Museer.

Oven i købet har arkæologen, der arbejder på pladsen, haft held til at finde foreløbig to af de nummererede brosten. Det er et spor fra dengang, Torvet blev brugt som markedsplads, og stadepladserne var nummereret i stenene.

Inden museet begyndte at grave op på Torvet havde man lavet en prøvegrav - og den bestyrkede opfattelsen af, at de store, gamle brosten var væk.

- Men det var jo fordi, vi lavede prøvegraven i en af de chaussestens-belagte parkeringsbåse. Og lige præcis under dem fjernede man de gamle brosten, fordi der ellers ikke var plads til de nye sten ovenpå.

Hvor gamle, de store brosten er, ved man ikke. De er i hvert fald fra 1800-tallet, men det er ikke sandsynligt, at de er helt tilbage fra torvets tilblivelse i midten af 1500-tallet, siger Erland Porsmose.

Erland Porsmose er glad for det nemme fund, men det betyder samtidig, at planerne for den nye plads skal revideres.

- Vi er netop ved at sende arbejdet med pladsen i udbud, men det er klart, at de gamle sten på en eller anden måde skal indgå i den nye plads, siger direktøren.

Annonce

Torvet

Torvet i Nyborg blev anlagt i 1550 som turneringsplads af kong Christian III.

Før lå der otte gårde tilhørende rigets mægtigste mænd.

Gårdene blev købt op og revet ned, voldgraven rykket mod nord, og arealet jævnet ud med op til fire meter ler.

Den nuværende husrække langs Torvets nordside blev etableret.

Rådhuset blev bygget kort efter, så pladsen havde slottet i den ene ende, rådhuset i den anden og byhuse til de to sidste sider.

Frem til midten af 1930'erne foregik al øst-vest trafik med hestevogn og bil i Danmark skråt hen over Torvet.

I 1963 blev Torvet omdannet til parkeringsplads med asfalterede veje.

Kilde: Erland Porsmose

Lader det ligge

Entreprenørene, der skal lave den nye plads, skal cirka 70 centimeter ned for at anlægge pladsen, og så langt skal arkæologerne også i jorden. De gamle sager, der ligger under det niveau, lader man bare bliver liggende til kommende generationer.

Der er allerede dukket flere ting op - blandt andet rester af kakler fra kakkelovne, der har siddet i de otte store gårde, der lå på stedet, indtil Christian III anlagde turneringspladsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce