Annonce
Fyn

Forsvarsminister Trine Bramsen: Danmark bliver truet hver eneste dag

Professor Sten Rynning, SDU, (til venstre) forsvarsminister Trine Bramsen (S) og folketingsmedlem Morten Helveg Petersen (R) diskuterede Danmarks sikkerhedspolitik i en ny verdensorden på Det Fynske Folkemøde. Foto: Michael Bager
- Rusland er en trussel, og nye terrorgrupper popper op rundt omkring, det er vi nødt til at reagere på, sagde den nye forsvarsminister dagen efter, at regeringen sendte danske militærstyrker ud på nye missioner.

Hvis nogen er tvivl om, at der er brug for at forsvare Danmark, kan de tage en snak med den nye forsvarsminister, Trine Bramsen fra Thurø.

På Det Fynske Folkemøde indledte hun den ellers hyggelige lørdag med at remse en række af de kræfter, som truer Danmarks sikkerhed.

- Vores sikkerhed trues hver eneste dag, og vi er nødt til at sætte ind blandt andet når nye terrorgrupper popper op eller når Rusland optrapper, sagde hun og forklarede om de nye danske missioner i blandt andet Syrien og det nordlige Afrika.

På folkemødet debatterede hun sikkerhedsforholdene med Sten Rynning, der er professor i international politik på Syddansk Universitet og Radikale Venstres fynskvalgte folketingsmedlem, Rasmus Helveg Petersen.

Annonce
Professor Sten Rynning, SDU, (til højre) forsvarsminister Trine Bramsen (S) og folketingsmedlem Morten Helveg Petersen (R) diskuterede Danmarks sikkerhedspolitik i en ny verdensorden på Det Fynske Folkemøde. Foto: Michael Bager

- Vi er kun med i anden række

- Regeringens nye sikkerhedsinitiativer er fornuftige, men der er tale om bidrag til anden række. Man siger, at vi ikke længere har lyst til eller råd til at være med i første række, og så sender man transportfly og læger i stedet for, sagde han og roste at Danmark bidrog til at gribe ind i områder, hvor USA holder sig væk.

Dansk forsvar balancerer mellem de mange aktioner langt væk og så den nære trussel fra Rusland, som kræve en helt anden slags militær. Rasmus Helveg Petersen mente, at man skal ændre kraftigt på opbygningen af forsvaret.

- Vi skal helt væk fra det gamle territorialforsvar, lukke nogle kaserner og i stedet bruge kræfterne på aktioner ude i verden, hvor det giver meget bedre udbytte en et koldkrigsforsvar.

Trine Bramsen understregede i stedet Danmarks indsats i forsvaret for Estland, som hun netop har sendt danske jagerfly til, og hvor danske kamptropper rejser over efter nytår.

- Rusland er en trussel, landet prøver os hele tiden, derfor skal vi være med til at vise, at vi vil forsvare de baltiske lande, sagde hun.

Men ifølge professor Sten Rynning er den europæiske indsats alt for svag til at gøre indtryk på Rusland.

- Hvis vi skal tages alvorligt, skal Nato være i stand til at sende flere divisioner afsted til Baltikum, og det er vi meget langt fra at kunne. De europæiske lande - inklusive Danmark - har nedrustet og omstillet deres forsvar til internationale aktioner, og nu har de ikke længere ret mange af den slags styrker, som Rusland behøver at frygte, sagde han.

Ingen afstemning om forbeholdet

Danmark er på grund af et af vores forbehold ikke med i EU's forsvarspolitiske samarbejde, og de tre debattører var enige om, at det er en ulempe for os. Derfor argumenterede Rasmus Helveg Petersen ihærdigt for, at vi skulle tage en folkeafstemning om forbeholdet, men det ser ikke ud til at være tæt på.

- Vi kan ikke sige til befolkningen, at der nogle konkrete, presserende grunde til at ophæve forbeholdet. Der er gode politiske årsager til at gøre det, men forbeholdet betyder ikke ret meget for, hvad vi konkret kan foretage os i hverdagen. Derfor vil det være meget svært at få en afskaffelse igennem en folkeafstemning - vi har jo tidligere set, at det ikke lykkedes med retsforbeholdet, sagde Trine Bramsen.

Med Peter Hagmund (til venstre) som ordstyrer diskuterede fra højre professor Sten Rynning, SDU, forsvarsminister Trine Bramsen (S) og folketingsmedlem Morten Helveg Petersen (R) Danmarks sikkerhedspolitik i en ny verdensorden på Det Fynske Folkemøde. Foto: Michael Bager
- EU er for langsom i sikkerhedsspørgsmål. For mange lande vil ikke gøre noget, derfor er vi nødt til at følge lande som Frankrig i enkeltaktioner, sagde forsvarsminister Trine Bramsen lørdag på Det Fynske Folkemøde. Foto: Michael Bager
- Nato har ikke mulighed for at sætte tilstrækkeligt med tunge styrker ind i Baltikum, og det ved Rusland, siger professor Sten Rynning, SDU. Foto: Michael Bager
- Vi kan ikke komme til befolkningen for at få afskaffet forsvarsforbeholdet nu, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (S), mens Rasmus Helveg Petersen (R), til venstre, var uenig. Foto: Michael Bager
Med Peter Hagmund som ordstyrer diskuterer Morten Helveg Petersen, forsvarsminister Trine Bramsen og professor Sten Rynning Danmark i den nye verdensorden. Det Fynske Folkemøde i Fyens Stiftstidendes mediehus i Odense. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce