Annonce
Indland

Forsvarsadvokat: OW Bunkers ledelse kendte til vilde kreditter

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
OW Bunker løb en kalkuleret risiko og vidste alt om millionkreditter i Singapore, siger forsvarsadvokat.

Ledelsen og ejerne af OW Bunker var fuldt ud klar over de risici, som direktør Lars Møller løb som leder af datterselskabet Dynamic Oil Trading.

Det siger eksdirektørens forsvarsadvokat, Arvid Andersen, da han onsdag kommer med sine afsluttende bemærkninger i ankesagen ved Vestre Landsret.

- Altor (kapitalfonden bag OW Bunker, red.) vidste ned til hver en bøjet femøre, hvad der foregik, siger Arvid Andersen.

Lars Møller blev sidste år idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt OW Bunker et tab på 645 millioner kroner.

Tabet var medvirkende til, at den nordjyske koncern, der handlede med skibsbrændstof verden over, gik konkurs 7. november 2014.

Den 45-årige direktør har anket dommen til frifindelse, mens Bagmandspolitiet kræver en skærpet straf på mindst fem års ubetinget fængsel.

Bagmandspolitiet mener, at Lars Møller gik langt ud over sine beføjelser ved at yde kreditter for 156 millioner dollar til en specifik kunde - Tankoil.

Da Tankoil ikke kunne betale, trak det tæppet væk under OW Bunker.

Men hovedkontoret i Nørresundby vidste ifølge Arvid Andersen alt om dispositionerne i Singapore.

- Man ville opbygge et profitcenter, og man løb en kalkuleret forretningsmæssig risiko.

- At gælden så voksede sig så stor, at den blev faretruende for selskabet, mener jeg ikke, at man strafferetligt skal sanktionere, siger Arvid Andersen.

Ledelsen i Nørresundby kunne løbende følge udviklingen i datterselskabet, lyder det fra advokaten.

Kort før OW Bunker kollapsede, skyldte Tankoil 156 millioner dollar til OW Bunker.

Tankoil betalte løbende renter af den hastigt voksende gæld, og det fulgte hovedkontoret ifølge advokaten også nøje med i.

Ledelsen i Nørresundby havde således alle muligheder for at følge pengestrømmene til og fra datterselskabet i Singapore, siger Arvid Andersen.

Men ingen greb ind og problematiserede, at Lars Møller gik ud over sine beføjelser, lyder det fra forsvarsadvokaten.

Lars Møller, der nu ernærer sig som skibsmægler i Tyskland, er den eneste fra den tidligere ledelse, der har fået en straffesag på nakken.

Topchefen i OW Bunker, Jim Pedersen, blev sigtet, men afgik ved døden, mens politiet var i gang med efterforskningen.

Koncernøkonomichefen var ligeledes sigtet, men sigtelsen blev frafaldet.

Den tiltalte får mulighed for det sidste ord, inden dommere og domsmænd trækker sig tilbage for at vurdere beviserne. Det ønsker han dog ikke at gøre brug af.

Retten ventes at træffe afgørelse i sagen fredag middag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce