Annonce
Sport

Forsvarende mester banker Nadal i sæsonfinalen i London

Toby Melville/Reuters
Tyske Alexander Zverev afgav ikke en eneste breakbold, da han slog verdensetteren Rafael Nadal i sæsonfinalen.

Tennisstjernen Rafael Nadal har aldrig vundet herrernes sæsonfinale, og at dømme ud fra mandagens kamp mod Alexander Zverev får spanieren igen svært ved at gøre det i år.

Den forsvarende mester fra Tyskland vandt i overlegen stil dysten med 6-2, 6-4 i O2 Arena i London og fik dermed en perfekt start på sit titelforsvar.

Det var samtidig Zverevs første sejr over Nadal i sjette forsøg.

Tidligere mandag vandt græske Stefanos Tsitsipas i to sæt over Daniil Medvedev fra Rusland i samme gruppe. Gruppen er opkaldt efter tennislegenden André Agassi.

Nadal, der er nummer et på verdensranglisten, er mødt op til sæsonfinalen, til trods for at han har døjet med smerter i mavemusklerne og for nylig måtte trække sig fra en semifinale i Paris Masters.

Mod Zverev ramte han da heller ikke sit topniveau, og i stedet løb tyskeren med første sæt på 35 minutter. Undervejs brød han spanieren to gange, mens han selv holdt serv.

I andet sæts første parti blev den 19-dobbelte grand slam-vinder igen brudt, da Zverev flugtede sig på 1-0 ved nettet på sin første breakbold i sættet.

Nadal gav ikke op, men Zverev var skarp og veloplagt. Tyskeren kom igennem kampen uden at tillade en eneste breakbold, og Nadal havde nok at gøre med at vinde egne servepartier.

Publikum i O2 Arena jublede højlydt, hver gang Nadal viste glimt af sin sædvanlige styrke. Men desværre for dem og Nadal skete det for sjældent, og spanieren måtte notere sig første nederlag i turneringen.

I turneringens anden gruppe, Björn Borg-gruppen, er Novak Djokovic, Roger Federer, Dominic Thiem og Matteo Berrettini placeret.

Djokovic og Thiem vandt deres opgør i første runde, og tirsdag mødes de to i en direkte duel, mens Federer og Berrettini krydser klinger i den anden kamp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce