Annonce
Danmark

Forstå Svendborgsagen

FAM, Fælles Akutmodtagelsen, i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær

Avisen Danmark guider dig igennem sagen om en yngre læge fra Svendborg, som blev dømt ved landsretten i august i år for forsømmelser og skødesløshed i behandlingen af en sukkersygepatient på Svendborg Sygehus i 2013.

1

I august 2013 ankommer en midaldrende mandlig patient til Fælles Akutmodtagelse på Svendborg Sygehus med mavesmerter. En 40-årig læge (forvagten) taler med patienten og indlægger ham. Via patientjournalen konstaterer forvagten, at manden har sukkersyge og beder en sygeplejerske om at måle hans blodsukker. Målingen bliver ikke foretaget. I journalen skriver forvagten, at patienten skal have vanlig medicin, hvilket i hans tilfælde omfatter insulin.

Men i de efterfølgende timer opdager sygeplejerskerne omkring patienten ikke, at han lider af sukkersyge, fordi ingen af dem læser patientjournalen. Heller ikke en mere erfaren læge (bagvagten) opdager, at manden har sukkersyge. Bagvagten, der er kirurg, gennemgår patientens journal, men orienterer sig alene efter kirurgiske forhold. Den 1. september 2013 dør patienten.

Annonce

2

I kølvandet på episoden bliver forvagten og bagvagten tiltalt for overtrædelse af autorisationslovens paragraf 75, der kan give op til fire måneders fængsel. Paragraffen tages i anvendelse, når sundhedspersoner vurderes til at have udvist forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af patienter. Begge læger bliver frifundet ved Byretten i Svendborg i april 2017. Anklagemyndigheden vælger at anke sagen til landsretten.

3

August 2017. Landsretten stadfæster byrettens frifindelse af bagvagten, men omstøder frifindelsen af den 40-årige forvagt. Hun bliver dømt efter autorisationslovens paragraf 75 og idømmes bødestraf på 5000 kroner. Landsretten understreger, at lægen ikke dømmes skyldig i patientens død, men skyldig i blandt ikke at have sikret sig, at den mundtlige besked til sygeplejersken om måling af blodsukker blev udført.

På opfordring fra Lægeforeningen forsøges sagen indbragt for Højesteret. Det er Procesbevillingsnævnet, som skal tage stilling til, om sagen kan komme for en tredje instans. Nævnet har endnu ikke taget stilling.

Landsretsdommen har fået tusindvis af læger til at udtrykke deres bekymring over sagens udfald under hashtag #DetKuHaveVæretMig. Den 40-årige læge arbejder i dag ikke længere i sygehusvæsenet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce