Annonce
Faaborg-Midtfyn

Forstå lønkonflikten: Hvorfor skal dagplejerne egentlig ned i løn?

Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn strejkede i sidste uge og gik i stedet på gaden for at demonstrere. Arkivfoto: Frederik Nordhagen
En læser undrer sig over den verserende lønkonflikt mellem Faaborg-Midtfyn-Kommune og dagplejerne. Avisen opridser her baggrunden for konflikten, som senest har udløst strejke og demonstrationer.

Faaborg-Midtfyn: Debatten om dagplejernes tilspidsede lønkonflikt har fyldt en del i det lokale mediebillede de seneste uger.

Det har fået læseren Kenneth Nielsen til at undre sig.

"Jeg vil gerne vide, hvad der gør, at der skal spares på dagplejernes løn," har han blandt andet skrevet i forbindelse med den journalistiske kampagne Vores Velfærd, hvor redaktionen svarer på læseres spørgsmål.

Det korte svar er, at det bunder i kroner og øre.

Selvom konflikten blussede op i sidste uge, da alle kommunens 140 dagplejere strejkede og demonstrerede med slagsange og bannere, er det imidlertid en konflikt, som strækker sig over en længere periode.

Annonce

Droppe ekstratillæg

Frøet blev sået i efteråret sidste år, hvor et flertal af politikerne i lyset af kommunens pressede økonomi vedtog en række besparelser og effektiviseringer. Herunder en effektiviseringsplan kaldet "attraktive og effektive arbejdspladser", hvor kommunen skulle finde 15 millioner ved kort fortalt at finde smartere arbejdsgange, uden at det måtte gå ud over det serviceniveau, som borgerne oplever.

En del af de 15 millioner skulle findes ved at genforhandle dagplejernes lokale lønaftale. Det er en aftale, som indeholder forskellige tillæg, som dagplejerne i tidernes morgen har aftalt med Faaborg-Midtfyn Kommune. Tillæg, der kommer oven i andre tillæg, som er bestemt af overenskomsten.

Et af de helt centrale tillæg i denne sammenhæng er tillægget for det femte barn. Dagplejerne har normalvis fire børn, men hvis de får et femte barn, hvis en kollega for eksempel blive sygemeldt, får de lidt ekstra i lønposen. I Faaborg-Midtfyn får dagplejerne 35 procent ekstra i løn, men i overenskomsten lyder det, at tillægget skal lyde på mindst 25 procent.

Derfor må Faaborg-Midtfyn Kommune i princippet gerne sætte tillægget ned, hvis de kan forhandle det på plads med dagplejerne.

Forhandlinger genoptaget

Dagplejerne nægter dog at gå ned i løn og stadig udføre det samme stykke arbejde. Forhandlingerne, der startede i januar, kom derfor ingen vegne og strandede helt i slutningen af maj, hvorefter Faaborg-Midtfyn Kommune valgte at opsige aftalen og dermed sløjfe alle tillæg, der ligger udover overenskomsten. Det sparer kommunen for cirka en million lønkroner årligt.

Siden har flere politikerne dog meldt ud, at de har fortrudt, at de gav forvaltningen grønt lys til at genforhandle aftalen i første omgang.

I slutningen af august blev Faaborg-Midtfyn Kommune og FOA Sydfyn, som forhandler på dagplejernes vegne, enige om at genoptage forhandlingerne. Næste forhandlingsmøde er således planlagt den 11. september. Derfor er det egentlig stadig uvist, om og i så fald hvor meget dagplejerne skal ned i løn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Nordfyn For abonnenter

Nomineret til årets iværksættere: Men de to venner startede med at købe ubrugelig maskine til en kvart million kroner

Annonce