Kertemindes DNA er trukket ind i alle detaljer i den havneplan, byrådet torsdag aften godkendte. Takket være kulturarvsmasterplanen holdes alle de gode Kerteminde-traditioner i hævd.
Kerteminde: Efter igennem et par årtier at have set alverdens mere eller mindre fantasifulde forslag til, hvordan Kertemindes havneareal skal bebygges, er der nu endelig vedtaget en plan, der ser ud til at holde hele vejen i mål.
Problemet med de tidligere planer var netop, at de repræsenterede alverden - ikke Kerteminde.
Den helt store gevinst ved den havneplan, der nu skal realiseres er, at den er hentet fra dybet af Kertemindes historie takket være kulturarvsmaterplanen. Havneplanen ER Kerteminde med alle byens traditioner holdt i hævd. Ikke i kopi som en træt pastiche, men i en nyfortolkning, der bygger oven på det gamle Kerteminde.
119 huse, bliver der plads til på havnekajen, langs Islandsgade og i Strandkilen nord og syd.
Spaden i jorden om to år
Kerteminde: Med vedtagelsen af havneplanen er første skridt på en temmelig lang vej taget. Nu skal udbudsmaterialet formuleres, og formentlig til marts kan hele det store projekt sendes i udbud.Herefter går et halvt års tid, hvor interesserede kan byde ind, og derefter regner man med, at der kommer til at gå endnu et halvt års tid med at forhandle med vinderne af de enkelte udbud. Derfor forventer administrationen, at det først bliver i foråret 2020, de endelige aftaler bliver indgået.
Næste skrift bliver at udforme et lokalplanforslag og sende det i høring, og det forventes alt i alt at vare et års tid mere. Så først i foråret 2021 kan det forventes, at spaden kan komme i jorden til de første byggerier.
Kvaliteten mellem bygningerne
Siloen forsvinder og det gør den gamle busstation også. Begge steder for at give plads til boligbyggeri, så området kommer til at fremstå som en købstadshelhed, der rækker helt ud til det yderste af Nordre Havnekaj.
Takket være argumenterne i Kulturavsmasterplanen må der maksimalt bygges op i 2½ etage, og det bliver et ufravigeligt krav, forsikrer kommunaldirektør Tim Jeppesen, at husene både på havnen og i Strandkilen skal bygges efter gammel Kerteminde-skik: på række men individuelt udformet.
- Politikerne har også lagt vægt på at bygge videre på de kvaliteter, vi ser i vores by - kvaliteten mellem bygningerne i form af passager, slipper og bagveje. Man ser det for eksempel på Lillestranden: livet leves bag husene, fortæller Tim Jeppesen.
- Jeg tror, at det vil blive et salgsargument, for det ser vi ikke andre steder. Hvis du ser på blandt andet Nyborg, Odense og Holbæk, så er det store byggerier. Vi tror på, at der er kunder til de individuelt orienterede byggerier. Og vi vil ikke have firkantede kasser, der lukker sig om sig selv. De nye byggerier skal være åbne.
Chefjurist Leif Hansen tilføjer, at der er gode redskaber til at sikre, at byggeriet bliver præcis, som byrådet vil have det:
- Først og fremmest bliver det skrevet ind i udbudsmaterialet. Derefter skal vi i dialog med den, der vinder udbuddet, og endelig så skal der laves en lokalplan.
Både eje- og lejeboliger
Byggegrundene kan både blive udbudt enkeltvis og i grupper.
- Vi ved, at der står Kerteminde-familier på spring for at købe en grund, hvor de kan bygge et hus til sig selv. Men vi ved også, at der står pensionsselskaber klar i kulissen til at bygge et større antal boliger. Begge dele vil kunne lade sig gøre, siger Tim Jeppesen.
- Det kunne jo for eksempel være Strandkilen, der udbydes i enkeltgrunde og Havnekajen, der udbydes til større investorer.
Fra politisk hold er der lagt op til, at det skal være boliger i størrelsen 80-120 kvadratmeter, og det er visionen at få tiltrukket et blandet klientel, så der både bliver eje- og lejeboliger, samt både unge, ældre og dem midt imellem.
Der skal bygges i sunde og bæredygtige materialer med kviste, frontespitz, døre og vinduer som i de gamle Kerteminde-huse men i et nutidigt formsprog med facader i blankmur, pudset eller i træ.
Vil du kende alle detaljerne, kan du se hele havneplanen på kommunens hjemmeside.