Annonce
Faaborg-Midtfyn

Forslag: Ville de hjælpe at male omstridt Helios-facade sort?

Ole Flensted mener, at Helios ville tage sig bedre ud, hvis den skiftede farve. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
- Hypotetisk forslag, siger Emil Salto, der har lavet lyskunsten på Helios' facade.

Faaborg: Artiklen om Helios aktiverede forleden den kreative hjernehalvdel hos Ole Flensted, Brenderup, der jævnligt er gæst i Faaborg og i Helios.

"Siden 2016 har jeg tænkt på, at hvis bygningen blev malet sort, ville det gøre bygningen "nedtonet interessant" og få den til at falde på plads mellem den øvrige bygningsarkitektur, skriver han.

Ole Flensted mener, at man relativt nemt ville kunne skrue plastikpladerne af, male træfacaden og så genmontere pladerne.

"Måske ville dette i disse miljøfebertider samtidig betyde, at man kunne gøre facaden til en stor solvarmer/klimaskærm, der kunne bidrage til opvarmningen af biografen i det kolde halvår," skriver han.

Avisen har præsenteret kunstneren Emil Salto, der har lavet lysinstallationen på facaden, for ideen. Han siger:

- Sort er jo altid godt, men jeg har forholdt mig til noget andet.

Kunne du se dit lys fungere på en sort baggrund?

- Løsrevet fra bygningen, så ja, men værket er designet som en integreret del af bygningen, som den er. Jeg kan godt se det for mig, men jeg synes, det er et mærkeligt forslag. Meget hypotetisk, siger han.

Du mener ikke, at man skal forsøge at få bygningen til at blende mere ind?

- Nej, jeg synes det giver noget positivt, at bygningen skiller sig ud. Kulturhuset skulle gerne være et særligt sted - det skal ikke være gemt væk, og det spiller jo fint sammen med noget af det øvrige byggeri, der ligger på havnefronten i Faaborg, siger Emil Salto.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra arkitektkontoret Vandkunsten, der tegnede Helios.

Annonce
Film og Kulturhuset Helios er født med brunt træværk dækket af plastikplader. Arkivfoto
Emil Salto har designet lysudsmykningen "Echoes" på Helios facade.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce