Annonce
Sydfyn

Forslag til weekenden: Digter foreslår bogcafé, vaffelis og pinsejazz

Mikael Josephsen er digter og forfatter og bor i Svendborg. Denne weekend anbefaler han at besøge en bogcafe, torvedag og jazzmusik på Stryhnø. Arkivfotos.
Mikael Josephsen er digter og romanforfatter, og denne weekend anbefaler han at besøge en bogcafé, købe ost, høre musik og spise vaffelis, og så vil han prøve at se, om han kan lære at holde af jazz.

Brødtekst

Annonce

1) Drikke kaffe med en boghandler i ryggen

Litteraturhuset åbnede 1. maj som en del af kontorfællesskabet Work2gether i Tinghuset i Svendborg. Her skal bøgerne kunne læses over en kop kaffe. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

- I gamle dage havde vi her i Svendborg noget, der hed Bogcaféen, som lå skråt over for biblioteket. Der mødtes vi altid, og der var også en boghandel, forklarer Mikael Josephsen.

Han var selv flittig gæst i Bogcaféen dengang for 40 år siden, og derfor er hans første anbefaling et visit til Litteraturhuset, der er en boghandel og café, som åbnede i kontorfællesskabet Work2Gether i Tinghuset 1. maj.

- Det er lidt uddøende, men der er mange, der har savnet sådanne steder, for der er altså en helt bestemt stemning, når man drikker sin kaffe med en boghandler i ryggen, mener forfatteren.

- Dengang var det socialistisk litteratur, for sådan var Svendborg jo dengang, men hos Anna Pia (Holmgaard fra Litteraturhuset, red.) er det mere mangfoldigt, forklarer forfatteren.

Anna Pia Homgaard er journalist og forfatter og står bag Litteraturhuset, efter hun i december 2018 fik tilsagn om en kvart million kroner fra Øernes Kunstfond til etableringen af et litteraturhus i Svendborg. Udover at være en boghandel og café arrangerer Litteraturhuset også foredrag og skrivekursus med forskellige forfattere.

- Hun er meget alsidig. Det er ikke kun én slags litteratur, men der er mange forskellige slags litteraturer og forfattere, forklarer Mikael Josephsen, og han mener, at netop alsidigheden er det, der adskiller Litteraturhuset fra byens andre boghandlere.

- Der er også en rigtig god smal litteratur, der ikke skal bestilles hjem, men som står på hylderne deroppe. Det er så godt gået, at hun har lavet det sted og lægger alle de kræfter i det. Jeg har stort respekt for det der.

2) Fast ost, god musik og vaffelis

På Café Rouge i Møllergade er der ofte livemusik om lørdagen. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.

Det kræver, at regnvejret bliver hjemme, hvis lørdagen skal blive helt perfekt.

- Hvis vejret er godt, er der jo altid en dejlig stemning lørdag formiddag, og så vil jeg først gå en tur på torvet og købe noget god ost i ostevognen, begynder Mikael Josephsen.

- Det er lidt dyrt, men han har de mest fantastiske oste, fortæller forfatteren og tilføjer, at han selv går efter en fast gedeost.

Derefter går turen til Café Rouge, hvor Sanne Gryholdt Trio spiller klokken 13.

- Jeg ved faktisk ikke, hvem hun er, men det gør ikke så meget. Der er bare en god stemning på Café Rouge, musikken svinger, og det er Svendborg, når det er bedst, mener han.

- Så kan man måske spise frokost i Økocafeteriet og se og høre musikken derfra eller også bare blive på caféen.

Efter musikken, og hvis solen stadig er med os, vil Mikael Josephsen slutte eftermiddagen af på havnen og med noget til den søde tand.

- Jeg synes, det er en stor, stor oplevelse for ganen at få en dejlig vaffel nede ved Vildas Vaffelhus. Så kan man sidde nede på havnen og spise den.

3) Lære at elske jazz

Søndag den 9. juni er der Pinsejazz på Strynø på de grønne enge ved Øhavets Smakke- og Naturcenter. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen.

Mikael Josephsen er slet ikke så jazzet, som han godt kunne tænke sig, men netop derfor går weekendens tredje og sidste forslag til pinsejazz på Strynø om søndagen.

- Jeg kan faktisk virkelig ikke med jazz, så jeg bliver nødt til at lære at høre det.

Mikael Josephsen han selv spillet guitar, siden han var 18 år, men gør det klart, at det altså kun er for sjov.

- Jeg kan jo forstå på alle de allerdygtigste musikere, at det er jazzen, som begynder at interessere dem, jo dygtigere de bliver. Så det må jo være mig, der er noget galt med, mener han.

Det er 38. gang, at der afholdes pinsejazz på Strynø, og selvom Mikael Josephsen skal tage sin pinsejazz-debut, er det ikke første gang han gæster øen.

- Jeg har været derovre til oplæsning og for at skrive i Skrivehuset, hvor forfattere kan bo og leje billigt. Det er en dejlig lille ø, og så er det fin lille tur over broerne til Langeland og med færgen. Det er et skønt afbræk i den ellers moderne verden, for når færgen lægger til, kan man altså ikke komme nogle steder, før den vender tilbage.

Mikael Josephsen

Mikael Josephsen er 58 år, født i Virum, men bor i dag i Svendborg.

I 1998 debuterede han som forfatter med digtsamlingen "Havet under huden", og i marts 2019 udkom digtsamlingen "Jubelidiot", der er tredje og sidste del af triologien "Knæk", som også er blevet en del af et teaterstykke.

Mikael Josephsen har modtaget mange priser for sit forfatterskab - blandt andet Svendborg Kommunes kulturpris.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce