Annonce
Assens

Forslag om alkoholfri gymnasiefester fik rødt kort

Alkoholfri gymnasiefester er ikke vejen at gå for at ændre alkoholkulturen blandt unge, mener 2.g-elever på Det Blå Gymnasium. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Som afslutning på et forløb med konstruktiv journalistik holdt Det Blå Gymnasium tirsdag aften Løsningernes Rum, hvor de unge blandt andet forsøgte at finde svar på problemer med alkoholkultur og stofmisbrug.

Glamsbjerg: Skal halballer genoplives som koncept? Bør forældre blive bedre til at tale om alkoholkultur med deres børn? Skal alkohol forbydes til gymnasiefester?

Det var blandt de emner, som var til afstemning i Løsningernes Rum på Det Blå Gymnasium tirsdag aften. 2.g-eleverne har været gennem et forløb med konstruktiv journalistik og brugte en aften på at forsøge at finde løsninger på de problemer, som de har brugt syv uger på at afdække.

For eksempel at mange unge føler sig presset til at drikke sig fulde til fester, og at druk kan resultere i problemer med hash og hårdere stoffer.

- Næsten hver anden unge føler sig presset til at drikke ved private fester, konstaterede Mikkel Fuglekilde Hansen, som fremlagde sin gruppes problemstilling for et panel, som havde fået besked på at forholde sig løsningsorienteret.

- Vi bliver nødt til at tale om den kultur, der er omkring alkohol. Jeg synes, det er rigtig uheldigt, hvis så mange unge føler sig presset til at drikke, sagde Pia Adriansen, som er SSP-konsulent i Assens Kommune og en del af panelet i Løsningernes Rum.

Dilemmaet om unges drukvaner fik samfundsfagslærer Balder Asmussen til, vist nok med et glimt i øjet, at foreslå at forbyde alkohol til gymnasiefester. Et forslag, som fik rødt kort af eleverne.

- Jeg tror ikke, det nytter noget at forbyde det, for så gør de det bare i smug, mente 18-årige Emilie Westring.

Annonce

Løsningernes Rum

Løsningernes Rum blev holdt på Det Blå Gymnasium 8. oktober og afslutter Fyens Stiftstidendes syv uger lange forløb Ryk Assens, hvor knap 60 2.g-elever fra det Blå Gymnasium er blevet undervist i konstruktiv journalistik.

Eleverne har skrevet artikler om stress, rusmidler og transport, og i Løsningernes Rum skulle et panel foreslå løsninger på de problemer, eleverne har beskrevet.

I panelet sad Søren Steen Andersen, borgmester, Pia Adriansen, SSP-konsulent, Malte Jørstad, journalist på TV2 Fyn, Balder Asmussen, samfundsfagslærer på Det Blå Gymnasium samt Carsten Hogrefe, rektor på Det Blå Gymnasium.

Kikset at gå til halbal

Også mangel på trygge festtilbud i Assens Kommune var til debat.

- Set ud fra vores undersøgelse synes de unge ikke, der er nok festtilbud i Assens Kommune, fortalte Josephine Møllegaard, som var aftenens første til at fremlægge sit problem for det løsningsorienterede panel.

Rektor Carsten Hogrefe foreslog de unge at kontakte nogle af de aktører, som tidligere har holdt halballer, for at skabe et nyt koncept i Assens Kommune.

Det forslag faldt dog til jorden.

- Jeg tror ikke, det er det, de unge vil have, for det er kikset. Det er ikke in at gå til bal. Det er in at gå til fester, pointerede Mikkel Fuglekilde Hansen.

Eleverne og panelet fortsatte med at diskutere løsninger på stress blandt gymnasieelever og hvordan man får flere unge til at tage bussen til skole i stedet for bilen.

Joakim Lundgren Andersen (tv), Piotr Wers (i midten) og Mikkel Fuglekilde Hansen har arbejdet med unges forbrug af alkohol og rusmidler i Ryk Assens-projektet.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det Blå Gymnasium holder Løsningernes rum, som er afslutningen på Ryk Assens-projektet, hvor knap 60 elever er blevet undervist i konstruktiv journalistik i syv uger. I Løsningernes rum skal et ekspertpanel forsøge at komme med løsninger på de unges problemer med stress, rusmidler og transport. Eleverne skal herefter stemme om, hvorvidt det er løsninger, der kan bruges til noget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce