Annonce
Odense

Forslag: Åbn vandvejen mellem Odense Å og Odense Kanal

Morten Larsen er formand for Odense Roklubs Venner og har længe funderet over idéen med at erstatte dæmningen ud mod Stige Ø med en bro. Foto: Kim Rune
Morten Larsen har en idé. Han vil erstatte dæmningen på vej mod Stige Ø med en bro, sådan at roere og andre småbåde kan komme hurtigt fra Odense Kanal til Odense Å.

På en torsdag formiddag har november besøg af en sjældent gæst: Solen. Ude ved kanalen og fjorden er der køligt og vindstille. Byens lyde er erstattet af de trækkende gæs' skræppen og af trompeterende sangsvaner. En enlig roer bryder kanalens blanke vand, og fra stien langs vandvejen lyder der opmuntrende tilråb fra en cyklende træner.

På en måde er roeren hovedpersonen i denne historie. Han har kun ét valg, når han skal ud på en træningstur: Fra Odense Roklub mod nord ad kanalen og samme vej tilbage. Men står det til Morten Larsen, formand for Odense Roklubs Venner, skal roeren og andre bådfolk have en mulighed mere. Morten Larsen har en idé, der har rumsteret i årtier, og som han i det seneste år har arbejdet mere intenst på: Han vil genetablere forbindelsen ad vandvejen mellem Odense Kanal og Odense Å.

Da han var ganske lille, det har været omkring 1965, kørte Morten Larsen med sin far ud til Stige Ø for at se på et kaproningsstævne. På vej til og fra Stige Ø kørte de over en træbro, og det gungrede sjovt i bilen. I 1973 meldte Morten Larsen sig ind i Odense Roklub, og da var træbroen blevet erstattet af en dæmning. Forklaringen var, at Stige Ø var blevet til byens store losseplads, taget i brug i 1966, og den gamle træbro kunne ikke holde til de tungt lastede skraldebiler.

Annonce

Orienteringsmøde tirsdag

Tirsdag d. 19. november kl. 19 er en lang række interessenter indbudt til et orienteringsmøde om planerne for at erstatte dæmningen ud mod Stige Ø med en bro.

Inviteret er følgende:

Dansk Amatørfiskerforening

Fynske Idrætsforbund

Kano- og kajakklubben Odin

Klintebjerg Efterskole

Odense Kajakklub

Odense Havkajakklub

Byrådsmedlem Anders W. Berthelsen

Odense Motorbådsklub

Odense Sejlklub

SIKO

Sejlklubben Fjorden

Skibhusgården, natur- og fritidscenter

Stige Bådelaug

Omvej på 7,5 km

Havnegade er den snorlige vej ud mod Stige Ø. Ved overkørslen til selve Stige Ø, kort før Odense Sejlklub, slår den et sving og skifter navn til Østre Kanalvej. Der var den gamle træbro, og det er her, Morten Larsen foreslår, at man skal have en ny bro.

På det sted er der blot et beskedent stenkast mellem kanal og å, men hvis morgenroeren måtte have lyst til lidt forandring på træningsturen, skulle han tage en tur på 7,5 kilometer rundt om Stige Ø for at komme fra kanalen og til åen. Hvis der kom en bro i stedet for den nuværende dæmning, ville turen kunne klares på få sekunder.

Broen skal, foreslår Morten Larsen, blot have beskedne dimensioner, så det kun er småbåde, der kan komme igennem. Men for roere, kano- og kajak-folk og folk med mindre både kan det give et enormt løft af områdets rekreative betydning, hvis der atter var en vandvej mellem å og kanal.

Morten Larsen har plantet idéen hos en række andre foreninger: Roklub, kajakklubber, sejlklubber, bådelaug med mere, og de ser positivt på planen om at få en bro.

Han har også forhørt sig hos en biolog med forstand på vandmiljøet, og der skulle ikke på nogen måde være konsekvenser for områdets natur, om man genåbnede vandvejen.

Penge og diger

Når Morten Larsen lufter sin idé i diverse sammenhænge, får han naturligvis spørgsmålet: Hvad med pengene? Eller han får kommentarer om, at det er en god idé, men at det vel ikke er noget, vi som skatteydere skal være med til at betale.

Til det svarer Morten Larsen, at han håber, at det er muligt at skaffe penge fra fonde. Morten Larsen fortæller, at han er i kontakt med SIKO (Samvirkende Idrætsklubber i Odense), der har erfaringer med fundraising. Håbet er, at fonde vil være med til at finansiere projektet.

Hvis pengene til at anlægge en bro bliver fundet, kan der opstå endnu et problem. Projektet kan kollidere med de overordnede kommunale planer for højvandsssikring i Odense Fjord, som i de seneste år flere gang har været ramt af stormflod, men Morten Larsen har løsningsmodeller til den problematik, som han er klar til at gå i dialog med kommunen om.

Formiddags-roer på kanalen. I fremtiden kan han også bruge Odense Å, hvis Morten Larsens plan bliver til virkelighed. Foto: Kim Rune

Udstilling i mølle

Morten Larsen har andre idéer for området end at forbinde å og kanal. Tæt ved den nuværende dæmning står en gammel møller uden vinger. Inde i den forestiller Morten Larsen sig, at man kunne etablere en permanent miniudstilling om Odense Kanals historie.

- Og man kunne lave bålplads og sætte borde og bænke op foran møllen, tilføjer Morten Larsen.

Således kunne det blive et rekreativt sted, hvor de mere landfaste kunne nyde medbragt mad og i ro og mag kigge på trafikken på å og kanal.

Drømmen om at skabe en passage mellem å og kanal har boet i Morten Larsen, siden han var barn. For at gøre drømmene til realiteter har Morten Larsen i første omgang indkaldt en lang række interessenter til et orienteringsmøde, og det skulle gerne munde ud i, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe. Herefter venter fundraising og dialog med Odense Kommune om, hvordan man finder en løsning, der kan være i tråd med de overordnede planer for højvandssikring.

Stige Ø er blevet et populært rekreativt område blandt andet for mountainbikere. Står det til Morten Larsen, skal de fremover køre over en bro i stedet for som nu en dæmning for at komme ud på den tidligere losseplads. Foto: Kim Rune
Udsigt ud over kanalen og Fynsværket fra den gamle mølle, som Morten Larsen foreslår skal indrettes med en permanent udstilling om kanalens historie. Foto: Kim Rune
Kanalen, som Morten Larsen kigger ud over er vejen frem og tilbage for roerne, der har klubhus længere inde mod havnen. Foto: Kim Rune
Morten Larsen er formand for Odense Roklubs Venner og har længe funderet over idéen med at erstatte dæmningen ud mod Stige Ø med en bro. Foto: Kim Rune
Dronefoto med kanalen til venstre og åen til højre. Morten Larsen foreslår, at man retter vejen ud og bygger en bro, sådan at kanal og å kan forbindes ad vandvejen. Den gamle mølle i forgrunden kan indrettes med en miniudstilling om kanalens historie. Foto: Kim Rune
Morten Larsen inde i den gamle mølle, som kan indrettes med en udstilling om kanalens historie. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce