Annonce
Indland

Forskning: Zinkoxid fjerner lugt under armene

Colourbox/Free
Med et middel, der bruges i mange hverdagsprodukter, kan man dræbe såkaldte corynebakterier, viser forskning.

Ny forskning har fundet en løsning på lugtende armhuler. Midlet zinkoxid viser sig nemlig at kunne fjerne bakterier, der er skyld i lugt under armene.

- Zinkoxid påvirker cellen, så membranen går i stykker. Det virker ikke på alle bakterier, men på de bakterier, der ofte er skyld i lugt under armene, siger Khaled Ghathian, der har været ansvarlig for forskningsprojektets analyser.

Zinkoxid er et hvidt pulver, der bruges i en lang række almindelige produkter som gummi, plastik og som UV-beskyttelse. Nu viser det sig, at midlet også virker som lugtfjerner til ildelugtende armhuler.

I forskningsprojektet fra hospitalerne i Hvidovre og Bispebjerg fik 30 deltagere hver dag i 13 dage smurt zinkoxid under den ene armhule og et placebomiddel uden virkning i den anden.

Forskerne forsøgte at fjerne såkaldte corynebakterier, da de i sidste ende er skyld i, at armhuler kan lugte.

- De bakterier, vi har i armhulen, er jo en del af vores normalflora. Selve årsagen til, at vi får lugten, er, at vi producerer stoffer, som bakterierne nedbryder, siger Khaled Ghathian.

19 ud af de 30 deltagere havde corynebakterier. De fleste af dem oplevede ifølge bioanalytikeren, at lugten og væksten af corynebakterier fra armhulen med zinkoxid blev reduceret i forhold til den anden armhule.

Selv om Khaled Ghathian, der til daglig er bioanalytikerunderviser, blot har analyseret resultaterne, har forskningsprojektet skabt opmærksomhed omkring ham.

- Det at jeg har været en del af projektet har skabt omtale, som jeg ikke havde forventet. Der har været masse folk både her i landet og i udlandet, der har kontaktet os, siger han og kalder forskningsområdet "et hot emne".

Khaled Ghathian håber sammen med de andre folk bag den nye opdagelse, at resultaterne vil blive brugt til udvikling af deodoranter eller cremer med zinkoxid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce