Annonce
Fyn

Forskning fastslår vigtighed af screening for livmoderhalskræft: Ikke-screenede kvinder har tre gange så stor risiko for at dø

Den gode nyhed er, at det danske screeningstilbud for livmoderhalskræft, der blev introduceret i 1960'erne, virker. Den dårlige nyhed er, at det fortsat ikke er alle kvinder, der tager imod det, og det kan have store konsekvenser. Foto: Vibeke Volder
Man skal som kvinde tage imod det tilbud om screening for livmoderhalskræft, der med et par års mellemrum dumper ind i ens e-boks. Sådan lyder den klare opfordring fra blandt andre Kirsten Jochumsen, der står bag ny forskning. Konsekvenserne ved ikke at gøre det kan være særdeles alvorlige.

Alle danske kvinder over 23 år indkaldes alt efter alder enten hvert tredje eller femte år til en screening for livmoderhalskræft. Men ved omkring hver tredje screeningsindkaldelse dukker kvinden ikke op. Og det kan have fatale konsekvenser.

En kvinde, der ikke er screenet, har tre gange så stor risiko for at dø af sin livmoderhalskræft sammenlignet med en kvinde, der er screenet. Det bekræfter ny forskning, som blandt andre Kirsten Jochumsen, overlæge og ph.d. ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på OUH, står bag.

Hun og fire forskerkollegaer har kigget på data fra 216 kvinder i Region Syddanmark, der i årene 2012-2014 fik konstateret livmoderhalskræft. Af de 216 kvinder var to tredjedele af dem udeblevet fra deres seneste screeningsindkaldelse. Både overlevelsesrate og prognose var markant bedre for den tredjedel af kvinderne, der fik konstateret deres cancer i screeningen.

- Som minimum har de pågældende to tredjedele af kvinderne misset den seneste screening, der alt efter alder ligger enten tre eller fem år tilbage, men der var også nogle, der havde misset adskillelige screeninger. Og vi kan i hvert fald se, at risikoen er meget større, når der ikke er nogen, der har kigget på kvinderne i lang tid, siger Kirsten Jochumsen.

Annonce
Der er både bedre overlevelse og mindre risiko for tilbagefald, hvis ens livmoderhalskræft opdages i screeningtilbuddet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bedre overlevelse

Screeningen kan fange både forstadier til kræft samt små kræfttyper. Og mulighederne for behandling er større og bedre, jo tidligere man opdager dem. En screenet kvinde har både bedre chancer for overlevelse og mindre risiko for tilbagefald end en ikke-screenet kvinde.

- Selv hvis du er uheldig at blive fundet med en kræft i screeningsprogrammet, er det typisk en lille kræftknude, som du ikke kommer til at dø af, og hvor du måske endda kan bevare din livmoder, hvis du er heldig, siger Kirsten Jochumsen.

Der er ingen symptomer ved forstadier til kræft og små tilfælde af kræft i livmoderhalsen. Har man en af de to ting, og undlader man at blive screenet, vil det typisk først være, når canceren har udviklet sig så meget, at kroppen udgiver nogle alarmsignaler, at det opdages.

- Så er det tit nået derhen, hvor man har blødning, der ikke passer med almindelige menstruationer, blødning i forbindelse med sex, smerter i bækkenet eller blæren, og hvis det går rigtig galt, kan det lukke af for nyrerne.

Kom nu af sted

De to tredjedele af kvinderne, der ikke tog imod screeningstilbuddet, kan sagtens tidligere have benyttet sig af tilbuddet, og den sporadiske tilgang tyder ifølge Kirsten Jochumsen på, at nogle kvinder ikke får prioriteret screeningen.

- Der er nogle få kvinder, som aldrig dukker op, men der er en relativt stor del af kvinderne, der misser en enkelt screening, måske i forglemmelse i en travl hverdag, eller fordi de er gravide og ikke får bestilt en tid efter graviditeten, siger Kirsten Jochumsen.

Og selvom det givetvis ikke er specielt behageligt at få foretaget et celleskrab, og at der som regel heldigvis ikke er noget galt, skal man alligevel prioritere screeningen. Den er der nemlig af en årsag.

- Det bekymrende ved undersøgelsen er, hvor tydeligt det fremgår, at det går væsentligt dårligere, hvis man får påvist sin livmoderhalskræft uden at have fulgt screeningsprogrammet, siger Kirsten Jochumsen, der derfor også har en klar opfordring til de danske kvinder:

- Kom nu af sted. Det er helt klart bedre at være en del af screeningsprogrammet end ikke at være det. Konsekvenserne ved at udeblive er langt større end ubehaget ved undersøgelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Nu bliver øl rationeret

1995 Musikkorps Fyn er et lille orkester med 16 musikere og en dirigent, men dets betydning for øens musikliv er så stor, at kulturrådmand Søren Møller (K) kalder det en katastrofe, hvis politikerne i Folketinget beslutter at nedlægge eller flytte korpset. Rådmanden vil gå til forsvarsminister Hans Hækkerup med en melding om, at uanset hvad der sker med Odense Kaserne og det militære område i Højstrup, bør det militære musikkorps bevares på Fyn. De professionelle musikere i korpset fungerer i stor udstrækning som instruktører og lærere for amatørmusikere, og derfor vil det fynske musikliv ikke blot gå glip af korpsets koncerter men også uddannelse, hvis militærmusikken får marchordre. 1970 Restauratør Peter Poulsen, Varbjerg Strand, må være en af de mest tålmodige mænd på Fyn. Siden han i 1932 overtog sin sommerrestaurant, har han troligt – og med passende mellemrum - søgt spiritusbevilling. Og efter samfulde 38 års tørstige venten er hans stedsegrønne håb nu gået i opfyldelse. For nylig lod myndighederne ham forstå, at bevillingen ville komme, hvis han foretog visse moderniseringer. Det er nu sket, og Peter Poulsen har fået sin bevilling i hus. Stor er hans glæde, og glade bliver beboerne i egnens 400 sommerhuse og de mere flygtige turister formentlig også. Restauratør Poulsen belønnede sig selv for mange års venten med etablissementets første udskænkede ”mandeøl”. 1945 Der har som bekendt længe været øl-rationering, men dog ikke strengere, end at det kunne lykkes at få bryggerierne til at forbarme sig over folk, der skulle have familiefester, så der kunne falde en lille ekstraration af. Men det gælder ikke længere – i hvert fald ikke for Albani Bryggeriernes vedkommende. I en annonce i disse dage gør man opmærksom på, at bryggeriernes nye salgsbegrænsninger, der blev indført 1. marts, gør det nødvendigt, at de givne rationer ikke overskrides under nogen form. Såvel Albani Bryggeriet som Slotsbryggeriet vil ud over de rationer, der ved begyndelsen af hver måned tildeles kunderne, således ikke kunne give ekstraleverancer, hverken af øl eller mineralvand.

Middelfart

Borgmester med lokal coronastatus: Der arbejdes på genåbninger, og hjemsendte sættes til andre opgaver

Annonce