Annonce
Erhverv

Forskere: Placering af atomdepot forhastes

Billeder fra Risø, hvor dele af atomaffaldet først er ufarligt om 300 år.

Politikerne har unødigt travlt med at placere det danske atomaffald fra Risø, mener forskere.

Udpegningen af seks forskellige steder rundt i Danmark som mulige depoter for radioaktivt affald er forhastet og er sket uden inddragelse af borgerne.

Sådan lyder kritikken fra forskere ved Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, som har analyseret arbejdet med at placere 5.000-10.000 radioaktivt affald fra Forsøgsstation Risø.

De mener, at udpegningen burde have afventet en forudgående miljøvurdering af alle muligheder inklusive deponering i udlandet.

Forskerne mener, det er unødvendigt hastværk, at der inden årets udgang skal ligge en miljøvurdering af de seks placeringer.

- Det er ikke realistisk, hvis alle alternativer også i udlandet skal undersøges lige godt for at få det bedste beslutningsgrundlag. Der er slet ingen grund til det hastværk, siger professor Lone Kørnøv fra Det Danske Center for Miljøvurdering.

Forskerne mener, at politikerne fra starten har været låst af folketingsbeslutningen fra 2003 om, at affaldet skal placeres i Danmark.

- Vi ved ikke, om de danske placeringer eller en midlertidig deponering på Risø eller eksport til udlandet er den bedste løsning, siger Lone Mørkøv og fortsætter:

- Det er brandærgerligt, hvis den ellers udmærkede grundtanke om, at man selv skal rydde op efter sig, kommer til at spærre for den måske bedste miljømæssige løsning, som kan være eksport af affaldet.

Forskerne kalder samtidig forløbet for lukket og undrer sig over, at politikerne ikke har lært af balladen omkring vindmølletestcentret i Thy.

- Det var jo ikke engang nær så kontroversielt et emne som et depot for atomaffald. Alligevel har politikerne tilsyneladende intet lært af det, og det kan undre, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce