Annonce
Udland

Forskere måler kraftigt forhøjet radioaktivitet ved sunket ubåd

Handout/Reuters
Flere sovjetiske atomubåde ligger på bunden af havet. En af dem er Komsomolets, der sank i 1989.

Norske forskere offentliggjorde fredag billeder af den sunkne sovjetiske atomubåd Komsomolets, der ligger på bunden af Norskehavet.

Nordmændene kunne sammen med russiske kolleger registrere radioaktivitet 100.000 gange højere end normalt.

Komsomolets er dog ikke den eneste sovjetiske atomubåd, der i dag ligger på havbunden, fortæller Søren Nørby, forsker ved Forsvarsakademiet.

- Sovjetunionens teknologi var ikke så god og forfinet som amerikanernes, og det betød også, at flere ting kunne gå i stykker. Samtidig er det selvfølgelig også en faktor, at de havde en del flere ubåde sammenlignet med amerikanerne.

- Og så er der også simpelt held og uheld til søs, der spiller ind. Selv dygtige folk kan komme ud for uheld, siger Søren Nørby.

Komsomolets sank i april 1989, og herudover ligger atomubåden kaldet K27 i Kara-havet nord for Sibirien, mens ubåden K159 ligger i Barentshavet.

Under den kolde krig havde Sovjetunionens ubåde da også deres primære aktivitet i Det Arktiske Hav, fortæller Søren Nørby.

- Ubådene med atommissiler lå hovedsageligt og opererede omkring Nordpolen. Det skyldtes blandt andet, at der herfra var kort vej til Washington D.C. i tilfælde af et amerikansk angreb.

- På en normal mission ville en ubåd da være afsted i tre til seks måneder, hvor den ville patruljere omkring Nordpolen og blot vente på ordre til at affyre et atommissil.

- Strategien var, at amerikanerne ikke skulle kunne vide, hvor Sovjetunionens atommissiler var, og derfor ville de altid kunne ramme amerikanerne med atomvåben, hvis de blev angrebet, siger han.

På trods af den højere radioaktivitet målt ved Komsomolets mener forskeren ikke, at man skal være nervøs for mængden af radioaktivitet.

- Nu er jeg ikke ekspert på radioaktivitet, men når ikke den norske regering er gået i panik, så er der nok meget godt styr på det.

Nordmændene fortalte ligeledes, at selv om der blev målt markant højere radioaktivitet ved vraget, var det ikke alvorligt.

Komsomolets havde ud over en atomreaktor til at drive ubåden to torpedoer med atomsprænghoveder om bord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce