Annonce
forside

Forskere jubler: Naturamas hasselmusepar har fået unger

To styks unger så det i første omgang ud til, at der var i redekassen. Men der er mindst to flere. De vejer hver tre gram og er på størrelse med det yderste af en voksen lillefinger. Foto: Katrine Becher Damkjær

Til stor begejstring for forskerne på Naturama har hasselmuseparret fået unger - og det endda flere end forventet. Det viste sig, da de forleden åbnede redekassen og tog et kig ned til hasselmuse-morens barsel.

Svendborg: Man fornemmer det med det samme. Det her er ikke en af de dage, der falder i med så mange andre. Det er en dag, man har glædet sig til, været spændt på, og det, der skal til at ske, kræver forberedelse. En slagplan.

- Altså, hvis jeg nu tager den op i hånden, kan du så filme imens, lyder det fra Thomas Bjørneboe Berg, seniorforsker ved Naturama.

Badet i rødt lys befinder han sig på publikumsiden af ruden ind til den kvindelige halvdel af det levende hasselmusepar, der siden juni har været det naturhistoriske museums nye attraktion. Inde på den anden side af ruden er der stille mellem grenene, hvor det røde lys bilder den lille syvsover ind, at det er nat. Den tid på døgnet, hvor hun plejer at være aktiv.

Men, som nævnt, det er ikke en hvilken som helst dag. For hasselmuse-fruen er lige blevet mor. Så hun sover længe i sin redekasse med sine omkring en uge gamle unger. Uvidende om, hvor meget begejstring hendes nedkomst har skabt - og om at Thomas Bjørneboe Berg og hans to kollegaer har udset sig dagen til at stjæle sig til et kig ned i hendes rede.

De ved, parret har parret sig. Og de ved nøjagtigt hvornår, for de så det og fangede det på kamera. De ved også, hun har fået unger. Men hvor mange har de ingen anelse om.

- Det er spændende. Jeg tror, der i hvert fald er én. Måske to. Hvis der er mere end to, bliver jeg meget overrasket, siger Thomas Bjørneboe Berg, der baserer sin forventning på, at hasselmuse-moren har taget under to gram på i perioden, hvor hun har været drægtig.

Annonce

Hasselmusen

Hasselmusen er en gnaver i syvsover-familien.

Dens krop er 6-9 centimeter lang, halen 5,5-7 centimeter og pelsen kort. Den vejer 15-25 gram, men op til 35 gram, når den går i vinterhi i september-oktober. Den vågner igen 6-7 måneder senere afhængigt af temperaturen i vejret. Hasselmusen er observeret 56 steder i Danmark - på Sjælland, Fyn, Langeland og et enkelt sted ved Vejle Fjord. 29 af stederne ligger i det gamle Fyns Amt, de fleste på Sydfyn.Hasselmusen er truet, fordi den type af natur, den foretrækker, med årene er blevet inddraget til landbrug. Hasselmusen er på rødlisten over truede arter i Danmark og i hele verden. Den er desuden opført på EU's habitatdirektiv. Kilde: www.fugleognatur.dk

Thomas Bjørneboe Berg, Poul Stentebjerg og Lene Bech Sanderhoff lægger en plan for, hvordan de skal entrere hasselmuseburet, hvor hunnen opholder sig med sine en uge gamle unger. Lyset i rummet er rødt. Det får hasselmusene, der er natdyr, til at tro, at dag er nat og nat er dag. Resten af billederne har vi på Fyns Amts Avis lavet sort-hvide for at motivet står klarere. Foto: Katrine Becher Damkjær

En mere og en mere og en mere

En nøje orkestreret entre ad bagvejen ind til buret, hvor hasselmuse-hunnen bor, går, som den skal. Thomas Bjørneboe Berg åbner låget ned til barslen, træffer moren hjemme og når at vise hende kort frem for et par blikke fra den anden side af ruden, inden hun vimser ud af hans hænder og snyder ham for en vejning. Og kollega Lene Bech Sanderhoff når at fange det på video.

Med fingerspidsfornemmelse får forskeren også fisket to unger op af kassen. Tre gram hver vejer de nøgne kræ. Og allerede der har det været en dag, der har levet op til forventningerne om at ramme toppen på skalaen over faglig begejstring.

Man skal nemlig forstå, at hasselmusene i Naturama er det eneste af sin slags i fangenskab i Danmark. Og at idéen med at forvandle dag til nat i deres bur giver en ganske særlig mulighed for at blive klogere på det sjældne natdyr.

Men så viser det sig. Da Thomas Bjørneboe Berg og kollegaerne kommer ud fra Naturamas kulisser og lander deres begejstring med lidt hyggesnak på den anden side af ruden, kommer muse-mor pludselig spankulerende med en unge i munden. Hun er gået i gang med at flytte sine unger over i den anden redekasse, hvilket er almindelig adfærd hos en ansvarlig hasselmuse-mor, der er blevet lidt forstyrret i sin barselsfred.

Men så kommer hun med en mere.

- Hvor er det sindssygt, mand, udbryder Thomas Bjørneboe Berg.

Og en mere.

- Hold da kæft, der kommer en mere. Hun vejede jo ikke ret meget. Hvis hun nu henter én mere...

Det gør hun.

- Aaarmen, det er helt vildt, jubler han.

Mindst fire unger har det nye hasselmusepar lavet. For måske har hun nået at flytte en, uden de har opdaget det.

- Vi ved jo, de parrer sig og får unger, men vi ser det aldrig ude i naturen. Det her er episk, siger Lene Bech Sanderhoff.

Om tre ugers tid er der en chance for, at publikum kan få ungerne at se uden for reden.

Hasselmusemoren gav efter menneskebesøgt sig til at flytte sin unger fra den ene redekasse til den anden. Her ses hun med en af ungerne i munden. Foto: Katrine Becher Damkjær

Se videoen: Et glasbur fyldt med nuttethed er ny attraktion

Den nybagte mor tager sig en bid af et æble i en pause mellem flytningerne af sine unger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Hasselmuse-hunnen vejer 20-22 gram. Når en hasselmus går i hi, har den spist sig op til en vintervægt på 30-40 gram. Foto: Katrine Becher Damkjær
Om tre ugers tid er der en chance for, at ungerne begynder at bevæge sig rundt uden for redekasserne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce