Annonce
Indland

Forskere tester grønne alternativer til plastik i Lego-klodser

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En ny bæredygtig udgave af Lego-klodsen er lige så langtidsholdbar som plastklodsen, viser ny forskning.

Der er grønne alternativer til Lego-klodser af plastik, konkluderer forskere fra Aarhus Universitet.

En ny type bæredygtig plastik har vist sig lige så holdbar som traditionelle plastklodser.

- Lego-klodser har vist sig at holde helt vildt godt, og meningen er, at nye klodser af nye, bæredygtige og grønne materialer skal holde sig lige så godt, siger kemiingeniør og ph.d.-studerende Emil Andersen, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Lego har afsat én milliard kroner til udvikling af nye bæredygtige varianter af den velkendte plastikklods.

Men der er ét ufravigeligt krav: Produkterne skal kunne holde til det samme, som de almindelige Lego-klodser kan.

De skal så at sige kunne holde formen, selv om de udsættes for leg, barnesavl, sved og vand gennem flere generationer.

Legetøjskoncernen har derfor entreret med forskerne fra Aarhus for at kortlægge mulighederne.

- I over 60 år har vi brugt den plastik, vi stadig i dag bruger i de fleste af vores Lego-produkter.

- Vi ved, det virker, og vi ved, det holder, men vi vil gerne være endnu bedre til at analysere holdbarheden af vores produkter, siger René Mikkelsen, der er projektleder hos Lego.

De nye forskningsresultater er ifølge projektlederen et "skridt på vejen mod målet".

- Det er en første milepæl, der viser os, hvordan nye materialer opfører sig i en Lego-kontekst. Der er stadig et stykke vej igen i bestræbelserne på at finde de rette materialer, siger René Mikkelsen.

Lego lancerede i 2018 sine første produkter af plastik lavet af sukkerrør.

Målet er, at alle produkter - inklusive emballage - skal være produceret af bæredygtig plastik i 2030.

Resultaterne af forskningsprojektet fra Aarhus Universitet er netop publiceret i tidsskriftet Royal Society of Chemistry.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce