Annonce
Fyn

Forsker vil målrette diabetes-medicin: - De tager det jo ikke for sjov

Tore Bjerregaard Stage har netop modtaget 10 millioner kroner til et forskningsprojekt, der forhåbentlig kan gøre, at diabetikere får optimal effekt af deres medicin. Pressefoto: Heidi Lundsgaard
Noget tyder på, at visse typer medicin hæmmer andre typer medicins virkning hos type 2 diabetikere. Det er problematisk, og Tore Bjerregaard Stage, der er farmaceut og lektor ved Klinisk Farmakologi og Farmaci ved SDU, har netop modtaget 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden til videre forskning i den såkaldte præcisionsmedicin.

Tore Bjerregaard Stage, kan du starte med at fortælle, hvad præcisionsmedicin er?

- Det er, at man skal bruge den rigtige behandling til den rigtige patient. Tidligere har man i udviklingen af medicin testet lægemidler på store befolkningsgrupper og stillet sig tilfreds, hvis det har virket hos en vis andel af patienterne. Så hvis man tager 1000 patienter, og de 500 patienter har god virkning af præparatet, siger man, at det er godt nok. Det efterlader 500 patienter, der ikke har nogen virkning af lægemidlet. Og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt.

Hvordan kan det være, at vi ikke alle sammen har den samme effekt af den samme type medicin?

- Vi deler det op i tre overordnede faktorer. Den første er værtsfaktorer, som eksempelvis er sygdom, alder og køn. Så er der de miljømæssige faktorer. Det kan være rygning, kost og andre lægemidler, så altså nogle af de ting, man lidt bedre selv kan styre. Den sidste faktor er genetik, som også spiller en stor rolle. Når man så tager højde for alt det ved den enkelte patient, er håbet, at vi kan udvælge den rigtige behandling til den rigtige patient.

Hvordan relaterer det sig mere konkret til type 2 diabetes?

- Overordnet set tager type 2 diabetikere rigtig mange lægemidler samtidigt. Oftest tager de syv-otte forskellige lægemidler. Og der skal man være opmærksom på lægemiddelinteraktioner, altså hvordan lægemidlerne reagerer på hinanden.

Er der problemer med lægemiddelinteraktioner for type 2 diabetikere?

- Der er noget, der tyder på, at patienter med type 2 diabetes har en anderledes effekt af lægemidler. I 2015 viste et studie, at når type 2 diabetikere igangsætter blodsukkersænkende behandling, stopper deres blodfortyndende medicin med at virke. Så bliver patienternes blod tykkere, og de får en øget risiko for blodpropper. Vi kunne se, at de skulle have en øgning i dosis på 25 procent for at have den samme virkning.

Så den ene type medicin hæmmer virkningen af den anden?

- Ja, lige i det her tilfælde. Og vi har dybest set ikke nogen forklaring. Men vi tror, at det har noget at gøre med, at medicinen hos type 2 patienter omsættes anderledes. Når man igangsætter blodsukkersænkende behandling, kommer der ro på hele kroppen, herunder inflammation. Det gør, at leveren bliver bedre til at omsætte lægemidler, og så skal man have en højere dosis for at få samme effekt. Og det er selvfølgelig rigtig vigtigt at vide, så patienter får den medicin, de har brug for. De får det jo ikke for sjov.

Hvad skal der konkret ske i det her forskningsprojekt?

- Vi skal undersøge, om der er en effekt på lægemidlers omsætning i kroppen, når man igangsætter blodsukkersænkende medicin hos type 2 diabetikere. Dernæst skal vi forsøge at finde ud af, hvilke andre lægemidler, der er i risiko for at holde op med at virke.

Hvad håber du, at der kommer ud af det her forskningsprojekt?

- Jeg håber, vi vil blive bedre til at vælge den rette dosis. Type 2 diabetes er en sygdom, som over 300 millioner mennesker lider af på verdensplan og som endnu flere i fremtiden kommer til at lide af. Det betyder jo så også, at det, vi finder ud af, vil have en stor betydning for mange patienter, og at deres liv vil blive bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce