Annonce
Udland

Forsker: Trumps opbakning til Israel i Golan er historisk

USA bryder med et halvt århundredes politik ved at ville anerkende Golanhøjderne som israelske.

Præsident Donald Trumps melding på Twitter om, at det er på tide at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne, markerer et historisk skifte i USA's udenrigspolitik i forhold til det omstridte område.

Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.

Også selv om meldingen egentlig ikke er så overraskende.

- Det er et kæmpe skifte i forhold til den formelle amerikanske politik lige siden 1967. Det er også et brud med andre allieredes linje og FN-resolutioner, siger Helle Malmvig.

- På den anden side har USA og Israel jo været meget nære allierede i årevis, og med Trump-administrationen har der ikke været nogen tvivl om, hvordan USA har stået i forhold til Israel.

Her henviser Diis-forskeren blandt andet til, at USA's præsident brød med årtiers politik og anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad i 2017.

På samme måde er det strategisk vigtige bjergområde Golanhøjderne et stridspunkt, der rækker årtier tilbage.

Under Seksdageskrigen i 1967 flygtede størstedelen af den arabiske befolkning.

Siden da har Israel holdt Golanhøjderne besat, og i 1981 besluttede israelerne at annektere området.

FN's Sikkerhedsråd støtter dog Syriens ret til højderne, hvilket blandt andet blev bekræftet i 2016.

I regionen er det politiske billede blevet mere broget, og derfor vil landene omkring få sværere ved at nå til enighed om en skarp fordømmelse, spår Helle Malmvig.

- Hvis det har var sket for 15-20 år siden, så havde det vakt et kæmpe ramaskrig hos alle lande i regionen over en bred kam. Det tror jeg slet ikke, at det vil gøre på samme måde i dag, siger hun.

Forskeren ser, at Israel "har nærmet sig flere af Golfstaterne", hvor man nu ser en fælles fjende i Iran.

- Den arabiske verden er blevet mere delt, så derfor vil vi heller ikke se nogle kæmpe udmeldinger, siger Helle Malmvig.

Lektor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Globale Studier Søren Schmidt mener, at udmeldingen underminerer USA’s troværdighed som international aftalepartner.

- Det ligger i virkeligheden i forlængelse af det, man har oplevet på flere andre områder, for eksempel klimaaftalen og Iran-aftalen. Nu ser man det så også i forhold til FN-traktaten, som USA jo også er underskriver af, siger han.

- Hvad man end laver af aftaler med USA, er det under Trump blevet sådan, at det spiller ingen rolle.

Også i forhold til folkeretten ser lektoren udmeldingen som særdeles problematisk.

- Det er ifølge FN-traktaten forbudt at erhverve territorium i forbindelse med krig. Det er så det, Trump vælger at se stort på i forhold til Israel, siger han.

Begge forskere mener, at fred mellem Syrien og Israel har lange udsigter efter dagens udmelding.

Derudover mener de, at USA’s rolle som mulig mægler i Mellemøsten bliver svær at forene med de senere års amerikanske politik i regionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce