Annonce
Film

Forsker om støtte af 'Jagtsæson': FilmFyn bør omprioritere støttekronerne

Forsker i medievidenskab, Heidi Philipsen, mener at filmfondenes støttekroner bør omprioriteres, så flere ukendte ansigter får mulighed for at udvikle dansk film. Foto: Sophie Bech
Forsker i medievidenskab, Heidi Philipsen, mener, at FilmFyn skal være mere modige i måden at støtte film på, så det ikke er den samme type film, der bliver vist i biograferne igen og igen. FilmFyn er uenig.

Den biografaktuelle film, "Jagtsæson", der fik dårlig kritik af anmelderne, men har fundet vej til publikums hjerter, har modtaget 2,5 millioner kroner i støtte af FilmFyn.

Det er et problem, mener Heidi Philipsen, der er forsker i medievidenskab på SDU. For selv om komedien har solgt det største antal billetter i løbet af en åbningsweekend i år, mener hun, at anmelderne har ret i at kræve en vis kvalitet.

Og det får man ikke i komedier som "Klassefesten" og "Jagtsæson".

- Det er stereotype klichéskårne karakterer, som alle er meget forudsigelige, siger Heidi Philipsen.

- PÅ SDU underviser jeg manuskriptforfattere, og selv om de er under uddannelse, kunne en del af dem have gjort det bedre, end det "Jagtsæson" leverer, siger hun.

- Dansk film er public service. Vi er virkelig priviligeret at være en nation, der støtter film. Derfor skal de film, der får støtte, også være nyskabende og dannende, siger Heidi Philipsen.

Hun synes, at FilmFyn og de selskaber, der sidder med støttekronerne, bør omprioritere måden, de støtter film på. Og i stedet for at støtte film som "Jagtsæson", burde støtte filmskabere, man ikke nødvendigvis kender, men som laver mere komplekse film.

- Jeg synes, det er umodigt, at det er de samme instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere, der gang på gang får chancen. Det kræver mod at støtte komplekse film, som måske ikke tjener så mange penge ind. Men det er filmfondenes ansvar, siger hun.

Annonce

Det er umodigt, at det er de samme instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere, der gang på gang får chancen, siger forsker ved SDU, Heidi Philipsen.

FilmFyn er uenig

Klaus Hansen, der er administrerende direktør i FilmFyn, er uenig med Heidi Philipsen. Han synes netop, at en film som "Jagtsæson" opfylder de krav, filmfonden har fået stillet fra blandt andre politikerne i de kommuner, der lægger penge i fonden.

- Vi opfylder kravet om at støtte film, der skal ramme et bredt publikum, siger han.

Han synes ikke, at man kan nøjes med at se på en enkelt film, når man vurderer om filmfondens støttepenge bliver brugt rigtigt.

- Det er nødvendigt at se på den samlede portefølje i et år. Den diversitet, vi har i det samlede portefølje, viser, at vi ikke er bange for kompleksitet og satsninger, siger han og henviser til film som "Stille hjerte" af Bille August og "MGP-Missionen" af Martin Miehe-Renard.

Udenlandsk ros

Heidi Philpsen er bange for, at hvis dansk film ikke udvikler sig og bliver mere nyskabende, begynder publikum at vælge danske film fra og amerikanske film til.

- Vi er alle afhængige af, at dansk film udvikler sig. Det er en del af vores kultur og giver os mere komplekse billeder af, hvordan verden hænger sammen.

Netop kompleksiteten mener Heidi Philipsen, at dansk film skal holde fast i.

- Dansk film får ros i udlandet, fordi vores karakterer er komplekse. Som Sarah Lund i "Forbrydelsen". Det er en karakter med nuancer og én, vi kan lære af.

Hun tror, at danskerne automatisk vil begynde at vælge de stereotype komedier fra til fordel for en mere kompleks humor:

- "Den eneste ene" og "Ternet Ninja" er gode eksempler på, at publikum gerne vil have intelligent humor, og at det er muligt at lave intelligente komedier.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce