Annonce
Odense

Forsker om homoballade: Facebook vil give mere parti-bøvl

Dahir Jama Roobleh risikerer at miste sin plads på Enhedslistens opstillingsliste. Efterhånden som kandidaterne tager de sociale medier mere til sig, vil vi se flere eksempler på intern ballade i partierne, mener valgforsker Ulrik Kjær.

De sociale medier gør det både nemmere og sværere at være vælger. Partiets holdning bliver mere mudret, men det bliver nemmere at vælge en kandidat at stemme personligt på, mener valgforsker Ulrik Kjær.

Et udtrykt ønske om, at alle kinesere må brænde op, kom til at koste Fuat Yalan muligheden for at stille op for socialdemokraterne i Helsingør Kommune. Kandidatens kommentarer på Facebook, hvor han blandt andet skrev: "Hvis der stod en kineser her lige nu, ville jeg skyde ham," blev for meget for partifællerne, som valgte at ekskludere ham.

Den 14. september risikerer Dahir Jama Roobleh at lide samme skæbne. Da skal Enhedslisten Odenses medlemmer afgøre, om han kan forsætte som kandidat. Det sker, efter at han på Facebook og Fyens.dk har kaldt homoseksualitet unaturligt og sammenlignet homoægteskaber med at få familiesammenføring med en kamel.

Men for bare ti år siden kunne vælgerne risikere at gå til stemmeurnerne uden det fjerneste kendskab til, at nogle af kandidaternes holdninger var på tværs af deres partier. De sociale medier har skabt en helt anderledes form for direkte politisk debat, mener valgforsker Ulrik Kjær, SDU.

Annonce

Flere særstandpunkter

Derfor mener han, at vi vil se flere partistridigheder i stil med sagerne og Roobleh og Yalan.

- Min vurdering vil være, at i takt med at de enkelte kandidater kommunikerer mere og mere på mindre og mindre formelle platforme, vil sandsynligheden for, at nogen siger noget på tværs af partilinjen, blive større, siger han til Fyens.dk.

Ulrik Kjær mener, at kandidaternes ytringer tidligere var langt mere styret af partiforeningerne.

- Lidt karikeret sagt, så var der i "de gode gamle dage" tre valgmøder, som blev dækket af en enkelt journalist i en lille kommune. Nogle kandidater skrev læserbreve, men lur mig, om der ikke stod partiforeninger bag nogle af dem. Den enkelte kandidat kunne sætte en ekstra valgplakat op eller uddele lidt flere roser, men der var grænser for, hvor mange særstandpunkter man kunne have.

Nemmere at stemme personligt

For vælgerne kan det være forvirrende, når uenighed mellem partifæller bliver synlig.

- Det kan godt gøre billedet lidt mudret, siger Ulrik Kjær, som dog også mener, der er fordele ved kandidaternes uformelle ytringer. Det gør det blandt andet nemmere at vælge kandidat, hvis man ønsker at stemme personligt.

- Det giver flere informationer og mere politisk debat. Det er svært at sige, at det er synd for vælgerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce