Annonce
Udland

Forsker om brexit-udkast: Det landede blødt

I slutspurten har briterne fået nogle symbolske indrømmelser i udkast, hvor mange svære emner er udskudt.

Som en perlekæde, der går itu, forlader britiske ministre regeringen i utilfredshed over udkastet til en aftale for briternes udtræden af EU.

Spoler man tilbage til dag et, kan briterne da heller ikke være tilfreds med udkastet, som blev indgået onsdag aften. Det mener professor Rebecca Adler-Nissen, der blandt andet forsker i EU-politik.

I slutspurten er der dog indført nogle mindre imødekommelser i udkastet på 585 sider, vurderer hun.

- Hele forløbet viser, hvor svag en forhandlingsposition briterne har haft, for det er meget lidt, de kunne komme igennem med på substansen.

- De får nogle lidt blødere landinger, det er først og fremmest symbolsk, men det er måske det, der skal til i slutfasen. Man har løst mange problemer de sidste timer ved bare at tage svære emner ud og udskyde dem, siger hun.

Hele fire ministre eller viceministre har meddelt deres afgang fra premierminister Theresa Mays regering i kølvandet på udkastet, som det britiske kabinet nikkede til onsdag aften.

Blandt dem er den britiske minister for brexit, Dominic Raab. Det er anden gang i år, at en brexitminister forlader Mays regering.

Det mest omstridte element i brexitudkastet er den såkaldte backstop-plan, der handler om, at Storbritannien bliver i en toldunion med EU, indtil en handelsaftale er på plads.

Hun peger særligt på fire områder, hvor briterne har fået noget, der minder om indrømmelser.

Eksempelvis er der indsat nogle blødere formuleringer om, hvornår ting skal afgøres ved EU-Domstolen. For eksempel hvis parterne er uenige om overgangsperioden eller ved et backstop-problem.

- For det andet har man skrevet om, at man godt kan forlænge overgangsperioden. Med andre ord bliver man mere fleksibel på tiden, så man kan nå at forhandle frihandelsaftalen og kan ordne andre uenigheder.

- For det tredje har man skrevet nogle af de mest kontroversielle emner delvist ud af selve skilsmisseaftalen. Som for eksempel fiskeri, som hele tiden har været et stort problembarn, det løser man separat.

- For det fjerde har man formuleret nogle supplerende sætninger om, at Storbritanniens territorielle integritet skal respekteres. Og det har man gjort for at tilfredsstille unionisterne i Nordirland, som frygter, at de får en helt anden status end resten af Storbritannien, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];