Annonce
Indland

Forsker om babyboom: Enten skal regeringen give kommunerne flere penge - ellers skal de spare på andre områder

Mens det i en del år har været kendt, at der bliver flere ældre, har antallet af nyfødte ligget stabilt. Det vil snart ændre sig, og kommunerne vil mærke et økonomisk pres. Arkivfoto: Robert Wengler

Langt de fleste danske kommuner står foran et babyboom. Det vil lægge et stort pres på kommunernes økonomi, når de både skal finde penge til de flere ældre og de flere børn. En svær øvelse, siger kommunalforsker Kurt Houlberg.

Kigger man i tallene fra Danmarks Statistik, har der de sidste 10 år ikke været de store udsving i antallet af nyfødte børn i Danmark. Men det vil ændre sig i løbet af de kommende år, hvor Odense Kommune ifølge børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) i løbet af det næste årti vil mangle 300 millioner kroner.

Årsagen er, at en meget stor ungdomsgeneration, dem der blev født især i 1980'erne, nu er i den fødedygtige alder. Det forklarer kommunalforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kurt Houlberg.

- Et væsentligt element i forhold til at fremskrive, hvor mange børn, der bliver født, er, hvor mange borgere, der er i den fødedygtige alder. Historisk kan vi se, at vi cirka med 25 års mellemrum står foran et opsving, og det er sådan et, vi står foran nu, forklarer kommunalforskeren.

Han peger også på, at økonomisk højkonjunktur historisk set medfører flere børn.

Ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K) gjorde i mandagsavisen opmærksom på, at prognoserne for børn er mere ustabile end dem for de ældre, som allerede er født. Og kommunalforsker Kurt Houlberg medgiver, at der knytter sig usikkerheder til prognoserne, og at usikkerheden er større, når man taler om børn, der endnu ikke er sat i verden. Ikke desto mindre tyder alt på et markant opsving i den nære fremtid.

Annonce

Øget pres på kommunerne

Det er især i hovedstadsområdet samt i de største provinsbyer, altså Odense, Aalborg og Aarhus, at den ventede fremskrivning af børn vil ske. Det er derfor også i disse kommuner, at de økonomiske konsekvenser bliver størst.

Konsekvensen af babyboomet bliver, at der vil blive lagt et mærkbart pres på kommunernes institutioner samt, at det vil skabe et behov for flere pædagoger. I første omgang vil det lægge pres på daginstitutioner og dagtilbud og sidenhen skoletilbud. I og med at kommunerne er ansvarlige for at levere velfærden, vil det presse kommunernes økonomi mærkbart.

- Men det er ikke kun en udgift. For de her børn har også nogle forældre, der betaler skat, siger Kurt Houlberg.

Dyr regning

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og når spareskruen strammes, kan der opstå nytænkning. I nogle kommuner har man eksempelvis nedlagt visse institutioner og skoler for at oprette større, men færre institutioner. Det er en måde, hvorpå man kan få pengene til at række længere.

- Udfordringen for kommunerne er så blot, at det har de allerede været i gang med igennem en årrække. De lavest hængende frugter er plukket, forklarer Kurt Houlberg.

Kommunerne står ifølge kommunalforskeren foran en svær øvelse, når de skal håndtere, at der bliver både flere ældre og flere børn. De senere år, hvor antallet af børn ikke er steget, har man ifølge forskeren kunnet kompensere lidt for de store udgifter til ældreområdet ved at omprioritere nogle af pengene fra dagtilbuds- og skoleområdet, fordi der simpelthen var færre børn, der havde brug for ydelserne.

Den tid er forbi, og det store spørgsmål er nu, hvor pengene til de flere ældre og børn skal findes. Kurt Houlberg peger på to mulige løsninger. Der er den mulighed, at kommunerne får tilført flere penge af regeringen.

- I økonomiaftalen for 2019 er der indlagt et løft, så kommunerne må bruge 1,2 milliarder kroner mere, end de måtte i 2018, blandt andet med henvisning til den demografiske udfordring, forklarer Kurt Houlberg.

Den anden model er, at kommunerne skal finde en løsning inden for de økonomiske rammer, de har i dag. Det vil betyde, at der skal skæres på andre kommunale udgiftsområder, såsom kultur og infrastruktur.

Hvad, Odense Kommune vil gøre ved udfordringen, skal diskuteres på et kvartalsmøde i april, ligesom det vil fylde i budgetforhandlingerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce