Annonce
Indland

Forsker: Nære data kan give bedre sundhedsbehandling

Elijah Nouvelage/Ritzau Scanpix
Det er både meget at vinde og tabe, hvis sundhedsvæsenet får adgang til borgeres smartphone, vurderer forsker.

Det vil betyde enormt meget for det danske sundhedsvæsen, hvis det får adgang til de oplysninger, som borgerne samler om sig selv via teknologi.

Danske Regioner og Dansk Industri er gået sammen om at iværksætte en række initiativer for at udnytte den nyeste teknologi i sundhedsvæsenet.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

Men der er store risici ved at få adgang til borgernes personlige statistikbanker som en smartphone.

Det vurderer Thomas Ploug, der forsker i dataetik ved Aalborgs Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at det positive potentiale er meget stort. Vi kan opnå store fremskridt i behandlingen på baggrund af sådan nogle data.

- Men der er en række bekymringer, som man skal tage hånd om, og dem skal man tage alvorligt, siger han.

Udstyr som en smartphone eller særlige ure kan opsamle data om muskler, fedtprocent, søvn, hjerterytme, puls, blodtryk og meget mere.

Den viden vil give helt nye muligheder for at forebygge, behandle og skabe ny detaljeret viden om borgerne, vurderer regionerne.

Det er der ingen tvivl om, lyder det fra forskeren.

- Der er stort potentiale for at opdage årsager til sygdomme. Det kan give bedre diagnoser og bedre behandling.

- Men det er meget følsomme oplysninger, der siger en helt masse om os og skal beskyttes rigtig, rigtig godt, siger Thomas Ploug.

Ifølge forskeren vil andre aktører som arbejdsgivere og forsikringsselskaber også være interesserede i de personlige data.

- Man skal sikre, at de bliver brugt til de rigtige formål, siger han.

Men ud over den statistiske guldgrube, der gemmer sig i teknologien, kan man også forestille sig at bruge det direkte i behandlingen.

Det risikerer ifølge forskeren at medføre en skævvridning, da det ikke er alle, der har råd til teknologierne eller kan finde ud af at bruge dem.

- De vil som udgangspunkt være dårligere stillet. Dem skal vi gøre noget for, så det ikke giver anledning til ulighed i sundhedsvæsenet, siger Ploug.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce