Annonce
Indland

Forsker: Mobning er større problem end vold i computerspil

Forældre bør være opmærksom på, hvordan deres børn taler til andre, når de spiller computer, ligesom de også bør være opmærksomme på problematisk adfærd, når det gælder såkaldt skinbetting.

Medierådsformand peger på omgangstone og gambling som vigtige fixpunkter i børn og unges brug af computerspil.

En britisk undersøgelse, der er offentliggjort i denne uge, afviser, at der skulle være sammenhæng mellem vold i computerspil og voldelig adfærd blandt unge gamere.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Anne Mette Thorhauge, der foruden at være formand for Medierådet for Børn og Unge er medieforsker ved Københavns Universitet.

- Både hvad angår vold i computerspil og for den sags skyld også muligheden for at blive afhængig af dem, har vi ikke nogen entydig forskning, der antyder, at det skulle være et problem, siger hun.

Det betyder bare ikke, at man som forældre ikke behøver forholde sig til, hvad ens børn laver foran skærmen.

Ifølge foreløbige resultater fra et studie, som Anne Mette Thorhauge er i gang med, findes der nemlig også en mobbekultur inden for gaming.

- Når det gælder konkurrencepræget e-sport, kommer gemytterne i kog på samme måde, som de gør til fodboldtræning, hvor der også bliver råbt højt i kampens hede.

- Der skal selvfølgelig skal være plads til standardkævl, men det er vigtigt at få rammesat det at tale ordentligt til hinanden.

- Det er det, vi har fodboldtrænere og gårdvagter til. Og som forælder kan man snakke med sit barn om, hvordan man taler med sine holdkammerater, med modstanderne, og for eksempel også, hvordan man taler om piger i nogle af de her drengemiljøer, siger hun.

Hun henviser til, at det danske e-sportshold North har sat en kampagne i gang, hvor man vil dårlig opførsel til livs.

- Det kan bruges som afsæt til en snak om, hvad der er acceptabelt at sige til hinanden, når man spiller, siger Anne Mette Thorhauge.

Hun mener også, at forældre bør interessere sig for de forretningsmodeller, der ligger til grund for de spil, som børnene spiller.

- Det er vigtigt at snakke om de mekanismer, som spilproducenterne bruger for at hive flere penge ud af brugerne, præcis som man også lærer sit barn at forholde sig til, hvorfor slikket altid står henne ved kassen i supermarkedet, siger hun.

Det er ifølge formanden en klassisk lommepengeproblematik, hvor der også skal være et vist rum til, at børn skal have lov til at bruge penge på noget, der umiddelbart kan virke fjollet.

- Men der foregår også ting som eksempelvis skinbetting, hvor digitale objekter bruges til pengespil, og der er vi jo helt ude i noget, der kan lede børn og unge over i problematisk adfærd som eksempelvis gambling, siger hun.

Skinbetting går ud på, at man kan spille eller købe sig til særlige våben eller andet tilbehør til sin spilfigur.

Disse digitale objekter kan for nogles vedkommende sælges for rigtige penge og kan derfor bruges som indsatser i væddemål eller kasinospil, som ifølge dansk lov er forbudt for personer under 18 år.

Men hvis skinbetting-hjemmesiderne befinder sig i udlandet og ikke direkte henvender sig til danskere, er det ofte vanskeligt at komme efter dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce