Annonce
Udland

Forsker: Makedonsk navnestrid handler om ret til historie

Grækenlands regering skal torsdag stemme om en navnestrid med Makedonien. Op til afstemningen har der været store protester i landet. (Arkivfoto).

Torsdag skal Grækenland stemme om en stærkt omstridt navneaftale, der skal afslutte konflikt med nabo.

Det handler om historie, når grækere i tusindvis har protesteret forud for en afstemning om navnet Makedonien.

Eller rettere sagt handler det om retten til historien, påpeger Tea Sindbæk Andersen, der beskæftiger sig med Sydøsteuropas nyere historie som lektor på Københavns Universitet.

- Når det er en strid om retten til historie, så er det fordi brugen af historie spiller en stor rolle i opbygningen af nationer på Balkan sådan set også mange andre steder, siger hun.

- Men også i opbygningen af den græske nationalstat har den klassiske historie spillet en meget stor rolle, så der er en fornemmelse af ejerskab til denne historie, siger lektoren.

Torsdag kan der blive sat et punktum i den langvarige navnestrid mellem Grækenland og nabolandet Makedonien.

Her skal det græske parlament stemme om, hvorvidt Makedonien fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.

Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, da Jugoslavien blev opløst af borgerkrig.

På grund af den nordlige provins i Grækenland, ville grækerne ikke lade Makedonien kalde sig for Makedonien.

Som det er nu, hedder landet formelt Tidligere Jugoslavisk Republik Makedonien.

En del af forklaringen ligger i, at navnet er forbundet med stor nationalfølelse og stolthed, der går tilbage til makedoneren Aleksander Den Stores imperium, påpeger KU-lektoren.

Op mod 60.000 grækere var søndag på gaden for at vise deres utilfredshed med afstemningen i Athen. Det førte til flere voldelige sammenstød.

Flere havde taget turen fra en region i den nordlige del af landet, der også hedder Makedonien.

- Mange er blevet bange for, at retten til idéen om Makedonien, hvad Makedonien er, og den makedonske historie kan blive taget, siger Tea Sindbæk Andersen og tilføjer:

- Der er en forestilling hos nogle grækere om, at den tilhører Grækenland, og at den ikke må blive taget.

Lektoren fortæller, at den tidligere makedonske regering førte en meget aggressiv identitetspolitik, der pustede til uenighederne.

Ifølge hende er den nuværende regering drevet af en interesse i at komme tættere på EU og vil blandt andet derfor gerne samarbejde med grækerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce