Annonce
Udland

Forsker: Makedonsk navnestrid handler om ret til historie

Grækenlands regering skal torsdag stemme om en navnestrid med Makedonien. Op til afstemningen har der været store protester i landet. (Arkivfoto).

Torsdag skal Grækenland stemme om en stærkt omstridt navneaftale, der skal afslutte konflikt med nabo.

Det handler om historie, når grækere i tusindvis har protesteret forud for en afstemning om navnet Makedonien.

Eller rettere sagt handler det om retten til historien, påpeger Tea Sindbæk Andersen, der beskæftiger sig med Sydøsteuropas nyere historie som lektor på Københavns Universitet.

- Når det er en strid om retten til historie, så er det fordi brugen af historie spiller en stor rolle i opbygningen af nationer på Balkan sådan set også mange andre steder, siger hun.

- Men også i opbygningen af den græske nationalstat har den klassiske historie spillet en meget stor rolle, så der er en fornemmelse af ejerskab til denne historie, siger lektoren.

Torsdag kan der blive sat et punktum i den langvarige navnestrid mellem Grækenland og nabolandet Makedonien.

Her skal det græske parlament stemme om, hvorvidt Makedonien fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.

Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, da Jugoslavien blev opløst af borgerkrig.

På grund af den nordlige provins i Grækenland, ville grækerne ikke lade Makedonien kalde sig for Makedonien.

Som det er nu, hedder landet formelt Tidligere Jugoslavisk Republik Makedonien.

En del af forklaringen ligger i, at navnet er forbundet med stor nationalfølelse og stolthed, der går tilbage til makedoneren Aleksander Den Stores imperium, påpeger KU-lektoren.

Op mod 60.000 grækere var søndag på gaden for at vise deres utilfredshed med afstemningen i Athen. Det førte til flere voldelige sammenstød.

Flere havde taget turen fra en region i den nordlige del af landet, der også hedder Makedonien.

- Mange er blevet bange for, at retten til idéen om Makedonien, hvad Makedonien er, og den makedonske historie kan blive taget, siger Tea Sindbæk Andersen og tilføjer:

- Der er en forestilling hos nogle grækere om, at den tilhører Grækenland, og at den ikke må blive taget.

Lektoren fortæller, at den tidligere makedonske regering førte en meget aggressiv identitetspolitik, der pustede til uenighederne.

Ifølge hende er den nuværende regering drevet af en interesse i at komme tættere på EU og vil blandt andet derfor gerne samarbejde med grækerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce