Annonce
Udland

Forsker: Makedonsk navnestrid handler om ret til historie

Grækenlands regering skal torsdag stemme om en navnestrid med Makedonien. Op til afstemningen har der været store protester i landet. (Arkivfoto).

Torsdag skal Grækenland stemme om en stærkt omstridt navneaftale, der skal afslutte konflikt med nabo.

Det handler om historie, når grækere i tusindvis har protesteret forud for en afstemning om navnet Makedonien.

Eller rettere sagt handler det om retten til historien, påpeger Tea Sindbæk Andersen, der beskæftiger sig med Sydøsteuropas nyere historie som lektor på Københavns Universitet.

- Når det er en strid om retten til historie, så er det fordi brugen af historie spiller en stor rolle i opbygningen af nationer på Balkan sådan set også mange andre steder, siger hun.

- Men også i opbygningen af den græske nationalstat har den klassiske historie spillet en meget stor rolle, så der er en fornemmelse af ejerskab til denne historie, siger lektoren.

Torsdag kan der blive sat et punktum i den langvarige navnestrid mellem Grækenland og nabolandet Makedonien.

Her skal det græske parlament stemme om, hvorvidt Makedonien fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.

Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, da Jugoslavien blev opløst af borgerkrig.

På grund af den nordlige provins i Grækenland, ville grækerne ikke lade Makedonien kalde sig for Makedonien.

Som det er nu, hedder landet formelt Tidligere Jugoslavisk Republik Makedonien.

En del af forklaringen ligger i, at navnet er forbundet med stor nationalfølelse og stolthed, der går tilbage til makedoneren Aleksander Den Stores imperium, påpeger KU-lektoren.

Op mod 60.000 grækere var søndag på gaden for at vise deres utilfredshed med afstemningen i Athen. Det førte til flere voldelige sammenstød.

Flere havde taget turen fra en region i den nordlige del af landet, der også hedder Makedonien.

- Mange er blevet bange for, at retten til idéen om Makedonien, hvad Makedonien er, og den makedonske historie kan blive taget, siger Tea Sindbæk Andersen og tilføjer:

- Der er en forestilling hos nogle grækere om, at den tilhører Grækenland, og at den ikke må blive taget.

Lektoren fortæller, at den tidligere makedonske regering førte en meget aggressiv identitetspolitik, der pustede til uenighederne.

Ifølge hende er den nuværende regering drevet af en interesse i at komme tættere på EU og vil blandt andet derfor gerne samarbejde med grækerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce