Annonce
Sydfyn

Forsker: Langelændere får mindre velfærd

Langeland Kommune klarer sig endnu, men de økonomiske forudsætninger udgør en bombe, der bliver mere og mere farlig. Grafik: Mikkel Damsgaard Petersen
Trods Danmarks højeste skatteprocent får langelænderne dårligere velfærd end andre danskere. Det skyldes særligt udgifterne til flere ældre og færre indtægter fra folk i job.

LANGELAND: I mandags fik kommunalbestyrelsen besked om, at Langeland får 18 millioner kroner mindre i særtilskud næste år, end der var ansøgt om. Det tildelte beløb er derfor på 40 millioner kroner. Meldingen kommer i en periode, hvor kommunen gennem længere tid har skåret ind til benet i form af nedskæringer, fyringer og effektiviseringer - og udsigten til besparelser fortsætter mange år frem.

Kurt Houlberg er professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Avisen har bedt ham vurdere alvoren af Langeland Kommunes økonomiske situation og give et bud på fremtidens velfærd.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde blev tanken om at kaste håndklædet i ringen nævnt. Hvor alvorligt er det, når en kommune som Langeland gennem flere år har skulle spare og nu får 18 millioner kroner mindre i særtilskud, end den har søgt om og lagt budget efter?

Det er klart, at det har stor betydning for en lille kommunes økonomi, hvad man får i særtilskud, så det er alvorligt. Det er åbenlyst, at Langeland Kommune står over for så store udfordringer, at det ikke er underligt, at tanken om at kaste håndklædet i ringen kommer op. Det er en meget vanskelig opgave, politikerne står overfor – og det kommer oveni, at der har været et økonomisk pres på kommunen gennem længere tid. De lavthængende frugter er høstet for længst. Politikerne er inde at skære i det, som borgerne opfatter som kernevelfærd. Det er en utrolig vanskelig opgave, når det er så omfattende, som det er i Langeland Kommune.

Er det en reel risiko, at Langeland Kommune ikke kan klare sig på længere sigt?

Jeg er ikke spåmand, men det trækker i retning af, at det bliver sværere og sværere for yderkommuner at kunne få økonomien til at hænge sammen – også selvom de får særlige tilskud. Andre kommuner har lignende udfordringer, men udfordringerne er større i yderkommuner som Langeland Kommune. Derfor bliver det vanskeligere at kunne levere en kernevelfærd til borgerne, der kan matche det, man kan få i andre mere centralt placerede kommuner. Altså kernevelfærd som børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

At kaste håndklædet i ringen vil betyde, at kommunen enten bliver sat under administration, eller at man søger en sammenlægning med Svendborg Kommune. Vil det kunne løse nogle af udfordringerne?

Hvis man som kommune bliver sat under administration, indebærer det stadig, at kommunen skal træffe svære beslutninger, blot med tæt opfølgning og rådgivning fra ministeriet. Men det vil ikke betyde, at man som borger vil opleve, at der kommer bedre kernevelfærd. Hvis man orienterer sig mod Svendborg, vil det løse det politiske problem med at træffe de svære beslutninger på Langeland. Der vil kunne spares nogle penge på administration og måske vedligeholdelse af veje. Men i forhold til kernevelfærden skal borgerne på Langeland ikke som udgangspunkt forvente et løft i service, for det stadig er et tyndt befolket område.

En stor del af kommunens udfordringer bunder i, at 34 procent af borgerne i kommunen er over 65 år og næsten 10 procent over 80 år. Er Langeland Kommune der, hvor mange andre af landets kommuner er på vej hen?

De udfordringer, som Langeland Kommune har nu, ser mange andre kommuner også ind i, fordi der kommer flere ældre, og der er stigende udgifter på det specialiserede socialområde til blandt andet voksne med særlige behov. Men udfordringerne er større og mere presserende i Langeland Kommune end de er og vil blive i de fleste andre kommuner, og det skyldes befolkningssammensætningen og geografien.

Ser vi ind i en fremtid på landsplan, hvor den kernevelfærd, vi kender, kommer til at ændre sig markant?

Jeg tror, at der er nogle bevægelser i gang i Langeland Kommune – hvilket ikke er overraskende i lyset af de økonomiske udfordringer – men også andre steder i landet. Man vil langsomt nedjustere forventningerne til velfærden. Vi kigger ind i en fremtid med flere ældre, uden at der er tilsvarende flere skatteborgere i den erhvervsaktive alder. Så man kommer sandsynligvis til at bruge færre penge på den enkelte borger. Konkret vil det kunne betyde færre besøg i hjemmeplejen, mindre tid per besøg og at man i stigende grad skal indstille sig på at supplere med hjælp fra pårørende, naboer, familie eller købe sig til ekstra hjælp. Den grundpakke, man skal forvente at få, vil blive mindre.

Når vi er inde at røre ved kerne-velfærden, bør der så være store forskelle kommunerne imellem?

Der er allerede forskelle – og det ligger i det kommunale selvstyre. Men det kan altid diskuteres, hvor store forskelle vi som samfund synes er rimelige. Og det er et politisk spørgsmål.

Annonce
Kurt Houlberg fastslår, at kommunalpolitikerne står over for en meget vanskelig opgave. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce