Annonce
Sydfyn

Forsker: Langelændere får mindre velfærd

Langeland Kommune klarer sig endnu, men de økonomiske forudsætninger udgør en bombe, der bliver mere og mere farlig. Grafik: Mikkel Damsgaard Petersen
Trods Danmarks højeste skatteprocent får langelænderne dårligere velfærd end andre danskere. Det skyldes særligt udgifterne til flere ældre og færre indtægter fra folk i job.

LANGELAND: I mandags fik kommunalbestyrelsen besked om, at Langeland får 18 millioner kroner mindre i særtilskud næste år, end der var ansøgt om. Det tildelte beløb er derfor på 40 millioner kroner. Meldingen kommer i en periode, hvor kommunen gennem længere tid har skåret ind til benet i form af nedskæringer, fyringer og effektiviseringer - og udsigten til besparelser fortsætter mange år frem.

Kurt Houlberg er professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Avisen har bedt ham vurdere alvoren af Langeland Kommunes økonomiske situation og give et bud på fremtidens velfærd.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde blev tanken om at kaste håndklædet i ringen nævnt. Hvor alvorligt er det, når en kommune som Langeland gennem flere år har skulle spare og nu får 18 millioner kroner mindre i særtilskud, end den har søgt om og lagt budget efter?

Det er klart, at det har stor betydning for en lille kommunes økonomi, hvad man får i særtilskud, så det er alvorligt. Det er åbenlyst, at Langeland Kommune står over for så store udfordringer, at det ikke er underligt, at tanken om at kaste håndklædet i ringen kommer op. Det er en meget vanskelig opgave, politikerne står overfor – og det kommer oveni, at der har været et økonomisk pres på kommunen gennem længere tid. De lavthængende frugter er høstet for længst. Politikerne er inde at skære i det, som borgerne opfatter som kernevelfærd. Det er en utrolig vanskelig opgave, når det er så omfattende, som det er i Langeland Kommune.

Er det en reel risiko, at Langeland Kommune ikke kan klare sig på længere sigt?

Jeg er ikke spåmand, men det trækker i retning af, at det bliver sværere og sværere for yderkommuner at kunne få økonomien til at hænge sammen – også selvom de får særlige tilskud. Andre kommuner har lignende udfordringer, men udfordringerne er større i yderkommuner som Langeland Kommune. Derfor bliver det vanskeligere at kunne levere en kernevelfærd til borgerne, der kan matche det, man kan få i andre mere centralt placerede kommuner. Altså kernevelfærd som børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

At kaste håndklædet i ringen vil betyde, at kommunen enten bliver sat under administration, eller at man søger en sammenlægning med Svendborg Kommune. Vil det kunne løse nogle af udfordringerne?

Hvis man som kommune bliver sat under administration, indebærer det stadig, at kommunen skal træffe svære beslutninger, blot med tæt opfølgning og rådgivning fra ministeriet. Men det vil ikke betyde, at man som borger vil opleve, at der kommer bedre kernevelfærd. Hvis man orienterer sig mod Svendborg, vil det løse det politiske problem med at træffe de svære beslutninger på Langeland. Der vil kunne spares nogle penge på administration og måske vedligeholdelse af veje. Men i forhold til kernevelfærden skal borgerne på Langeland ikke som udgangspunkt forvente et løft i service, for det stadig er et tyndt befolket område.

En stor del af kommunens udfordringer bunder i, at 34 procent af borgerne i kommunen er over 65 år og næsten 10 procent over 80 år. Er Langeland Kommune der, hvor mange andre af landets kommuner er på vej hen?

De udfordringer, som Langeland Kommune har nu, ser mange andre kommuner også ind i, fordi der kommer flere ældre, og der er stigende udgifter på det specialiserede socialområde til blandt andet voksne med særlige behov. Men udfordringerne er større og mere presserende i Langeland Kommune end de er og vil blive i de fleste andre kommuner, og det skyldes befolkningssammensætningen og geografien.

Ser vi ind i en fremtid på landsplan, hvor den kernevelfærd, vi kender, kommer til at ændre sig markant?

Jeg tror, at der er nogle bevægelser i gang i Langeland Kommune – hvilket ikke er overraskende i lyset af de økonomiske udfordringer – men også andre steder i landet. Man vil langsomt nedjustere forventningerne til velfærden. Vi kigger ind i en fremtid med flere ældre, uden at der er tilsvarende flere skatteborgere i den erhvervsaktive alder. Så man kommer sandsynligvis til at bruge færre penge på den enkelte borger. Konkret vil det kunne betyde færre besøg i hjemmeplejen, mindre tid per besøg og at man i stigende grad skal indstille sig på at supplere med hjælp fra pårørende, naboer, familie eller købe sig til ekstra hjælp. Den grundpakke, man skal forvente at få, vil blive mindre.

Når vi er inde at røre ved kerne-velfærden, bør der så være store forskelle kommunerne imellem?

Der er allerede forskelle – og det ligger i det kommunale selvstyre. Men det kan altid diskuteres, hvor store forskelle vi som samfund synes er rimelige. Og det er et politisk spørgsmål.

Annonce
Kurt Houlberg fastslår, at kommunalpolitikerne står over for en meget vanskelig opgave. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Assens

Stort bankospil i Aarup

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Faaborg-Midtfyn

Gymnasielærer anholdt i London efter at have lænket sig til olietønde: Nu vil han arrangere klimadag

Annonce