Annonce
Indland

Forsker: Forsvarsforbehold har intet med EU-hær at gøre

Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde en EU-hær, men give Danmark plads ved bordet, siger forsker.

At fjerne Danmarks forsvarsforbehold i EU, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har foreslået, har ikke noget at gøre med en konkret EU-hær. Det handler om, at Danmark kan komme med ved bordet i EU's første spæde arbejde med at udvikle en fælles politik.

Det siger centerleder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch.

- Den EU-hær, man snakker om, findes ikke. Så en ophævelse har slet ikke noget med det at gøre.

- Skræmmebilledet om, at man pludselig skal sende danske soldater til en EU-hær, har intet hold i virkeligheden, siger han.

Når forsvarsforbeholdet er relevant nu, skyldes det præsident Donald Trumps svingende udtalelser om USA's vilje til at forsvare Europa. Det har sendt emnet højere op på dagsordenen i EU.

Og her sætter Danmarks forbehold os uden for døren i diskussionerne.

- Pointen er, at det ikke er som at købe en liter mælk. Om man så lige nu besluttede sig for, at man skulle kunne klare sig selv i Europa, vil det tage 30-40 år og ufatteligt store investeringer at nå dertil, siger Henrik Ø. Breitenbauch og fortsætter:

- Vi mangler alt fra lufttankning, avanceret måludpegning, grundlæggende logistik til satellitter og atomvåben.

At ophæve forsvarsforbeholdet vil gøre Danmark i stand til at deltage i udformning af politik på området.

- Så det har ingen sikkerhedspolitisk betydning nu, men handler om at kunne være med til at udvikle det langsigtede projekt i Europa. Og at Danmark får en stemme ved bordet, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Han peger også på, at det vil have en effekt, om danske virksomheder kan være en del af de investeringer, der skal ske i udviklingen af et mere selvstændigt forsvar.

Desuden afholder forsvarsforbeholdet Danmark fra at vælge at deltage i EU-missioner, hvilket dog ifølge forskeren ikke er så betydningsfuldt.

- Grundlæggende er der ikke et presserende behov for at ophæve forsvarsforbeholdet lige nu. Men det skader Danmark som land og hæmmer os i at navigere i noget, som vi burde kunne, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce