Annonce
Indland

Forsker: Flytning af fyret er som en veldrejet netflixserie

Hans Ravn/Ritzau Scanpix
Flytningen af Rubjerg Knude Fyr fascinerer og skaber drama, påpeger turismeforsker fra Aalborg Universitet.

Tirsdag valfarter folk fra nær og fjern til Rubjerg Knude Fyr i Nordvestjylland for at følge flytningen af det 120 år gamle fyrtårn.

Det er en begivenhed, der næsten kunne være taget fra en drejebog til et tv-drama, siger turisme- og oplevelsesforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet.

- Det har alle ingredienserne, der skal til for at skabe stemning og spænding, siger Peter Kvistgaard, der siden 1998 har forsker og undervist i turisme.

Han sammenligner med en veldrejet serie på streamingtjenesten Netflix. Det skyldes tre faktorer, påpeger han:

Den spektakulære natur, dramaet om hvorvidt fyret overlever flytningen og så persongalleriet bag flytningen.

- Naturen derude er spektakulær. Og når man vælge at lægge et ekstra lag på det i forvejen spektakulære med at flytte et fyr, som af mange opfattes som noget af det mest stationære og urokkelige i verden og pålidelige, så sker der noget, siger han.

Det er endnu uvist, hvor mange der har fulgt begivenheden, siden flytningen af fyret blev indledt tirsdag morgen klokken 9.

Hjørring Kommune har tidligere skønnet, at begivenheden kan trække op mod 25.000 tilskuere over hele dagen.

Folks interesse og sympati for fyret bliver ifølge Peter Kvistgaard kun større af, at det er en lokal murermester, der står i spidsen for opgaven med at flytte fyret.

- Ud over dramaet om, hvorvidt fyret overlever flytningen, er der tilmed en spændende karakter i form af den lokale murermester (Kjeld Pedersen, red.), der giver personlighed og troværdighed til det hele. Det er en person, man kan identificere sig med.

- Det er ikke en politiker, men én som ved noget om konkret at flytte 700 ton, siger han.

Omkring 100 pressefolk er akkrediteret til at følge flytningen, heraf mange fra udlandet. Det hænger ifølge Peter Kvistgaard sammen med, at flytningen af fyret rammer noget universelt.

- Der er en kolossal interesse verden over for sære og besværlige flytninger. At flytte et fyr må absolut betragtes som noget besværligt, siger Peter Kvistgaard.

Tirsdag middag skrider arbejdet med at flytte fyret planmæssigt frem.

Arbejdet med at flytte fyret 70 meter længere ind i landet er cirka halvvejs.

Hvis alt forløber efter planen, vil fyret stå klart det nye sted sidst på eftermiddagen.

Med flytningen af fyret vil det være fremtidssikret de næste 30 til 40 år.

/ritzau/

Annonce
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce