Annonce
Sydfyn

Forsker: De handicappede er blevet glemt

Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse.
Færre fordomme og en skarpere indsats fra jobcentrene. Sådan lyder en del af opskriften fra Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, hvis Svendborg Kommune skal have løst opgaven om at få flere handicappede i arbejde.

Flere handicappede skal i job. Sådan lyder det fra den tidligere regering og nu er kommunerne ved at arbejde på, hvordan det skal løses. Hvad skal der til for at få flere handicappede i job?

- Det er nogle forskellige ting. Først og fremmest handler det om, at man har fokus på området. At man i en kommune sætter sig for, at man vil gøre noget for beskæftigelse for personer med handicap. Når man så har besluttet det politisk og administrativt, så handler det om at få sikret et godt match mellem den handicappede og virksomheden. At jobkonsulenterne kommer ud på arbejdspladserne og hjælper til med at få placerede de ledige med handicap og samtidig får fulgt op på indsatsen.

Du har fortalt, at man i statistikken kan se, at beskæftigelsesfrekvensen for folk med handicap er faldet de senere år. Hvorfor er den det?

- Det er et godt spørgsmål. Det er også det, vi sidder og undersøger, og vi er ikke nået frem til et klart svar endnu, men det ser ud til at være en kombination af mange forhold. For eksempel at arbejdsgiveren har en tendens til at frasortere personer med handicap, fordi de opfatter det som en lidt besværlig arbejdskraft. Så mangler man også viden på området. Det handler også om, at arbejdsmarkedet forandrer sig i de her år, så der bliver færre stillinger, der matcher de kompetencer, som de her personer har. Vi kan også se, at det heller ikke går så godt med uddannelsen. Dertil kommer, at man ude i jobcentrene heller ikke har selvstændigt fokus på den her gruppe.

Så de handicappede er blevet glemt lidt?

- Ja, det synes jeg godt, man kan tillade sig at sige. Førhen var der ansat handicapkonsulenter i det gamle arbejdsformidlingssystem. Der er i dag godt nok nogle nøglepersoner i jobcenteret, der skal have viden på området, men det er stadig lidt forsømt. Man mangler nogle specialister, for i dag falder de handicappede lidt ned mellem nogle forskellige stole i jobcentrene.

Hvad er det kommunerne særligt skal have for øje?

- Der er i hvert fald en problemstilling omkring det at få øje på personer med handicaps. Der er ingen registreringer eller en praksis i forhold til visitation. Så når der kommer en person ind med et handicap, især hvis det er et usynligt handicap, så får sagsbehandleren ude i jobcenteret ikke nødvendigvis øje på det. Der tror jeg, det er vigtigt, at man arbejder med nogle screeningsmodeller eller andre værktøjer til at få registreret, om nogle personer har synlige eller usynlige handicap. Så skal man også have overvundet nogle af de barrierer, der kan være hos arbejdsgiverne i forhold til at ansætte den her gruppe af mennesker.

Hvad mener du med overvundet barrierer?

- Det handler om at få nedbrudt de barrierer og fordomme, der er om folk, der har et handicap. Vi kan se i vores undersøgelser, at de arbejdsgivere, der har erfaring med at ansætte folk med handicap, også er mere positive overfor det. Så når først man får sparket døren ind til en arbejdsgiver, så er de for det meste positivt stemte. Men har man ikke den erfaring, er der en tendens til, at de her mennesker bliver sorteret fra i ansøgningsfasen.

Hvorfor er det vigtigt at få flere handicappede i beskæftigelse?

- Det er der flere gode grunde til. Der er det individuelle - at mange personer med handicap faktisk har et ønske om at komme i arbejde, så de kan bidrage. Der er jo mangel på arbejdskraft, og her har vi en arbejdskraftressource, som kan afhjælpe noget af den mangel. Så er der det økonomiske i det. Det er langt bedre for staten, hvis en person er i arbejde end er på offentlig forsørgelse. Så der er da mange gode grunde til at sætte ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce