Annonce
Faaborg-Midtfyn

Forsanger efter et halvt liv i en turnebus og 50 forskellige adresser: Sydfyn er min sidste destination

Paul Eastham i sit lydstudie, hvor bandets seneste album er indspillet. Foto: Kasper Buur Nielsen
Paul Eastham har været på farten hele sit liv. Han har boet i fem forskellige lande, og været på koncertturné med bandet "Coast". I år er han på en jubilæumsturné, der fejrer bandets 10-årige eksistens. Privat har Paul Eastham forhåbentlig fundet sin endelige destination i Vester Hæsinge, hvor han er flyttet ind i den gamle skole med sin familie.

Vester Hæsinge: En rød Ford Transit tøffer af færgen fra England og fortsætter sin færd mod Danmark. Om bord i den hullede og rustfyldte varevogn er Paul Eastham med guitar, potter, planter og hvad han ellers ejer og har. Han flytter fra en lejlighed i den sydengelske by Southampton. Men Paul Eastham har hverken sommerfugle eller betænkeligheder i maven ved tanken om at flytte. Han har gjort det mange gange før. 50 for at være helt præcis.

- Jeg har gjort det hele mit liv. Jeg voksede op i militæret. Min familie var en militærfamilie, hvert andet år flyttede vi til et nyt land, fortæller Paul Eastham, der er forsanger i bandet Coast, om opvæksten med en far, der arbejdede i flyvevåbnet.

I år er det et årti siden, det britiske band Coast udgav sit første album. Derfor skal Paul Eastham sammen med resten af bandet på jubilæumsturné i Danmark og spiller i Ollerup Forsamlingshus 11. oktober. Det er ikke helt tilfældigt, at jubilæumsturnéen holdes i Danmark. Paul Eastham elsker nemlig landet og især Fyn. Så meget at han har valgt at bosætte sig i Vester Hæsinge.

- Nogle gange kommer jeg meget tidligt fra færgen, så man ser landskabet klokken fire-fem om morgenen, når solen er lige ved at stå op. Der er det ligesom at se små glimt af himmeriget, siger Paul Eastham.

Annonce

Paul Eastham

38 år.

Født i Manchester.

Bor i Vester Hæsinge med sin kone og sit barn.

Har boet 50 forskellige steder fordelt på fem lande, heriblandt Danmark, Tyskland, Holland, Skotland og England.

Flyttede til Danmark i 2014.

Den evige turné

Paul Eastham har flyttet meget rundt i sit 38-årige liv. Mere end de fleste. På grund af faderens job i flyvevåbnet prøvede familien at bo i både Holland, Tyskland, Skotland og flere forskellige steder i England. Selv om det umiddelbart kan virke som en turbulent barndom, hvilket det bestemt også var til tider, ser Paul Eastham det ikke helt sådan.

- Jeg hader bestemt ikke mine forældre for min barndom. Jeg synes, jeg havde en fantastisk barndom. Det var sjovt og eventyrligt, forklarer han.

Alligevel sidder den omrejsende barndom i Paul Eastham. I dag lever han af at rejse rundt i Nordeuropa, hvor han spiller koncerter. Han er nærmest konstant på turné. Og han elsker det.

- Det kræver kun et enkelt øjeblik på scenen. Bare et lille glimt, hvor man på scenen kigger på hinanden og alting er fuldstændig perfekt. Stemningen er rigtig, publikum elsker det, musikken er synkron, vi synger alle i harmoni. Lige der, når det sker, hvilket det ikke gør særlig tit, så er der pludselig en bølge af opmuntring og realitet, som skyller ind over dig, og du tænker: Det er det, kampen handler om. Bare for de få sekunder, erkender Paul Eastham.

For det har været kamp, og det er en kamp, selv om han elsker at være på landevejen. Men tingene har ændret sig, siden Paul Eastham var en ung mand, der konsekvensløst kunne rejse rundt. Nu venter både kone, barn og plejebarn hjemme i huset ved Vester Hæsinge.

- Det er blevet sådan en ambivalent måde at eksistere på. Fordi du har det sjovt og er sammen med dine venner. Men samtidig ved du, at konen er derhjemme alene med babyen. Hun har også et arbejde, som hun måske kæmper med, siger Paul Eastham, der kniber øjnene sammen og holder lange pauser, mens han fortæller om at være væk fra familien.

Dødssyg mor

Selv om Paul Eastham overordnet ser sin opvækst som god, var det alligevel ikke altid, at klaveret spillede i dur. Det var naturligvis svært at have længerevarende venskaber, når familien rev rødderne op hvert andet år. Generelt var det svært at gå i skole og skulle indordne sig nye kulturer og hierarkier hele tiden. Hvilket resulterede i, at Paul Eastham stoppede med at gå skole, da han var 14 år.

Men Paul Eastham bebrejder ikke sine forældre for sin opvækst. Nærmere tværtimod. Han ved, at de gjorde deres bedste under omstændighederne. Derfor var der heller ingen tøven fra Paul Easthams side, da moderen var alene og blev dødssyg af kræft. Han droppede alt og flyttede hjem til hende.

Årene op til moderens sygdom var svære for Paul Eastham. Han havde været en del af flere bands som keyboardspiller, men ingen af de bands, han spillede i, blev til noget. Højdepunkterne kunne tælles inden for en enkelt oktav og var aldrig mere end koncerter på snuskede pubber i Sydengland med ubehøvlede og spritstive bargæster. Derfor tog han en pause fra musikken og fokuserede på at passe moderen.

- Det var en af de bedste perioder i mit liv. Det var fantastisk, og det var nok det tætteste, jeg nogensinde kom på min mor. Selv om vi begge vidste, hun skulle dø, hvilket var meget sørgeligt, så grinede vi meget og havde det alligevel sjovt, fortæller Paul Eastham.

Coast

Britisk band bestående af: Paul Eastham, Chris Barnes, Finlay Wells og Graeme Youngson.

Etableret omkring 2009 af Paul Eastham med hjælp fra broderen Chris Barnes.

Bevæger sig indenfor Folk/rock-genren.

Diskografi:

Coast (2009)

The turning stone (2011)

Windmills in the sky (2017)

10 (2019)

Coast kan opleves i Ollerup Forsamlingshus 11. oktober.

Det sidste stop

Tilbage i den røde, rustne, hullede Ford Transit nærmer Paul Eastham sig sin endelige destination, Danmark. I december 2018 flyttede han ind i den nedlagte skole ved Vester Hæsinge sammen med konen og barnet. Efter 38 år på farten og 50 flytninger er han nået til den sidste.

- Det her er det sidste sted, jeg vil bo. Jeg gider ikke flytte mere, konkluderer Paul Eastham.

Coast og Paul Eastham kan opleves i Ollerup Forsamlingshus 11. oktober.

Paul Eastham elsker den fynske natur, hvor han tit tager sin hund med ud til en omgang frisbee-kast. Foto: Kasper Buur Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce