Annonce
Faaborg-Midtfyn

Forsamlingshuskoncert: Allan Olsen på afveje i Katterød

Allan Olsen var på afveje i Katterød torsdag aften - eller var han egentlig ikke på sikker kurs? Foto: Torsten Cilleborg
Eksilvendelboen leverede en nærværende oplevelse for de 90, der havde været hurtige nok til at sikre sig billet, da det lille forsamlingshus meldte udsolgt på to timer

Katterød: Det er lidt ligesom at udviklingen har glemt Katterød. Det er sådan et sted, Allan Olsen gerne vil have, at vi husker på findes, når han skælder ud over kommunalreformen, som i "sovjetrussisk centraliseringsidioti har slagtet børnehaver skoler og biblioteker".

- Og så render de rundt og skriger over, at folk flytter. Det er nedlagt 1000 institutioner og 500 skoler siden seneste kommunalreform. Hvad skulle folk blive efter? spørger eksilvendelboen, der nu bor i Aarhus.

Urbaniseringen synes at være prellet af på Katterød, der - uden at gøre stor væsen af sig - holder lys i vinduerne på 25 huse, hvoraf mange stort set ser ud, som de gjorde på H. C. Andersens-tid.

Centraliseringen gør ingen vold på den lille flække. Der er ikke rigtigt mere at tage.

Annonce
Undervejs læste entetaineren op af sine to selvbiografiske bøger "Tilfældigt strejfet" og "Laksetrappen". Foto: Torsten Cilleborg

Turne i det ukendte land

Stationen lukkede allerede i '62, og veterantoget, når det kører, ulejligheder sig kun sjældent med at gøre hold ved trinbrættet. Da FFV omlagde ledningsnettet i 80'erne, lod forsyningsselskabet transformatorhuset stå.

Det er ikke fordi, der er trist i Katterød. Navnet på landsbyen og den stille idyl har sin egen magnetisme, og så har den sit forsamlingshus, beboernes stolthed, og torsdag aften fik de ekstra grund til skyde brystet frem, da en af rigets mest begavede sangskrivere lagde vejen forbi med sit one-man-show "Allan Olsen på afveje".

Han er lige startet på anden halvdel af sin rundtur til 49 forsamlingshuse i flækker, man kører igennem eller forbi og sjældent husker navnene på. Katterød var bare så sødt en navn, at hans manager faldt for det, da hun planlagde turneen. Sangeren kendte ikke selv noget til byen før torsdag.

Showbixzz er skadeligt

Allan Olsen, 63, startede sin karriere på ydmyge spillesteder, mest tilrøgede værtshuse med stamgæster, men for ham handler turneen ikke om at finde tilbage til rødderne, men måske lidt om at finde sig selv:

- Dengang spillede jeg jo ikke forsamlingshuse. Dem kunne jeg slet ikke fylde, og jeg tror ikke på, der er noget "finden-tilbage-til-rødderne". Hvis det endelig er, finder man frem til rødderne. Det handler mere om, at showbizz i sin form er skadeligt. Showbizz er depraveret og bagstræberisk i en popkultur, der bare jagter det nye og det større, og jeg har bare lyst til at prøve at gå den modsatte vej, fortæller han, mens han varmer stemme og energi før koncerten.

Han gjorde lidt det samme, altså gik modstrøms, da han udgav i forrige plade "Jøwt" i 2013. På udgivelsesdagen og den første tid derefter kunne albummet kun købes hans gamle hjemby, Frederikshavn og omegn, og han startede koncertturneen i Vendsyssel.

- Musikken, jeg rejser rundt med, er velegnet til små steder, hvor der er en anden kontakt til publikum. Det her er faktisk lidt nyt for mig. I stedet for at komme med et fem mands band og 11 hjælpere, kommer jeg med 800 kg udstyr, som folk hjælper mig ved at løfte ind. Det giver mig lange nosser at bruge tid på diskutere, hvornår en guitar skal falde ind og at jeg bliver bedt om at skaffe billetter til bassistens moster et bestemt spillested tre måneder fremme i en koncertturne. Her er der plads til at være i de fejl, jeg garanteret laver, og mærke sympatien fra salen, når jeg skal have hjælp til en stump sangtekst, jeg har glemt. Det er som Niels Hausgaard er sagt det: "Det eneste, der er mere kedeligt, end at lære en tekst udenad, er at høre på nogen, der har lært en tekst udenad."

Eksilvendelboen har sin egen te med på turneen til 49 forsamlingshuse. Foto: Torsten Cilleborg

Jeg vil ikke slæbe rundt på mit eget lig

Allan Olsen har ikke en eneste af sine egne cirka 20 albums stående derhjemme. Han ser dem som værker, han er færdig med, han lytter aldrig til sin egen musik og øver den nødigt. Han insisterer på, at hans sange skal have liv.

- Jeg vil ikke slæbe rundt på mit eget lig. En sang skal ikke lyde, som jeg spillede den i går. Den skal udvikle og have sit eget liv, ellers er den ikke interessant.

Sådan er der også med koncerterne. Ingen setlister er ens. Når Allan Olsen kommer ind på scenen lægger han en sort seddel med 100 sangtitler på og spiller dem, han er i humør til - eller måske som salen beder om, som tilfældet var med "Taberens Søn" torsdag aften.

I Katterød var de 90 billetter til koncerten udsolgt to timer, efter de var sat til salg, ligesom der er udsolgt stort set alle andre af turnestederne, så mange har skuffede måtte opgive at få billet koncerterne.

- That's the game. Det sjove ved at komme et sted som Katterød er, at det i morgen betyder noget, at jeg har været her. Folk vil sige til hinanden "var du med i aftes?" Den samtale ville jo ikke opstå, hvis jeg havde spillet i Odense. Til gengæld sørger jeg for, at de får en oplevelse. Det skal være sådan, at hvis folk har givet 300 kr. for en billet, så skal de gå hjem med en følelse af, at de har fået for 320 kr. Og det handler jo ikke om, hvilke fejl, jeg har lavet, men hvad det er en for oplevelse, jeg har givet.

Oplevelsen, fejlene, nærværet, humoren og eftertænksomheden fik Katterød, da Allan Olsen ret beset var på temmelig sikker kurs med sine afveje.

Showbizz er depraveret og bagstræberisk i en popkultur, der bare jagter det nye og det større, og jeg har bare lyst til at prøve at gå den modsatte vej, fortæller Allan Olsen om ideen med at opsøge små forsamlingshuse. Foto: Torsten Cilleborg
90 nåede at få billet i løbet af de to timer, der gik, før koncerten var udsolgt. Foto: Torsten Cilleborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce