Annonce
Assens

Forsømt mindedag: 29. august markeres i Assens

Toldstrups mindesten i Assens. Arkivfoto: Martin Kloster

29. august 1943 er en vigtig dato i dansk historie, men det ved de færreste. Det vil Toldstrupselskabet ændre på og arrangerer derfor en markering af dagen.

Assens: Siger datoen 29. august for 75 år siden dig noget?

Hvis ikke, er du ikke alene. For de færreste ved, hvad der skete den 29. august 1943. Men det vil Preben Find og Toldstrupselskabet lave om på.

Det var nemlig den dag i 1943, hvor danske samlingsregering trådte tilbage som følge af det såkaldte augustoprør, som fandt sted flere steder i Danmark med demonstrationer, strejker og uro i gaderne. Det oprør var en reaktion på den danske regerings samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.

Tyskernes svar på det var Operation Safari var at afvæbne og opløse den danske hær og flåde.

Men den dag er siden gået for meget i glemslen, hvis du spørger Preben Find, der er formand for Toldstrupselskabet.

- Jeg har ikke mødt én person, der ved noget om den dag, og hvad der skete. Det ligger lige til højrebenet, at Toldstrupselskabet tager den op. Det er en forsømt mærkedag, siger Preben Find.

Annonce

Mindearrangement

Programmet for mindearrangementet 29. august 2018 er:Klokken 17: Formering af faneborg ved mindestenen for modstandsmanden Jens Toldstrup. Derefter er der velkomst, musik fra Assens Harmoniorkester, tale og blomsternedlæggelse.

Klokken 17.55: Forlægning til Toldstrups Hus, Damgade 26, hvor der vil være åbning af en særudstilling om begivenhederne 29. august 1943. Der vil også være en reception.

Assens berørt

Toldstrupselskabet driver modstandsmuseet Toldstrups Hus, der sætter fokus på besættelsen og modstanden mod den og ikke mindst modstandsmanden Toldstrup, som var modtagechef. Han blev født og og voksede op i Assens med det borgerlige navn Anton Ingersøn Jensen. Han var i militæret, men blev modstandsmand den dag, da Danmark kapitulerede, efter tyskerne var gået over grænsen. Han fik navnet Jens Toldstrup.

For ham fik 29. august 1943 også stor betydning.

- Toldstrup var blandt dem, der blev arresteret af Gestapo. Han blev arresteret i Skive.

- Men Assens by blev også berørt af det. Der, hvor Østervang er i dag, var der en dansk baraklejr. Det var en hel bataljon, der var garniseret her. Bataljonen havde været i Tønder, men tyskerne ville have, at den skulle være så tæt på grænsen, så den blev flyttet til Assens på et tidspunkt i 1943, siger Preben Find, der har fundet tekster og billeder, som fortæller om livet i baraklejren. Deriblandt beretninger fra en kaptajn og en menig soldat.

Assens by blev også berørt af det. Der, hvor Østervang er i dag, var der en dansk baraklejr. Det var en hel bataljon, der var garniseret her.

Mindehøjtidlighed

De beretninger og fotos fra lejren og fra, hvad der skete 29. august 1943, bliver del af en ny udstilling i Toldstrups Hus, Damgade 26, Assens.

Den udstilling er der fernisering på onsdag 29. august. Naturligvis.

I anledning af at det er 75 år siden, at Augustoprøret fandt sted, står Toldstrupselskabet bag en mindedag.

Arrangementet starter ved mindestenen for Jens Toldstrup på kanten af Skovanlægget. Her vil der være taler, kransenedlæggelse, og Assens Harmoniorkester vil spille. Preben Find forventer også, at flere faner - og fanebærere - vil deltage.

Bagefter fortsætter arrangementet i Toldstrups Hus, hvor man kan se udstillingen, der bliver sat op i gården. Det sker på væggen under et halvtag.

Arrangementet begynder klokken 17.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce